Til manges overraskelse ser spændingen i den amerikanske valgkamp ud til at holde sig helt frem til målstregen den 7. november, hvor det afgøres, hvem der får lov at sætte sig i det, der vel stadig kan kaldes klodens mægtigste embede.
Uden tvivl et vigtigt valg i forhold til en lang række spørgsmål, men hvad kommer det til at betyde for Danmark?
UNIvers har spurgt Amin Alavi, der er lektor i jura og internationale forhold. Direkte adspurgt, hvilke konkrete forskelle det vil gøre for Danmark, om den næste præsident hedder Barack Obama eller Mitt Romney, er hans svar kort og kontant:
”Ingen.”
Og det var så den artikel.
Efter en lille pause tilføjer Amin Alavi heldigvis:
– Hvis vi kun ser på den konkrete politik og Danmarks politiske samarbejde med USA, kommer det ikke til at få nogen betydning. Præcist som det ikke fik nogen betydning, at Obama afløste Bush på posten. Men det kommer til at gøre en forskel i den offentlige og politiske diskussion herhjemme i måden, vi taler om og ser på USA. Og løfter vi blikket lidt og ser på det i en bredere europæisk kontekst, vil det også komme til at gøre en forskel.

Romney vil også dele vandene

De fleste husker, hvordan den forrige præsident George Bush delte vandene og gav anledning til ophedede debatter om Danmarks samarbejde med USA. Så var det straks mere roligt med Obama. En præsident, som så godt som alle i Danmark og Europa kunne lide, og siden har Danmarks samarbejde med USA ikke været et politisk issue, der rigtig har kunnet få nogen op i det røde felt.
Det kan komme til at ændre sig igen, hvis Romney bliver valgt, forklarer Amin Alavi:
– Romney kan også komme til at dele vandene. Både fordi han vil gå til udenrigspolitikken og samarbejdet med sine allierede og de internationale organisationer på en anden måde, end Obama har gjort det, og fordi han er mere ”amerikansk” og hård i sin retorik. Obama taler mere ”europæisk”.

Tvunget til at vælge

Én ting er retorik, noget andet er realpolitik. Her peger Amin Alavi på USA’s måde at samarbejde med sine allierede på som det sted, hvor vi tydeligst vil mærke forskellen på de to.
– Romney lægger op til, at USA skal handle mere på egen hånd og i egen interesse uden om EU og deres andre normale allierede. Han vil ikke på samme måde, som Obama har gjort det, løbende informere og inddrage sine allierede i beslutningsprocesserne.
Derfor spår Amin Alavi også, at EU og dermed Danmark med Romney ved roret i USA vil blive stillet over for hårde valg, som til tider vil komme bag på os.
– Romney vil simpelthen involvere os senere i processen, når beslutningerne er truffet, og så er det op til os, om vi vil følge trop eller ej. Her er Obama mere ”Kom, lad os tale om det, så vi kan danne en fælles front.”
Amin Alavi mener derfor også, at risikoen for intern splid i EU, som vi for eksempel så det i forbindelse med krigen mod Irak, er større med Romney end med Obama.
– Det kunne for eksempel være i forhold til, om EU og de enkelte EU-lande skal bakke op, hvis Romneys USA beslutter sig for at gribe til handling i for eksempel Iran eller Syrien.
Amin Alavi forklarer, hvordan Romney i sine udtalelser har anlagt en mere konfrontatorisk stil i forhold til lande som Rusland og Kina, og det kan vise sig at få stor betydning.
– Indtil videre har Obama ikke villet gå i konflikt med Rusland og Kina i forhold til spørgsmålet om en indgriben i Syrien. Den linje lyder det indtil videre ikke som om, Romney har tænkt sig at følge, og så kan man godt forestille sig, at USA vil handle i forhold til Syrien. Det vil EU blive nødt til at forholde sig til. Syrien er jo i vores baghave.

Hver sin krise

Et andet område, hvor Europa kommer til at mærke forskel på de to kandidater, er i forhold til løsningen af den finansielle krise, som både USA og Europa kæmper med. Hvor Obama er internationalt orienteret i sin tilgang, fokuserer Romney mere snævert på den amerikanske situation, forklarer Amin Alavi.
– For Romney har USA sin egen krise, som skal løses, ligesom Europa har sin, og løsningen af de to kriser skal ikke nødvendigvis findes i samarbejde. Romney fokuserer på løsningen af den amerikanske krise, og den behøver ikke være god for den europæiske krise. Så også på det her punkt vil vi med Romney se et USA, der i højere grad vil gå egne veje.