Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Som første skoledag

Det er nu otte år siden, jeg for første gang gik op ad trappen med de gule klinker og ind ad døren bag de nærmest hellige gule mure. Jeg er blevet en bachelor-, kandidat- og ph.d.-grad rigere, men første dag på uni i 2003 står stadig skarpere i min hukommelse end størstedelen af det pensum, jeg har været igennem siden.

1963. Årets russer på vej til Aulaen, hvor et rektoralt håndtryk bød dem velkommen på universitetet. Aarhus Universitet optog det år 1010 nye studerende. Foto: Ove Hansen, Århus Kommunes Biblioteker.

Af Dorthe Bomholdt Ravnsbæk
Ph.d.-studerende, Kemi og Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO

Første skoledag! For selvom universitetet ikke er en skole, var det præcis sådan, det føltes. Forventningens glæde blandet med alskens bekymringer: Er jeg nu klog nok? Hvor mange timer skal jeg mon læse hver dag? Bliver eksamen alt for svær?

Er underviserne vildt strenge?

De bekymringer kunne jeg nu have
ventet lidt med, for den første (rus)uge gik mest med fest og fornøjeligheder, mens fagligheden kunne ligge på et meget lille sted. Med fare for at lyde som en lyseslukker, husker jeg faktisk en anelse utålmodighed med at komme i gang med at studere – det var jo derfor, jeg var kommet.
Set i bagklogskabens lys var de første dage dog rigtig godt givet ud. Vi fik lært hinanden lidt at kende, inden det gik løs. Og det gjorde det jo uværgeligt.
Jeg husker særligt den første matematikforelæsning i Søauditoriet proppet til randen med naturvidenskabelige førsteårsstuderende. Kontrasten mellem dette scenarium og gymnasiets trygge små klasselokaler kunne ikke have været større. Jeg havde virkelig en fornemmelse af at være lille og ubetydelig.
Antallet af sider, der skulle læses, var også en smule overvældende i begyndelsen, og en forbløffende stor portion af den viden, jeg burde have haft med fra gymnasiet, var forsvundet som dug for solen under mit sabbatår. Det tabte blev nu forholdsvis hurtigt genvundet, og jeg begyndte at vænne mig til læsemængderne. Jeg tilbragte utallige timer i kemisk kantine med mit hold, hvor vi diskuterede pensum, løste opgaver og skrev rapporter. Vi havde det rigtig sjovt og hyggeligt, og det er egentlig det, jeg husker bedst.
Men når jeg nu tænker tilbage på det, kan jeg godt se, at vi havde en rimelig høj arbejdsmoral og egentlig var temmelig seriøse. Jeg tror, det hjalp mange af os godt igennem første semester, hvor mange nye indtryk (og fester) måske kan tage toppen af koncentrationen.
Selvfølgelig fik jeg alligevel et lettere tilfælde af ”jeg ved absolut ingenting”-panik før første eksamen. Det viste sig at være temmelig overflødigt, for eksamen var meget langt fra det skrækscenario, som vi sammen havde pisket det op til. Lettelsen var enorm, og det var en fantastisk fornemmelse, at det første trin op ad universitetsuddannelsens stige var taget.
Af alle de kolde øl, jeg traditionen tro har drukket efter eksamener, så husker jeg den efter første eksamen som den bedste.