Aarhus Universitets segl

Spidskandidater slog et slag for studenterdemokratiet

Manglende valgdeltagelse og behovet for studenterindflydelse var varme emner, da fire kandidater til universitetsbestyrelsen som optakt til valget satte hinanden stævne ved en paneldebat.

Fire kandidater konkurrerede om de studerendes gunst. Fra venstre Peter Hedegaard-Degn fra Konservative Studenter, Heidi Klokker fra Studenterrådet, aftenens moderator, Andreas Tharben Hansen fra Grønt AU og Peter Sinnbeck fra Frit Forum. Foto: Lise Balsby

-Hvor mange af jer har stemt? lød det fra Konservative Studenters spidskandidat Peter Hedegaard-Degn, da han indledte den sidste uges valgdebat i anledning af universitetsvalget. Godt 40 studerende var mødt frem, og en del hænder røg i vejret.
– O.k., så kan jeg godt være lidt skarpere i retorikken, lød det fra spidskandidaten, der denne aften blev udfordret af Studenterrådets ene spidskandidat Heidi Klokker, Andreas Tharben Hansen fra Grønt AU og Peter Sinnbeck fra Frit Forum.
Retorikken nåede dog langt fra de højder, vi kender fra et folketingsvalg, men foregik derimod i en sober tone. På flere punkter var kandidaterne enige, blandt andet om kravet om stærkere studenterindflydelse og styrket faglighed på uddannelserne.

Masseuniversitet
– godt eller skidt?

Størst debat var der om selve måden, universitetsvalget foregår på, og hvorvidt AU skal være et masseuniversitet eller ej.
– Man voldstopper de studerende ind på universiteterne på bekostning af fagligheden. Det nytter ikke at få en uddannelse, hvis den ikke er god nok, sagde Peter Hedegaard-Degn.
– Jeg vil gerne anfægte, at et masseuniversitet er et møguniversitet, som Konservative Studenter påstår. Når vi i Frit Forum tænker på et masseuniversitet, tænker vi på muligheder for mange, lød det fra Peter Sinnbeck, der derefter bragte studenterdemokratiet på dagsordenen og kritiserede valgreglerne.
– Reglerne er uigennemsigtige, og mange ved ikke, hvad de stemmer til. Det er også derfor, stemmeprocenten er så lav, lød det fra Frit Forums kandidat.
Det fik Heidi Klokker på banen. Hun pointerede, at hun som Studenterrådets spidskandidat har gjort meget ud af netop at komme ud blandt de studerende og fortælle om både valget og sine mærkesager.
– I Studenterrådet har vi mange frivillige kræfter, hvor flere fagrådsaktive også stiller op til valget. Vi er organiseret med en masse fagråd under os som Psykrådet og Medicinerrådet. Det ser jeg som et tegn på en enorm vilje til at være aktiv i studenterpolitisk henseende. Studenterpolitik sker hele året, men kun Studenterrådet repræsenterer de studerende i dagligdagen, sagde hun.

Mandaternes legitimitet

Peter Hedegaard-Degn greb fat i problematikken med den lave stemmeprocent, der har gjort sig gældende ved tidligere valg. Sidste år stemte 18,9 procent af de studerende ved universitetsvalget.
– Det giver et valg, der giver mandaterne lav legitimitet. Det er problematisk at stemme en kandidat i bestyrelsen med kun en femtedel af de studerende i ryggen.
– Den lave stemmeprocent er vores egen skyld. For det første snakker vi om det samme, og vores politik er den samme. For det andet er valgsystemet fuldstændigt uigennemskueligt, og vi må selv have modet til at motivere de studerende mere, mente Andreas Tharben Hansen.

”Vi bliver taget alvorligt”

Efter debatten fangede UNIvers Benjamin Bilde Boelsmand, der netop er blevet genvalgt til universitetsbestyrelsen, som han blev stemt ind i sidste år. Han har dog ikke oplevet, at hans mandat er blevet anfægtet i bestyrelsen til trods for den lave stemmeprocent.
– Jeg tror, rektor har joket med det en enkelt gang, men det er min oplevelse, at bestyrelsen anerkender, at vi er valgt på et demokratisk grundlag. Vi bliver taget alvorligt, men det er klart, at hvis 50 procent stemte, ville vi være endnu sværere at sidde overhørig.
Dog synes han, at universitetet kunne gøre mere for at gøre opmærksom på valget.
– Universitetet og bestyrelsen har et ansvar for at inddrage de studerende. Det er ikke nok med et par artikler i UNIvers, man bruger flittigt gavlen ved Aulaen til at reklamere for diverse konferencer, men hvorfor ikke bruge den til at annoncere valget? Samtidig oplever jeg, at mange studerende efterlyser en samlet oversigt over, hvad de forskellige lister står for.
Mange deltagere ved aftenens debat var der for at sympatisere med bestemte kandidater, men der var også studerende, som var mødt op for at blive klogere på de fremmødte kandidaters synspunkter.  
– Jeg er endnu ikke helt sikker på, hvem jeg vil stemme på, men debatten har været med til at afklare mig mere. Peter Sinnbeck og Heidi Klokker kendte jeg i forvejen, men det var cool at høre de andre kandidater og deres synspunkter, lød det fra Marco Heibøll, studerende på statskundskab.