–Der, hvor jeg kommer, ser det godt ud, hvis man har studeret ”overseas”. Men da jeg skulle vælge universitet, tænkte jeg mest på, hvor jeg kunne få den bedste vejleder og det mest spændende projekt, siger Jake Gulliksen.
Og det var altså på AU, hvor han har været ansat som ph.d.-studerende i 8 måneder efterhånden.
Et andet vigtigt aspekt ved at komme til AU var det danske sprog. For overraskende nok gik Jake Gulliksen bevidst uden om de engelsktalende lande.
– I New Zealand er det ikke obligatorisk at vælge et fremmedsprog i skolen. Vores nærmeste nabo er Australien, og der taler de jo også engelsk, så dengang syntes jeg ikke, det var nødvendigt at lære et andet sprog. Min supervisor kan ubesværet skifte frem og tilbage mellem engelsk og dansk, og det kan mange danskere. Jeg ville ønske, jeg kunne flere sprog. Det er en vigtig indgangsvinkel til at forstå en ny kultur, forklarer han.

”The comfort zone”

Og hvordan er det så at havne i Danmark i forhold til et land på den anden side af kloden?
– Umiddelbart er alle danskere enormt venlige.
De smiler og viser gladeligt vej hen til supermarkedet. Men de er svære at blive venner med, siger Jake Gulliksen.
Han forklarer, at stort set alle hans venner er andre udenlandske forskere.
– Danskerne er meget beskyttende omkring deres kultur. I New Zealand er kulturerne mere blandede,
vi har for eksempel kinesiske butikker overalt.
Det er noget anderledes her. Og det spejler sig i danskernes måde at lave venner på, tror jeg. I har svært ved at komme ud af jeres ”comfort zone”, siger han.
– Men måske var jeg også sådan derhjemme. Man skal nok selv have prøvet at bo i udlandet, før man for alvor selv bliver god til at tage imod dem, der kommer udefra.