Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Store udfordringer i arv fra blå blok

Den nye videnskabsminister overtager langt fra et tomt skrivebord fra Charlotte Sahl-Madsen og Helge Sander. UNIvers har set på, hvilke problemstillinger den nye regering har fået i arv.

Når det er skiftedag i ministerierne, er der tradition for både champagne, overdragelsesreception og høflig gaveudveksling med forgængeren i embedet.
Men den tidligere VK-regering har samtidig lagt anderledes alvorlige gaver på skrivebordet til den nye videnskabsminister.
Niels Mejlgaard er centerleder på Dansk Center for Forskningsanalyse, og han slår fast, at den første store udfordring bliver at holde kadencen i forskningsinvesteringerne.
– Den gamle regering har hidtil godt og vel nået løftet om at bruge én procent af BNP på forskning og udvikling blandt andet via det brede globaliseringsforlig, der fordelte ekstra forskningsmidler for en årrække. Men i 2012 udløber netop globaliseringsforliget, og på den gamle regerings finanslov var der samtidig varslet en forskningsbesparelse på 650 millioner kroner for næste år for at få budgetterne til at balancere. Derfor bliver det en stor udfordring for den nye regering at skitsere en plan for, hvordan de ambitiøse offentlige investeringer i forskning og udvikling kan fastholdes, siger han.

Diskussionen om medarbejderindflydelse

På ét område kan arven fra VK være særlig problematisk for det nye røde flertal. Nemlig spørgsmålet om medarbejderes og studerendes indflydelse på universiteternes styring, mener Niels Mejlgaard.
– Universitetsloven fra 2003 medførte et demokratisk underskud, og da loven blev evalueret i 2009, påpegede evalueringspanelet også, at der var brug for mekanismer til at sikre medindflydelse for studerende og medarbejdere, siger centerlederen.
Ifølge partierne bag den nye og ændrede universitetslov fra 2011 imødekommer den nye lov nogle af disse kritikpunkter, og Socialdemokraterne indgik da også forlig med den daværende regering om den ændrede lov og stemte for den i Folketinget.
– Men omvendt mener de andre partier bag den nye regering, at heller ikke den nye lov i tilstrækkelig grad sikrer medarbejderindflydelse, forklarer centerlederen.
Også forholdet mellem universiteterne og ministeriet var et af de helt store emner under den tidligere regering, hvor universiteterne følte sig detailregulerede ud over al rimelighed, på trods af at Videnskabsministeriet ellers havde slået fast, at de skulle styre sig selv.
– Den nye regering er nødt til at forholde sig til, hvordan man udvikler en ”højtillids-strategi” for relationen mellem ministerium og universiteter og til tabet af indflydelse til medarbejdere og studerende. Tillidstabet og den manglende medarbejderindflydelse blev nærmest symboler på den tidligere regerings universitetspolitik, siger han.

Frie eller bundne midler?

Niels Mejlgaard peger også på et andet område, der ligger og venter på den nye regering: balancen i forskningsfinansieringen mellem frie midler, som universiteterne selv kan prioritere, og de mere bundne midler – et emne, som man kan læse mere om på side 4 i denne avis.
– Der blev skruet op for forskningsmidlerne i det sidste årti, men der blev også skabt flere bindinger på midlerne. Vi kender ikke den nye regeringssammensætning endnu, men her er et område, hvor Socialdemokraterne, SF og Radikale i hvert fald skal file kanter af for at blive enige om balancerne, siger han.
Sammenligner man universitetslandskabet i 2011 med, hvordan det så ud i 2001, da VK-regeringen tiltrådte, vil især de mange fusioner springe i øjnene. Men de mange sammenlægninger, hvor blandt andet institutioner, der tidligere har hørt direkte under ministerierne, er blevet en del af universiteterne, har også efterladt udfordringer til den nye regering, forklarer Niels Mejlgaard.
– Der udestår stadig en opgave med at udvikle en velfungerende og smidig model for universiteternes myndighedsbetjening, der både tilgodeser ministeriernes behov for forskningsbaseret viden og universiteternes behov for opgavekontinuitet, publiceringsret og armslængde til dem, der betaler for opgaverne, siger han.
Vækker man en forsker midt om natten og spørger om tidligere Venstre-videnskabsminister Helge Sanders universitetspolitiske slogan, vil de fleste sikkert stadigt halvt i søvne kunne mumle ”fra forskning til faktura”.
Hvor meget fri forskning og hvor meget direkte fakturering, der fremover skal være i universitetsverdenen, skal det nye folketingsflertal også gøre op med sig selv.
– Det er ikke per definition ufrit at levere relevant forskning til erhvervslivet og ministerierne. Men det er vigtigt at finde balancerne i forskningsfinansieringen. Både mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler, mellem fri og strategisk forskningsstøtte i forskningsrådssystemet og mellem vægtningen af forskellige indikatorer, der måleruniversiteternes ”performance” og har betydning for fordelingen af midler. Noget, den kommende regering må gøre, når den skal udforme sin egen politik for universiteternes rolle i samfundet, både i forhold til offentlige myndigheder, og ikke mindst i forhold til erhvervslivet, siger Niels Mejlgaard.

To sider af samme sag

Studenterrådets næstformand Niels Dyrholm Jensen er helt enig med centerleder Niels Mejlgaard i, at demokratiet, selvbestemmelsen og økonomien er tre af de helt store arvede udfordringer. Han mener, det er vigtigt at understrege, at diskussionerne ikke kan skilles ad.
– Aarhus Universitet er blevet rigere i de sidste ti år, men midlerne bliver bare brugt forkert som en konsekvens af denne her såkaldte professionalisering og virksomhedsledelsesstil, som måske er den vigtigste arv fra den tidligere regering. 
Også Niels Dyrholm Jensen efterlyser mere indflydelse til studerende og medarbejdere. Og selvom han understreger, at det ikke står helt så skidt til på Aarhus Universitet som på andre af landets universiteter, så understreger han, at man også her kan se arven fra den gamle regering.
– Den nuværende ledelsesmodel betyder, at pengene bliver bundet op i mere administration og store prestigeprojekter i stedet for at tilgodese de løbende kerneaktiviteter som grundforskning og uddannelse. Det synes jeg, er den væsentligste udfordring på den nye regerings bord, siger Niels Dyrholm Jensen.


Krystalkugle: Det betyder den nye regering

Endnu kan det være vanskeligt at vurdere, hvad en ny regering vil betyde for universiteterne – sker der store ændringer, eller forbliver alt status quo? UNIvers har kigget i krystalkuglen.

DET TALER FOR STORE ÆNDRINGER

S-SF har meldt ud, at de ønsker vækst i andelen af de forskningsmidler, som universiteterne selv kan fordele – de såkaldte basismidler. Samtidig vil de rulle en række af den tidligere regerings universitetsbesparelser tilbage, hæve betalingerne til universiteterne per bestået eksamen og genindføre gruppeeksamen.  
Partierne ønsker flerårige aftaler om fordelingen af forskningsmidler i Danmark og vil afsætte en halv milliard kroner til strategisk forskning inden for fire navngivne områder.

DET TALER IMOD STORE ÆNDRINGER

Socialdemokraterne er bundet af forliget om universitetsloven, som dermed er meget vanskelig at ændre. Socialdemokraterne har samtidig meldt ud, at partiet ikke ønsker at ændre kravet om administrative besparelser på universitetsområdet efter et valg. Pengene vil dog blive ført tilbage til universiteterne til forskning og uddannelse.  
De generelle økonomiske konjunkturer gør det desuden til en udfordring for en ny regering at finde de mange ønskede midler til universitetsinvesteringer på finansloven.