Aarhus Universitets segl

Studerende protesterer mod ombygning

Universitetsparkens kollegier skal bygges om. Det har et flertal i Kollegiebestyrelsen besluttet. På trods af højlydte protester fra Parkkollegiets beboere, som ikke føler sig hørt.

”Bevar vores hjem!”. Omkring et halvt hundrede studerende fra bevægelsen ”496 – Bevar Parkkollegierne” protesterede

Større værelser med eget køkken, toilet og bad og spritnye fællesrum. Det er blandt andet, hvad ombygningen af Universitetsparkens kollegier stiller i udsigt til de fremtidige beboere. Ikke desto mindre er stedets nuværende kollegianere disse dage gået på barrikaderne og har oprettet bevægelsen ”496 – bevar Parkkollegierne” i protest mod ombygningen, der samlet set vil nedbringe antallet af værelser fra de nuværende 496 til 300. Kollegianerne mener nemlig, den vil skade kollegieånden.
– Bliver ombygningen realiseret, vil vi få større, men færre og hvær især dyrere værelser. Og med eget køkken og bad vil man tiltrække beboere, der i højere grad søger uden for fællesskabet. Det vil vi for alt i verden undgå, siger talsmand for ”496 – bevar Parkkollegierne”, Bo Tranberg.

Et tavst mindretal?

Beslutningen om ombygningen blev taget af et flertal i Kollegiebestyrelsen tilbage i 2008. Ifølge bestyrelsens formand Bent Müller skete det oven på en grundig research.
– Vi kunne konstatere, at op mod halvdelen af værelserne blev fraflyttet hvert år, og at der var en dalende interesse blandt piger for at flytte ind på kollegierne. Derfor fandt vi det nødvendigt med en modernisering, så værelserne stadig er attraktive om 20 år. To toiletter og to brusere per gang er ikke tidssvarende, siger han og antyder, at der bag ”496 – bevar Parkkollegierne” gemmer sig en stor tavs gruppe kollegianere, som ser en vis fornuft i ombygningen.
Det er Hans Henrik Juhl, formanden for Kollegianerrådet, der repræsenterer de studerende i bestyrelsen, imidlertid ikke enig i.
– Til valgmandsforsamlingen, hvor alle gangene er repræsenteret, har der i flere år hersket enighed om, at større værelser og højere husleje er en skidt idé, siger han og erklærer sig samtidig uenig i bestyrelsens konklusioner om kønsfordeling og frafald.
– De resultater bygger alene på arktitektfirmaets erfaringer med kollegiebyggerier i København, og der findes flere andre undersøgelser, som tilbageviser deres resultat. Der er samtidig ofte flest piger blandt ansøgerne. Og selvom de så udgør 40 procent af optaget, synes jeg alligevel, det er en ret fin fordeling. Derudover er vores fraflytningsprocent blandt de laveste sammenlignet med de øvrige aarhusianske kollegier, siger Hans Henrik Juhl.

Ikke blevet hørt

Kollegianerne er ikke imod renoveringen som sådan. Hans Henrik Juhl forklarer, at det snarere er måden, den er blevet besluttet og vil blive udført på, der vækker kritik.
– I hele processen er vores fire repræsentanter i Kollegiebestyrelsen blevet ignoreret og har gang på gang løbet panden mod muren, fordi de er i mindretal. De stemte alle imod, men det var ikke nok til at stække bestyrelsens mavefornemmelser, siger han.
Bent Müller har dog svært ved at genkende denne udlægning af processen.
– Vi har vurderet situationen i tæt dialog med de studerende. Nogle var for, andre var imod. Jeg tror, deres repræsentanter i bestyrelsen følte sig bundet af den aktive kerne af kollegianere, som er meget imod projektet, siger han.
Ombygningsprojektet mangler lige nu 20 millioner kroner, før det kan realiseres. Men kommer finansieringen på plads, skal 150 kollegianere fra Parkkollegium 1, 2 og 3 indstille sig på at flytte til et nyt sted efter sommerferien næste år.
– Og så har hverken vores underskriftindsamling, avisartikler eller protestaktioner det store at sige. Men forhåbentlig har vi givet bestyrelsen et wake-up call, så vi fremover kan få indflydelse og stoppe ombygningen af resten af Parkkollegierne, siger Bo Tranberg.