Feedbackspil, mentorordning og en engelsk version af studiemetroen er blot nogle af de initiativer, der er blevet sat i værk for at fremme studiemiljøet på AU.
Baggrunden er studiemiljøundersøgelsen fra 2011, der blandt andet viste, at de studerende savner feedback på deres opgaver, og at de internationale studerende trives mindre godt end de danske.
På en workshop i november kunne studerende og ansatte høre mere om erfaringerne med studiemiljøprojekterne.
– Workshoppen er vigtig, fordi studiemiljøet skal fungere på AU
– og det skal fungere optimalt. Vores studiemiljøundersøgelse viser, at der er nogle problemområder, og dem skal vi have løst, siger dekan Mette Thunø, der som formand for Uddannelsesbåndet har det tværgående ansvar for uddannelse og dermed studiemiljø på AU.
– Formålet med workshoppen er videndeling: at få de lokalt farankrede studiemiløprojekter og resultater delt på tværs af hovedområder og studienævn, så vi ved gensidig inspiration kan udvikle studiemiljøet lokalt på hele AU. På den måde kan vi udnytte, at vi er ét stort universitet med mange resourcer og gode ideer der kan udveksles, fortsætter hun.

Det handler om mennesker

To af de studerende, der besøgte workshoppen, var Christina Moeslund og Mathias Jørgensen, der læser nanoscience på andet år. I forbindelse med indvielsen af det nye iNANO-hus har de mærket, hvor stor forskel et godt studiemiljø kan gøre.
— Før havde vi stort set ikke nogle steder, hvor vi kunne sidde sammen hele holdet og snakke. Nu holder vi ”Holdets time” hver tirsdag, og vi sidder tit sammen og laver lektier efter undervisningen og i fritimerne, fortæller Christina Moeslund.
De to studerende er enige om, at gode fysiske rammer fremmer engagementet, og at omgangen med andre studerende er vigtig.
– Der skal være nogle mennes-ker at trives med. Hvis ikke jeg havde haft nogle på holdet, som jeg kunne finde på at sætte mig ned og lave nogle opgaver med, så kunne jeg lige så godt tage hjem og lave de opgaver, siger Mathias Jørgensen.
— Det sociale er vigtigt, hvis man skal overleve en uddannelse på mellem fem og otte år, supplerer Christina Moeslund.
Proceduren for bevillinger til fremme af studiemiljøet i 2012 er endnu ikke fastlagt, men skal drøftes i Uddannelsesbåndet og herefter i universitetsledelsen.  

UNIvers besøgte studiemiljøworkshoppen og zoomede ind på tre projekter, der adresserer nogle af de problemer, som studiemiljøundersøgelsen fra 2011 synliggjorde.

Lounge til internationale studerende

Problem: Internationale studerende har svært ved at blive lukket ind i studiegrupper og sociale sammenhænge.
Bud på løsning: AU Herning har forsøgt at imødekomme problemet på to måder:
– Vi har for det første prøvet at styre studiegrupperne og sørge for, at de udenlandske studerende kommer med i en. For det andet har vi oprettet det, vi kalder Network Lounge, hvor der bliver lavet en palet af faglige og sociale aktiviteter for de studerende. Der er blandt andet filmklub og debatklub, og der bliver holdt foredrag og madaftener, siger Jan Laursen, der er vicecenterleder og uddannelsesansvarlig for AU Herning.
Han fortæller, at loungens arrangementer ofte er fyldt til bristepunktet med tilmeldinger, og som regel er størstedelen af del-tagerne internationale.
– Med Network Lounge har de studerende fået et mødested, hvor de kan få deres sociale netværk styrket. Det er vigtigt, og vi kan se, at det fungerer, siger Jan
Laursen.

Spil dig til feedback

Problem: Kun hver fjerde studerende er tilfreds med mulighederne for feedback på opgaver og andre faglige præstationer.
Bud på løsning: Studiemetro udviklede allerede før studiemiljøundersøgelsen et brætspil, som grupper af studerende kan bruge til at give feedback på hinandens opgaver.
– Spillet viser, hvem der må tale og hvornår. Det hjælper til at sikre, at alle får lige lang taletid, ligesom der er nogle regler for, at man ikke må afbryde, når man egentlig bare skal lytte, siger Gry Sandholm Jensen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, der står bag Studiemetro.
– Vores erfaringer viser, at spillet gør det nemmere at strukturere feedbackprocessen, og at de studerende bliver tryggere ved at give feedback, fortæller hun.

Laboratoriemodel sikrer mere undervisning

Problem: Mange fuldtidsstuderende studerer reelt ikke på fuldtid. Samtidig efterspørger de studerende flere undervisningstimer og en tættere tilknytning til deres faglige miljø.
Bud på løsning: Som alternativ til den traditionelle forelæsning på 2-3 timer har man på Arts testet en laboratoriemodel: De studerende har en times undervisning, hvor underviseren sætter dem i gang med en problemstilling eller en case. Dernæst arbejder de i grupper med casen i fire timer, og til sidst har de en times opsamling sammen med underviseren.
– Modellen giver mere undervisning samt bedre faglig integration, fordi de studerende arbejder praktisk med deres fag – de hører ikke kun om det. Og så giver det et bedre studiemiljø, fordi man deltager i et forpligtende arbejdsfællesskab i stedet for at sidde alene med sine studier, fortæller Lars Kiel Bertelsen, der er lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation.
– Vi har gennemført pilotprojekter på blandt andet litteraturhistorie, hvor frafaldet er faldet til omkring nul på 1. semester, og på kunsthistorie, hvor de studerende udtrykker glæde over omfanget af praktisk arbejde.  

Læs om de mange forskellige studiemiljøprojekter på medarbejdere.au.dk/strategi/uddannelse/studiemiljoe