Styreformen, der ikke er prøvet
Demokratiet bliver anset for at være den mindst dårlige styreform af dem, historien har testet. Men hvad med de uafprøvede som det deliberative demokrati?
Forestil dig et demokrati, hvor beslutninger baseres på diskussioner mellem oplyste borgere, der mødes i tilfældigt sammensatte grupper. Det forestiller professor James Fishkin fra Stanford University sig. På MatchPoints 2011 opremsede han det deliberative demokratis fordele. En styreform, han kalder ”the one not tried”.
James Fishkin har allerede testet demokratiformen, der bedst kan beskrives i hverdagstermer som et diskussions- eller overvejelsesdemokrati, i Europa-Parlamentet, Kina, USA og sågar Danmark, ved at afholde såkaldte deliberative meningsmålinger. En metode, han selv opfandt i 1988.
Metoden går ud på at udvælge en repræsentativ gruppe af borgere, som først bliver spurgt om deres holdning til forskellige emner. Derefter mødes gruppen over en weekend og diskuterer emnerne sammen med eksperter og politikere, efter at de har fået tilsendt baggrundsmateriale om sagens kernepunkter. Til sidst bliver de bedt om at svare på de samme holdningsspørgsmål som i starten.
Ifølge James Fishkin vil de endelige svar i forsøget reflektere en oplyst befolknings holdninger. Han mener, det vil kunne afløse meningsmålinger, hvor folk kun svarer på baggrund af overfladiske og fragmentariske medieudsagn om et emne.
I 2000 udførte han en sådan deliberativ meningsmåling i Danmark op til euro-afstemningen. Før debatten ville 45 procent stemme ja, 36 procent nej, og 19 procent var uafklarede. Efter debatten var det ændret til 51 procent på ja-siden og 40 procent på nej-siden, mens tvivlerne var reduceret til 9 procent.
Ligeledes har protestanter og katolikker i Nordirland dæmpet indbyrdes fordomme og texanere forkastet troen på, at kriminalitet kan bekæmpes med højere straffe efter et sådan deliberativt forsøg.
Se flere eksempler på:
cdd.stanford.edu/polls/docs/summary/