Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Synlig rolle til de akademiske råd

Rådene vælger nu selv deres formand. Håbet er, at det blandt andet vil give rådene mere legitimitet, og at udviklingen på universitetet nu skal ske i et samspil mellem rådene og ledelsen.

Valgte formænd for de akademiske råd er en anerkendelse af, at der skal være et samspil mellem ledelsen og den akademiske befolkning, siger rådsformand på Business and Social Sciences, professor Paul Krüger Andersen.
Marit-Solveig Seidenkrantz er ny formand for Akademisk Råd på Science and Technology. Hun håber, at en valgt formand vil betyde, at medarbejderne føler, rådet er til for dem.
Akademisk Råd er rådgivende, men den gode leder lytter til sine rådgivere, siger den nyvalgte formand for rådet på Health, professor Jens Chr. Sørensen.
Jeg regner med, at Akademisk Råd bliver en privilegeret dialogpartner, siger lektor Per Stounbjerg, der er ny formand for rådet på Arts.

Valgte formænd for de fire akademiske råd på Aarhus Universitet er et signal om, at rådene skal have en mere markant og synlig rolle end tidligere.
Det mener Per Stounbjerg, der er nyvalgt formand for Akademisk Råd på Arts. Han vil prioritere, at rådene bliver inddraget i beslutningsprocesserne på AU så tidligt, at de reelt også er medbestemmende for udviklingen på fakultet og universitet.
– Personligt kunne jeg godt drømme om en form for medbestemmelse, men den formulering kommer jo i karambolage med den lovfæstede ledelsesstruktur på universitetet. Jeg regner dog med, at vi skal være en privilegeret dialogpartner for en ledelse, hvor rådets udtalelser får en særlig vægt, siger Per Stounbjerg.

En ny offentlighed

Skiftet fra et råd med dekanen som født formand til et råd med en formand valgt af rådets medlemmer sker med baggrund i et forslag til nye vedtægter for AU, som netop er vedtaget af bestyrelsen og nu ligger til godkendelse i Uddannelsesministeriet.
Per Stounbjerg lægger som formand vægt på at opbygge en ny kultur i samarbejde med ledelsen.
– Jeg ser også rådene som en mulighed for en ny offentlighed på AU, hvor man kan diskutere universitetets anliggender, siger han.
Et af de anliggender er den faglige udviklingsproces.
– Vi er i gang med at opbygge de strukturer, der skal sikre en fornuftig intern organisering af blandt andet forskningen, og den diskussion kommer nok også på rådets dagsorden, siger Per Stounbjerg.

Samspil med den akademiske befolkning

På Business and Social Sciences håber professor Paul Krüger Andersen også, at skiftet til valgt formand får stor betydning. Han ser det som en anerkendelse af, at udviklingen på universitetet skal ske i samspil mellem ledelsen og den akademiske befolkning.
– Jeg opfatter det som en selvstændig opgave at sikre, at rådet får de nødvendige oplysninger til sit arbejde. Tidligere valgte dekanen i store træk, hvad han ville høre rådet om, men jeg vil lægge op til, at rådet som sådan i højere grad udvælger emner til dagsordenen, siger Paul Krüger Andersen.
Rådet har allerede haft indledende diskussion om den udviklingskontrakt, AU skal indgå med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
– Med de objektiviserede målepunkter, den nu skal indeholde, er det afgørende, hvordan man formulerer det, der skal måles. Så jeg forudser, vi kommer til at behandle udviklingskontrakten mere grundigt. I forhold til den faglige udviklingsproces handler det om at udnytte de muligheder, der ligger i fusionen, siger Paul Krüger Andersen om rådets kommende opgaver.

Kanal til dekanen

På Science and Technology er lektor Marit-Solveig Seidenkrantz ny formand for Akademisk Råd.
Hun håber, at en valgt formand vil betyde, at medarbejderne føler, rådet er til for dem, og at de vil bruge det som en kanal til kontakt med dekanen.
Derfor bliver en af de første opgaver også at skabe en klar struktur, der kan sikre en kontakt mellem ledelsen og ned gennem systemet, siger hun. En anden opgave bliver at skabe mere kontakt og samarbejde på tværs af institutterne på fakultetet.
– Vi skal gøre den faglige udviklingsproces til så positiv en proces som muligt og sikre gnidningsfri arbejdsforhold inden for forskningen, siger Marit-Solveig Seidenkrantz.

Ikke mere indflydelse

Professor Jens Chr. Sørensen fra Health ser Akademisk Råd som et forum, der med demokratisk legitimitet kan vende visioner og diskutere undervisning og forskning, men han tror ikke, medarbejderne får mere indflydelse.
– En valgt formand markerer, at ledelsen mener, rådet har en vigtig funktion for universitetet. Rådet er rådgivende, men den goder leder lytter til sine rådgivere", siger Jens Chr. Sørensen.


AKADEMISKE RÅD

Akademiske råd skal ifølge universitetsloven sikre ansatte og studerende medbestemmelse og medinddragelse i akademiske forhold. Men samtidig fastslår loven, at ledelsen træffer beslutninger. På Aarhus Universitet bliver medbestemmelse derfor defineret som sikring af, at akademiske råd skal være med til at kvalificere grundlaget for ledelsens beslutninger.
Akademiske råd skal blandt andet sikre idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle beslutninger om akademiske spørgsmål. Rådene udpeger også medlemmer til AU’s rådgivende, tværgående fora for forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse.
Akademiske råd har ret til at udtale sig til universitetsledelsen.

Akademiske råd består af 10-14 VIP-medlemmer, der vælges for fire år. Desuden er dekanen født medlem. I hvert råd sidder også to repræsentanter for ph.d.-studerende og 4-5 studenterrepræsentanter, som vælges for et år. TAP’erne vælger tre observatører til hvert råd.
Rådene vælger selv en formand. De fire formænd udgør en formandsforsamling, der kan være
talerør for rådene i forhold til universitetsledelsen.
Formanden og dekanen er ansvarlige for at udarbejde et årshjul, der skal sikre, at rådet i god tid behandler emner som hovedområdets strategi, temadrøftelser om principielle spørgsmål, budget, ansættelses- og rekrutteringspolitik og professorpolitik.