En hel folkeskoleklasse er på besøg på Steno Museet. De løber omkring, trykker på knapperne og fniser af de nøgne mennesker, der er afbildet på væggene – lige fra den veltrimmede model til den ældre, rynkede krop. Den første nye, permanente udstilling siden museets begyndelse i 1994 er åbnet.
– Det er vildt fedt, at man selv skal være så meget med, siger medievidenskabsstuderende på 9. semester Mille Bune og trykker på en af computerskærmene, hvor man skal stemme om forskellige ting. Hende og medstuderende fra 9. semester på informationsvidenskab Andreas Ohn er på besøg for at tage et kig på udstillingen.
Spørgsmålet på skærmen er i dette tilfælde: ”Føler du dig utilfreds med din krop?” Bagefter får man resultatet af afstemningen at se. Man kan se, hvad piger og drenge over og under 18 år har svaret. Her er drengene under 18 år mest tilfredse med deres krop.
Andre steder i udstillingen har de unge hængt tegninger op. Med tiden vil mange tusinde besøgende elever have været en del af udstillingen, og det bliver også deres vidneudsagn. Udstillingen er den første nye, permanente udstilling siden Steno Museets åbning i 1994.

En tur i omklædningsrummet

Udstillingen ”Kære krop, svære krop” viser blandt andet udviklingen af kropsidealer over tid. Barbiedukken har fået både mindre bryster og mindre talje siden lanceringen i 1962. De to studerende bliver af udstillingen opfordret til selv at tage stilling undervejs. Blandt andet  til fænomenet silikonebryster. Begge er enige om, at det i nogle tilfælde er i orden.
– For eksempel for de kvinder, der har haft brystkræft og får fjernet et bryst, siger Mille Bune og kigger på implantater i en montre.
Senere i udstillingen besøger de to studerende omklædningsrummet. Et fiktivt omklædningsrum er sat op med baderum, bruserlyde og billeder af nøgne mennesker. Et rum, der ikke rigtig gør de to studerende midt i tyverne nervøse, men som de begge kan huske engang gjorde.
– Det er ikke noget, der i dag er svært for mig, men det var nok mere svært, da jeg var yngre, siger Andreas Ohn.
En af skærmene afslører en afstemning, der viser, at især drengene har det svært med at bade i omklædningsrum.
– Måske er det især det med, hvem der har behåring eller ej, der gør det svært, siger Mille Bune og åbner et skab, hvor forskellige typer af kønsbehåring ligger i forskellige poser.
– Tænk at være den, der skulle indsamle det, griner hun.
Lige ved siden af skabet er der hængt billeder af kvinder fra 70’erne, der har hår under armene.
– Det er ret vildt, at det i dag er så forbudt at have hår under armene, som det er. Det bør jo ikke være det eneste rigtige, bare fordi de fleste barberer håret af, og det kan vel være lige meget, hvad man hver især gør, spekulerer Andreas Ohn.

Dømmer ingen

Et af de vigtigste aspekter af udstillingen er, at de unge skal tage stilling til omverdenens påvirkning på deres krop. Er det i orden, at det herskende magre skønhedsideal får normalvægtige unge til at gå på slankekur? Har Sundhedsstyrelsen ret i sine anbefalinger? Er hetzen på overvægtige rigtig?
– Det er meget rart, at det ikke er en belærende udstilling, der peger fingre ad de unge. At den faktisk giver de unge plads til at tage stilling til tingene selv, siger Mille Bune.
Foran hende hænger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvad man bør spise, og hvad man bør holde sig fra, og udstillingen spørger beskueren, om det er de rigtige anbefalinger.
– Ja, det er det eneste rigtige. At give de unge værktøjerne til at tage ansvar for deres egen krop. Det hjælper ikke noget med forbud. Det bør især handle om vejledning og ansvar for egen krop, siger Andreas Ohn.
De to studerende kigger videre og finder en opskåret blodåre fra en tyndfed person, der viser, at åren indeholder meget kolesterol. Pointen er, at det kan være lige så skadeligt eller mere at være slank og ikke bevæge sig, som det er at være overvægtig og bevæge sig.
De to studerende er enige om, at det er en vigtig pointe. For det handler stort set altid om, hvor usundt det er at være overvægtig.

Vigtig udstilling

Selvom de to studerende er enige om, at det er en udstilling, der er målrettet mod teenagere, er der stadig masser at hente for universitetsstuderende.
– Det er helt klart, at man kan få noget ud af at tage stilling til nogle af spørgsmålene som universitetsstuderende. På universitetet er det for eksempel ikke obligatorisk at dyrke idræt, så mange tager på. Måske også fordi, vi hyggespiser lidt for meget med kage til læsegruppemøder, griner Mille Bune.
Også Andreas Ohn mener, at man kan få noget ud af det. Men han mener også, at det er tidligere,  der virkelig er et behov for at sætte fokus på det.
– Når man er yngre, er man virkelig letpåvirkelig over for krops-idealer, og det er der, det er vigtigst at sætte ind og give de unge nogle perspektiver på, hvordan kroppen også kan se ud. Det er derfor super godt, at der er lavet sådan en udstilling. Men det er også interessant for andre aldersgrupper at kigge på, siger han.
I mellemtiden er folkeskoleeleverne forduftet, og om lidt vil de næste unge rykke ind og sætte deres præg på udstillingen.

Tip

Find bogen "Kend din kropspolitik" på Steno Museet. Den bliver brugt på over 200 skoler og stiller masser af spørgsmål, de unge sammen skal tage stilling til.