Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Talentfulde løsarbejdere eller laboratorieslaver?

Forskere i postdoc-stillinger er nærmest løsarbejdere uden rettigheder, mener tillidsmand. Postdoc'erne selv efterlyser klarere regler for, hvordan et postdoc-forløb skal være.

– Vi skal have gjort klart, hvad det indbærer at være postdoc ved Aarhus Universitet, siger postdoc Nikolaj Zinner. Han mener blandt andet, at mentorordninger skulle være mere udbredte. Selv er han i gang med sit tredje 1-årige post doc-forløb. Pengene har han selv skaffet, senest med en bevilling fra Det Frie Forskningsråds forskerkarriereprogram Sapere Aude. Foto: Lars Kruse

De bliver flere og flere på universiteterne. På enkelte institutter på Aarhus Universitet udgør de næsten halvdelen af det videnskabelige personale. Men de er der på lånt tid, og de færreste af dem kan regne med, at det ender med en fast stilling der, hvor de nu arbejder.
Det er postdocer, det drejer sig om. Talentfulde løsarbejdere eller laboratorieslaver, som nogle af dem – mindre flatterende – også bliver kaldt.
Det er en broget gruppe af danskere og udlændinge, der er ved at køre sig i stilling til en forskerkarriere. En af dem er Nikolaj Zinner, der er postdoc på Institut for Fysik og Astronomi. Han mener, at det ene eller de 2 år, som en postdoc oftest varer, kunne forløbe bedre end i dag.
– Vi er næsten alle steder en lidt overset gruppe, siger han. Sammen med andre har han i nogen tid arbejdet på at organisere postdocer og andre løstansatte juniorforskere på Science and Technology. Målet er blandt andet at få mere faste rammer for det enkelte postdoc-forløb.
– Lige nu sejler det, og vi skal have klargjort, hvad en postdoc indebærer, mener han.

Bedre vejledning

I beskrivelsen af en postdoc står der, at stillingen normalt overvejende er forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang og i begrænset omfang også andre opgaver. Det vil Nikolaj Zinner gerne have præciseret.
– Vi ønsker en detaljeret jobbeskrivelse og mere vejledning om karrieremuligheder både på og uden for universitetet. Kurser i blandt andet fundraising og opkvalificering af vores kompetencer som undervisere og gruppeledere står også på ønskelisten, forklarer Nikolaj Zinner.
Han finder det problematisk, at en postdoc ikke indebærer pædagogisk opkvalificering og derfor ikke kvalificerer til ansættelse som lektor eller seniorforsker.
– Det stigende antal studerende betyder jo ikke, at der bliver ansat flere lektorer, så man kan sagtens forestille sig, at postdocer og andre juniorforskere i fremtiden skal undervise mere. Men det er ikke klart, om vi får kompensation for den tid, der går fra vores forskning, siger Nikolaj Zinner.

Mentorer

På nogle af de grundforskningscentre ved AU, som ansætter mange postdocer, bliver Nikolaj Zinners ønsker til postdoc-forløbet betragtet som helt rimelige.
– At få karrierevejledning og undervisningserfaring er ganske naturlige krav. Jeg havde nær sagt, at det er mit job at sikre det, siger for eksempel Lars Arge, der er professor i datalogi og leder af grundforskningscentret MADALGO. Her har han udelukkende udenlandske postdocer, der ansættes 1 år ad gangen og i højest 2 år.
– Inden for datalogi er postdoc en periode, hvor man gør sig klar til et såkaldt tenure track, der i løbet af nogle år kvalificerer til en fast ansættelse. Derfor underviser postdocer også på ph.d.-kurser, og jeg vejleder dem og sikrer gennem mit netværk ude i verden, at de får et godt sted, når de er færdige her. Det er også gennem det netværk, vi får vores postdocer.
– Coaching af postdocer er en implicit opgave her ved centret, siger professor Jørgen Ellegaard Andersen, der leder QGM – et grundforskningscenter inden for matematik – og han er helt enig med Lars Arges betragtninger om det internationale netværks betydning i forhold til centerets postdoc-er.
– Der er måske nok forskel på, hvordan postdocer arbejder på de forskellige centre og institutter. Vi har meget fokus på den enkeltes forskningsområde, og postdocer er ikke ansat for at løse bestemte opgaver for seniorforskerne, men har deres eget forskningsprogram. De deltager dog også i undervisningen på vores ph.d.-kurser og i vores matlap-undervisning af de førsteårsstuderende ved Institut for Matematik, forklarer Jørgen Ellegaard Andersen.
Centerledernes mentorlignende rolle ser Nikolaj Zinner gerne mere udbredt på AU.
– Der er jo allerede en mentorordning for unge kvindelige fors-kere. Hvis den kunne tilbydes alle postdocer og andre juniorforskere, ville det være fint, siger han.

Tilbageholdne tillidsmænd

– Stillingen som postdoc er jo nærmest beskrevet som en løsarbejder uden rettigheder, mener
VIPernes tillidsmand på Institut for Datalogi, Olav Bertelsen. Derfor mener han også, at stillingsbeskrivelsen trænger til en opstramning.
– Forløbet fungerer rigtig godt for mange, der ser det som en fordel, at de har fuld frihed til at forske næsten hele tiden. Men desværre er der også eksempler på, at de, der har ansat postdocer, ikke har taget ansvar for at hjælpe dem med at navigere i karrieremulighederne, og de har i det hele taget betragtet postdocer som løsarbejdere, siger Olav Bertelsen.
Han mener, at postdocer skal have ret til vejledning og sikres fornuftige opgaver i forhold til en karriere.
– Det er ikke godt nok, hvis man kun bliver ansat, fordi man populært sagt er god til at holde på en pipette, og så ryger ud igen, når eksperimentet slutter.
Han har i tillidsmandskredsen søgt at rejse en debat om mere fælles rammer for postdoc-forløb, der blandt andet skulle indebære en forpligtelse til vejledning af postdocer.
– Men jeg har oplevet en klar tilbageholdenhed, som bunder i bekymringer for den ekstra vejledningsbyrde, der kunne blive resultatet, siger han.

Klare præmisser

At opstille mere faste rammer for postdoc-forløb vil være meget svært, siger Jes Madsen, der er prodekan for talentudvikling på Science and Technology.
– Der er mange forskellige forløb, som man skal se individuelt på. Er det 2 år og så farvel eller et forløb med erhvervskontakter, der så fører ud i det private erhvervsliv? Eller meriterer man sig til et adjunktur eller et stipendium som led i en universitetskarriere? Der kan vi blive endnu bedre til at hjælpe med vejledning, både centralt på AU, men også fra de forskere, der har de unge i deres stald, siger han.
Prodekanen mener dog, at postdoc-forløb som oftest kører o.k., som han siger.
– Postdocer bruges forskelligt rundt omkring på fakultetet. Men det er vigtigt at gøre præmisserne klar for den enkelte postdoc. Er det farvel, når de har udført et videnskabeligt arbejde med efterfølgende publiceringer, eller er en postdoc led i karriereudvikling på stedet? Og hvis udsigten til et job ikke er særlig stor, skal man i tide guides et andet sted hen.