Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tid til tillid

Hvordan bygges der bro over de ”tillidskløfter”, som de seneste års styring af universiteternes økonomi og aktiviteter har skabt? Det var det overordnede spørgsmål, som Akademikernes Centralorganisation (AC) bad folk om at diskutere på en universitetskonference den 16. januar.

Titlen på konferencen var ”Tid til tillidsreformer for universiteterne: frihed og fælles ansvar”, og det udsagn var der tilsyneladende mange, der var enige i, for stolerækkerne i KU’s gamle festsal på Vor Frue Plads blev hurtigt fyldte, efterhånden som tiden nærmede sig konferencens begyndelse.
Til at skyde diskussionen i gang var uddannelsesminister Morten Østergaard inviteret til at fortælle om regeringens visioner på området. Efterfølgende var der hele fem videnpaneler på programmet med repræsentanter fra henholdsvis de videnskabelige medarbejdere, Akademisk Råd, universitetsbestyrelserne, rektoraterne og de politiske ordførere på området.

Benhård styringog usikre budgetter

Uddannelsesminister Morten Østergaard havde i sit indledende oplæg ét klart budskab: Med den nye regering bliver der mere frihed til universiteterne og mindre detailstyring.
– Det er dem, der sidder med udfordringerne ude på universiteterne, der er bedst til at finde løsningerne. Det skal vi ikke sidde inde på Christiansborg og kloge os på, sagde ministeren, og det så ud til, at det var noget, de fleste af tilhørerne var enige med ham i.
Inden luften blev fuld af hede drømme om universiteter uden styring og indblanding fra politisk hold, præciserede ministeren sit budskab:
– Der er behov for en tillidsreform, men ikke blind tillid. Vi politikere lukker ikke bare øjnene, krydser fingrene og håber på det bedste. Der vil stadig være benhård styring af universiteterne – men styring på resultater og mål.
Ministerens udmeldinger blev generelt positivt modtaget. De efterfølgende spørgsmål til ministeren handlede da også om noget helt andet, for hvordan er det nu, det ser ud med pengene til universiteterne i 2013, hvor pengene fra globaliseringsrådene slipper op? På det punkt indrømmede minis-teren at være svar skyldig. For indtil finanslovsforhandlingerne er på plads i slutningen af 2012, er det ikke til at sige, hvor mange penge der er at gøre med i 2013, forklarede han. Der er med andre ord nogle budgetlæggere, der får travlt i slutningen af året.

Vi kan ikke love noget

Dernæst var det de fem panelers tur til at aflægge vidnesbyrd fra de forskellige hjørner af universitetsverdenen. Et tilbagevendende tema i de diskussioner, panelernes oplæg gav anledning til, var medarbejderindflydelse og den gensidige tillid mellem ledelse og medarbejdere. For det var ikke alle tilhørere, der kunne genkende den virkelighed, panelerne beskrev. Som for eksempel lektor Frederik Voetmann fra KU kommenterede: ”Nu har vi hørt repræsentanter fra Akademisk Råd, fra bestyrelserne og rektoraterne, og det hele går bare godt. Der er masser af tillid. Det er bare ikke den virkelighed, jeg møder blandt de ansatte.”
Afslutningsvis var det de politiske ordføreres tur. For en gangs skyld syntes der at være bred enighed blandt de politiske partier. Mindre detailstyring, mere frihed og flere basismidler er vejen frem for universiteterne, lød det. Så langt, så godt, tænkte mange formentlig. Det viste sig dog i realiteten ikke at være særligt langt. For pengene skal som bekendt først findes. Dermed er universitetspolitikken sparket til hjørne som en del af det store politiske slagsmål, der er i vente, når efterårets finanslovsforhandlinger med alt, hvad dertil hører af krav om reformer og besparelser, skal i gang. Ordførernes gode intentioner blev da også konsekvent efterfulgt af et ”Vi kan ikke love noget”.
Med den usikkerhed in mente sluttede en lang konference med mange gode diskussioner om universiteternes fremtid.


Sagt i debatten

”Når vi i dag taler om mere tillid og frihed til universiteterne, er det vigtigt, at vi ikke kun taler om universiteterne som universitetsledelsen, men også om frihed til VIP'erne og til de studerende, så deresengagement kan udfolde sig.”
Jakob Lindell Ruggaard
Studerende og medlem af Akademisk Råd for Arts, AU

”Det er blevet sagt, at man dømmer andre på deres handlinger og sig selv på sine idealer. Det er værd at huske på, når vi i dag hører lederne fortælle, hvordan det står til på universiteterne.”
Niels Kærgaard
Professor og medlem af KU’s bestyrelse

”Én pligtopfyldende embedsmand i et ministerium kan stille flere spørgsmål, end otte universiteter kan svare på.”
Jens Oddershede
Formand for Danske Universiteter

Prorektor for AU, Søren E. Frandsens kommentar til konferencen:

Hvad hæftede du dig særligt ved i ministerens åbningstale?
– Der var flere positive udmeldinger, som vi skal tage godt imod. Særligt om universiteternes øgede frihedsgrader, en afbureaukratisering og en smidiggørelse af rammevilkårene.Det lover godt.
Som en del af AU’s ledelse, hvad tager du så med dig fra konferencen?
– En ting, som var særlig tydelig på konferencen, var vigtigheden af medarbejderinddragelse. Det var jeg også selv inde på i mit oplæg. Universitetet er en videnarbejdsplads, og derfor er det helt nødvendigt, at man som ledelse sikrer, at medarbejdere kan komme til orde. Men som jeg også sagde, så er god ledelse ikke gjort med det. Der er behov for en professionalisering af universitetsledelsen, hvor vi styrker både udvikling og rekruttering af ledere, så vi får gode ledere, der både tør lade sig udfordre af medarbejderne og stå på mål for deres beslutninger.