Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ud af specialesumpen

Specialer på kontrakt er en succes. Så kort kan regnskabet gøres op efter de fire første år, hvor studerende skal skrive under på at afslutte års studier med et halvårs-projekt, der skal sammenfatte summen af et langt studieliv.

Foto: Lars Kruse.
Tine Wirenfeldt Jensen skriver ph.d.-afhandling om specialer. Foto: Roar Lava Paaske.

Ikke flere lange afhandlinger. Slut med måneders retningsløs søgen og grublerier. -De studerende skal levere specialer til tiden. Og det gør langt de fleste, lyder det fra en lang række specialevejledere, som UNIvers har talt med.
Resultatet bliver bekræftet i en ph.d.-afhandling, som Tine Wirenfeldt Jensen arbejder på ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.
– Ingen ønsker de gamle specialeregler tilbage, siger hun efter at have interviewet 20 specialevejledere som en del af sit ph.d.-projekt. (For en god ordens skyld skal det understreges, at UNIvers ikke har haft adgang til disse vejledere, red.)

Fokus giver succes

Specialekontraktens succes kan opgøres i et ord: fokus. Den kvalitet går igen hos de vejledere, både UNIvers og Tine Wirenfeldt Jensen har talt med.
– Der er mere fokus på produktet, uden at det smadrer processen, siger for eksempel lektor Gitte Harrits fra Institut for Statskundskab. Hun oplever, at de studerende føler sig forpligtet på kontrakten, og at det holder dem til ilden. Hun tror heller ikke, der er færre topkarakterer end tidligere.
– Et fokuseret arbejde med et emne gør det ikke nødvendigvis mindre grundigt. I virkeligheden kan det være med til at højne kvaliteten, når man er mere klar på, hvad man skal undersøge og diskutere, siger hun.
– Kontrakterne har effektiviseret de studerendes indsats uden at få negativ indflydelse på kvaliteten. Det viser sig i hvert fald ikke i karaktererne, fastslår professor Esben Hougaard, der har været vejleder for ”nogle hundrede” psykologistuderende.
Nogle få af de vejledere, Tine Wirenfeldt Jensen har talt med, har dog konstateret en lavere kvalitet i specialerne.
– Men den er så lille, at de mener, den overordnet set er prisen værd. Og som en vejleder siger, er det også en kompetence at lære at blive færdig med et projekt, fortæller hun.
De manglende kvaliteter i kontraktspecialerne er blandt andet manglende finish – for eksempel korrekturlæsning eller en ekstra gennemskrivning.
– Enkelte vejledere siger, at specialet er blevet en stiløvelse mere end det store selvstændige arbejde, forklarer Tine Wirenfeldt Jensen.

Bedre vejledning

På specialekontrakternes plusside er også en forbedret vejledning, fordi den skal sikre, at de studerende kan færdiggøre deres projekt på et halvt år.
– Det er en skærpende omstændighed både for den studerende og vejlederen, at der ikke er plads til for mange kiks og vildveje. Vejlederne føler sig meget ansvarlige for, at et projekt kan laves på et halvt år, understreger Tine Wirenfeldt Jensen.
På de eksperimentelle naturvidenskabelige fag sikrer kontrakterne også, at langt de fleste specialestuderende bliver færdige inden for det hele år, som disse fag stadig kan fastholde som det absolutte minimum for specialer på et rimeligt højt niveau. Eksperimenterne og det efterfølgende analysearbejde kræver simpelthen den tid, forklarer lektor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Institut for Geoscience. Og hun er glad for kontrakterne.
– De stiller krav til de studerende, men beskytter dem også. Tidligere kunne de studerende selv undervejs finde på nye ting, de også gerne ville inkludere, så specialernes omfang tog overhånd. Men de kunne også risikere at blive udsat for at få nye opgaver af deres vejledere i løbet af specialeprocessen. Dette har vi fået styr på nu.  Kontrakterne er jo gensidige aftaler om, hvad der skal laves, og der er en standard for specialernes omfang. Og det er det gode ved dem, siger hun.