Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Udfordringer for de folkevalgte

Det er valgtid på Aarhus Universitet. Med eller uden kamp skal både studerende og ansatte finde nye medlemmer til bestyrelsen, de akademiske råd, studienævn og ph.d.-udvalg. UNIvers har spurgt nogle af de afgående medlemmer, hvilke opgaver og udfordringer der ligger foran de nyvalgte.

Grethe Elholm, ph.d.-studerende ved Institut for

PH.D.-UDVALGET, HEALTH

Talentudvikling er en stor opgave

Grethe Elholm, ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed og afgående medlem af udvalget:
– På grund af de store omstruktureringer på AU, er det stadig uklart, hvilke konkrete arbejdsområder ph.d.-udvalget kommer til at have fokus på i fremtiden.
En af de store opgaver i det kommende ph.d.-udvalg bliver arbejdet med talentudvikling og at definere, hvad der ligger i det begreb. Der er generelt meget stor forskel på, hvad man opfatter som talent, og hvordan man dyrker talentet. Det har udvalget haft mange debatter om. Nogen siger, de bare kan se, hvornår de står over for et talent. Skal de så bare have penge til dette talents forskning? Kan talent ikke også fremelskes, og er talent i virkeligheden ikke en kombination af mange faktorer? Man skal passe på, at man ikke udskiller dem, der kunne nå langt i det rette miljø. Så opgaven bliver at give alle ph.d.-studerende mulighed for at udvikle det talent, de har, og som de jo allerede har vist, da de blev indskrevet på ph.d.-skolen.
Hovedformålet i ph.d.-udvalget er at have fokus på, hvordan man sammensætter det optimale ph.d.-program, der giver den bedste udvikling for den ph.d.-studerende, herunder kurser og evaluering.

AKADEMISK RÅD

Rådgivning skal være offentlig

Professor MSO Henrik Skov Nielsen, Institut for Æstetik og Kommunikation og afgående medlem af Akademisk Råd på det tidligere humanistiske fakultet:
– Med udsigten til, at de akademiske råd på AU skal have mere indflydelse og spille en meget mere reel rolle i fremtiden, har jeg positive forventninger til den kommende periode. Men på Arts er der to problemer, som det kommende Akademisk Råd skal tackle.
For det første betyder sammenlægningen af tre fakulteter og 27 institutter til tre storinstitutter, at det bliver meget svært for de tidligere enheder at blive repræsenteret op gennem systemet, når hvert institut kun får tre rådsmedlemmer. Hvad det kommer til at betyde for arbejdet i Akademisk Råd, synes jeg er svært at vide.
For det andet mener jeg, at den rolle, som universitetsledelsen stiller de akademiske råd i udsigt, kræver, at rådets henstillinger og rådgivninger bliver offentlige. Så kan man se, om ledelsen har fulgt eller ikke fulgt dem. Dekanen er i sin gode ret til at afvige fra Akademisk Råd, men så bør det så at sige være offentligt, at hun gør det. Det har været for let at sige, at medarbejderne sagde lidt på den ene side og på den anden side, og nu har vi besluttet det, som vi tror, mange synes er en god idé. De beslutninger har nogle gange været i direkte modstrid med, hvad der er rådgivet om.

BESTYRELSEN

Man sidder ikke som tillidsmand

Kirsten Jakobsen, TAP-repræsentant i bestyrelsen, som hun nu træder ud af efter otte år:
– Mit gode råd er, at man skal huske at bevare perspektivet. Man repræsenterer alle de forskellige TAP-grupper, der er på AU, men det er ikke muligt at tilgodese alle lige meget.
Nu skal der fokus på, hvordan vi får den nye organisation til at fungere. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der sker rundt omkring på universitetet, og hvad der kræver særlig opmærksomhed.
Helt generelt skal man have en god viden om, hvilket universitet AU er. Og har man forståelse for budgetter, procedurer, administration, institutter osv., har man også gode muligheder for at få indflydelse i bestyrelsen.
Det er selvfølgelig svært og en udfordring at have overblik over hele TAP-området. Derfor er det også vigtigt at have et bagland, som skal være bredere end kredsen af tillidsrepræsentanter. Den kontakt har jeg desværre ikke haft i det omfang, jeg kunne ønske. Men jeg vil gerne understrege, at man ikke kan have en tillidsmandskasket på, når man sidder i bestyrelsen, og tage sager op, der rettelig bør behandles af tillidsrepræsentanterne. Så én af udfordringerne er også at kunne prioritere i de henvendelser, man får.

STUDIENÆVN

Kulturer skal samkøres

Lektor Tinna Stevnsner, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, forsætter som medlem af studienævnet:
– Det kommende studienævn kommer hos os til at omfatte det tidligere jordbrugsvidenskabelige fakultet, så der er nogle forskellige kulturer, som skal samkøres. Undervisningen har i sagens natur vejet tungere på det gamle institut her i Universitetsparken end på de to tidligere sektorforskningsinstitutioner, så vi skal finde ud af, hvordan undervisningen kan organiseres. Udfordringen bliver blandt andet at få koordineret kurserne bedre, så der kommer et fagligt samspil mellem de tre enheder.
Ikke mange studerende har taget kurser på jordbrug, så det skal vi på en eller anden måde have struktureret, så vi sikrer os, at der er interesse for det, vi udbyder. Der skal prioriteres i det samlede kursusudbud, og der er kurser, som måske skal nedlægges hen ad vejen. Vi skal tilpasse os den efterspørgsel, der har været og skabe interesse for de kurser, der faktisk findes.