Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Undervisningen kan blive undergravet af ny økonomistyring

Af Lars Peter Nielsen, professor og forhenværende studieleder, Institut for Bioscience

Efter sigende pønser man på at indføre timeregnskab for undervisningen og dele STÅ-indtjeningen ud efter STÅ-produktionen på de enkelte institutter. Det vil efter min mening være gift for vores biologiuddannelse og mange andre AU-uddannelser, der holdes oppe af engagerede lærerteam. Uddannelsen af nye biologer er og har altid været en central og kær del af vores arbejde, og alle fra adjunkter til professorer bidrager på alle niveauer, uanset hvad man ellers har travlt med. Begrebet ”frikøb” forstår vi ikke, for undervisningen er ikke nogen sur tjans, og undervisningsudvalgets største opgave er ikke at sikre nok undervisning, men at reducere lærernes mange kursusforslag til en håndterlig mængde. Forskning og undervisning er uadskillelige, ikke mindst i kursusprojekter, bachelorprojekter og specialer, som gerne kører så tæt på forskningsfronten som muligt.

Ligesom på andre naturvidenskabelige uddannelser er biologiuddannelsen sammenstykket af kurser fra flere institutter, og forholdet mellem indsatsen og STÅ-produktionen varierer naturligvis enormt mellem de enkelte kurser og fagområder. Der er langt fra forelæsninger for 300 studerende på et elementært og uforanderligt matematikkursus til et kandidatkursus i økologi med laboratorieøvelser, feltkurser og et fagligt indhold, der konstant skal opdateres. Det tages der højde for i dag, hvor STÅ-midlerne blot lægges i fakultetets fælles kasse, hvorfra de fordeles efter konkrete vurderinger af behov i faggrupper, indsatsområder m.v. At lade STÅ-midlerne følge STÅ-produktionen ud på institutniveau og registrere indsatsen på afdelings- og personniveau vil medføre komplicerede udligningsordninger, mange konflikter og invasion af andre hensyn end den gode uddannelse i planlægningen. 

For mere end 10 år siden, mens jeg var studieleder på biologi, blev vi også udsat for et stærkt politisk pres for at indføre detaljerede budgetter og regnskaber for undervisningsindsatsen. Det lykkedes os at afværge det med en elegant administrativ fortolkning, og de studerende, som ellers havde sat det hele i gang med en klage til politikerne, bakkede op, da de indså, hvor meget de stod til at miste. Det blev tydeligt, da man på Københavns Universitet gav efter for presset og gik i gang med registreringer, normer og regnemaskiner. Resultatet var, at omkring en tredjedel af kurserne forsvandt fra læseplanen på biologi, både fordi der ifølge tallene ikke var råd eller tid til dem, og fordi entusiasmen blandt underviserne sank.

Hvis der et sted på AU er problemer med for ringe omfang eller kvalitet af undervisningen i en uddannelse, må man have modet til at løse dem dér, i stedet for at ødelægge undervisningen andre steder, hvor den påviseligt fungerer.


Svar

Af Tom Vindbæk Madsen, prodekan for uddannelse, Science and Technology

Kære Lars Peter Nielsen

Tak for dit indlæg.

Kvaliteten af vores uddannelser og de færdiguddannede er AU’s fineste adelsmærke, og den hverken kan eller vil vi gå på kompromis med.
Sikringen af uddannelsernes faglige niveau og den faglige bredde i særlig kandidatuddannelserne er et must. En væsentlig del af dette arbejde er den enkelte undervisers daglige indsats og forberedelse. Fakultetets ledelse, institutlederne og studienævnene har stor fokus på dette i arbejdet med at udvikle uddannelserne. Vi vil fortsat systematisk inddrage underviserne, studerende og øvrige faglige interessenter i dette arbejde; for eksempel gennem uddannelsesudvalg og aftagerpaneler.
I forbindelse med indførelse af den nye fælles økonomimodel på AU ændres opgørelsen af AU’s indtægter, så de i fremtiden opgøres på det sted eller projekt, hvor de optjenes. Formålet med den nye økonomimodel er netop at få en fælles økonomihåndtering, som er ens for alle. Den nye økonomimodel lægger ikke op til besparelser på uddannelserne.
Uddannelserne – såsom biologi – bliver i den nye økonomimodel betragtet som projekter. Det er besluttet, at universitetet IKKE indfører timeregnskab for de enkelte undervisere eller undervisningsaktiviteter. Til gengæld indføres et tidsallokeringssystem, som er et normbaseret system i lighed med de systemer, de fleste institutter har haft internt i masser af år. Det nye system har den generelle fordel, at det øger synligheden og transparensen af, hvilke ressourcer universitetet anvender på de forskellige formål til gavn og glæde for de ansatte, studerende, ledelserne på alle niveauer og eksterne interessenter.
STÅ-indtjeningen opgøres på baggrund af de studerendes arbejdsbelastning og ikke på baggrund af de ressourcer, universitetet anvender til at gennemføre et kursus. Altså vil det i den nye økonomimodel fortsat være universitetets ansvar at prioritere og omfordele mellem de forskellige uddannelser og undervisningstilbud som for eksempel fra forelæsningskurser til laboratoriekurser og små hold. På det punkt forandrer den nye økonomimodel ikke noget.
Som du selv nævner, bæres uddannelserne og undervisningen af undervisernes entusiasme og engagement, og en god dialog og involvering skal være med til at sikre, at kvaliteten af biologiuddannelsen og de kommende generationer af biologer lever op til vores målsætninger og samfundets forventninger.