Svar:

Thomas Nielsen,            
lektor og mag.art. i psykologi

– Når vi smager noget, der føles ubehageligt, så væmmes vi. Det er eksempelvis tilfældet for meget sure ting, deriblandt citroner. Vi kan godt som moderne mennesker i tale og på skrift fortælle hinanden om vores væmmelse eller afsky ved noget bestemt, men den mulighed havde det umælende urmenneske ikke. Og det er her, de mærkværdige ansigtsudtryk kommer ind i billedet. For det er nemlig muligt med bestemte ansigtsudtryk at signalere ubehag ved bestemte ting uden brug af ord, hvilket var særdeles nyttigt til at advare resten af flokken mod indtagelse af bestemte ting. At skære ansigt har altså i tidernes morgen haft en vital betydning for mennesket.

Men hvad skærer vi så ansigt for i dag?
– Det skyldes, at evolutionen ikke helt har kunnet følge med vores teknologiske og kulturelle udvikling. Vi er simpelthen stadigvæk genetisk kodet til at skære ansigt ved ubehagelige smagsoplevelser, og det er noget, der er observeret over alt på kloden. Fra New York til Beijing skæres der altså ansigt af sure ting på samme måde. Det er på en eller anden måde et sprog, alle moderne mennesker – om de vil det eller ej – har til fælles. Også selv om en så primitiv kommunikationsform ikke længere er strengt nødvendigt for overlevelsen.

Er der ikke noget, vi kan gøre for at skjule vores afsky?
– Genetiske dispositioner er svære at gøre noget ved, men vi mennesker har heldigvis den fordel, at vi kan undertrykke, fremprovokere eller forstærke intuitive følelser. Lad mig give et eksempel fra hverdagen. Vi har alle oplevet at sidde til en middag, hvor maden mildt sagt ikke lever op til vores forventninger. Vi ved i de tilfælde, hvor uhøfligt det er at skære ansigt af andres madlavning. Derfor smiler vi under indtagelsen for at signalere, at vi er helt vilde med maden, selv om det i virkeligheden forholder sig modsat.
Samtidig med at vi har en uvilkårlig tilbøjelighed til afsky, har vi altså på den anden side også en vilkårlig mulighed for at ændre på den.