Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Verdens lykkeligste folk?

Økonomen siger ja. Psykiateren tvivler. I denne første artikel i serien ”To fag frem” diskuterer lektor i økonomi Christian Bjørnskov danskernes lykke med professor i psykiatri Raben Rosenberg.

To forskere, to fag, to synspunkter. Lektor i økonomi, Christian Bjørnskov (th.) og professor i psykiatri Raben Rosenberg diskuterer, om danskerne er verdens lykkeligste folk. Foto: Lars Kruse | AU-foto.

Vi hører det gang på gang: Danskerne er verdens lykkeligste folk. En af de lykkeforskere, der ofte viderebringer budskabet om danskernes førsteplads på verdens lykkebarometer, er lektor i økonomi Christian Bjørnskov. UNIvers har inviteret Christian Bjørnskov og professor i psykiatri Raben Rosenberg til debat om danskernes lykke – Raben Rosenberg har nemlig svært ved at få undersøgelsernes konklusion til at passe med sine erfaringer fra psykiatrien.


Christian Bjørnskov, hvorfor er danskerne verdens lykkeligste folk?
CB: Flere undersøgelser tyder på, at danskerne er verdens lykkeligste folk, fordi vi har en høj grad af tillid – vi kan simpelthen stole på de fleste mennesker. Vi ser gang på gang, at folk ikke er særlig lykkelige i lande, hvor korruption og bedrag er dagligdag. Tillid fjerner rigtigt mange bekymringer. Samtidig har vi en høj grad af personlig frihed til at lave om på vores liv, som vi vil, og det har også stor betydning for vores lykke.


Raben Rosenberg, hvad tænker du, når du hører, at danskerne er verdens lykkeligste folk?
RR: Jeg undrer mig, for vi ser samtidig en meget høj forekomst af angst, depression og misbrug. Inden for det sidste år har 10-15 procent af den danske befolkning haft en psykisk lidelse som for eksempel angst eller depression. De tal er forbløffende høje, og hvis vi medtager de mildere belastningssymptomer og forskellige former for misbrug, er de endnu højere. Jeg betvivler ikke din forskning, men jeg spørger mig selv, om vi taler om noget forskelligt. Når du siger, at danskerne er verdens lykkeligste folk, så er det vel sammenlignet med andre lande? Man kan godt forestille sig, at en depressiv krydser positivt af i din undersøgelse, fordi han tænker, at han bor i et velfærdssamfund, hvor han trods alt kan få hjælp. Jeg kan da godt forstå, at danskerne er mere glade end folk i visse ulande.
CB: Ja. Der er indlysende grunde til, at for eksempel Zimbabwe falder ned i bunden af undersøgelserne. Rigdom har helt klart en betydning, men kun op til et vist niveau. Velfærdsfaktorer boner faktisk ikke rigtig ud på nationalt plan. Vi kan se i undersøgelserne, at folk hurtigt vænner sig til en masse forhold, herunder velfærdsgoder. Så velfærdsgoderne er ikke i sig selv afgørende for danskernes lykke.  
RR: Ordet ”lykke” kan provokere lidt. Kunne man oversætte det mere forsigtigt, for eksempel med ”tilfreds”? I psykiatrien må vi ofte indlægge mennesker, når de er manisk opstemte og da har en særlig udtalt lykkefølelse. Men den er jo sygelig. Et psykiatrisk fagudtryk for at være lykkelig er ”euforisk”. Hvis nogen kommer og spørger mig, om jeg er lykkelig i mit arbejde, vil jeg nok sige: ”Arh, jeg er tilfreds med det, men ligefrem lykkelig, det er for voldsomt.”
CB: Vi har mange oversættelsesovervejelser. ”Lykkelig” er på de nordiske sprog meget tættere på euforisk end for eksempel ”happy” eller ”glücklich”. I en særlig nordisk sammenhæng er ”lykke” i virkeligheden et lidt skidt begreb. Men det er det, forskningen er kommet til at hedde i folkemunde.
RR: Faren ved lykkeundersøgelserne er måske, hvis man bruger dem til at sige, at vi har et fantas-tisk samfund, vi ikke bør ændre på. For mig at se er der noget galt i samfundets indretning, når så mange mennesker bukker under og får psykiske lidelser. Vi bør forske meget mere i, hvorfor trivslen trods alt ikke er højere i så godt et samfund, vi har.
CB: Jeg er fuldstændig enig. Det er et stort paradoks. Vi kan også se rent økonomisk, at der er en forbløffende stor del af befolkningen, der bare falder igennem. Som eksisterer i et underligt limbo-liv halvt uden for arbejdsmarkedet. De passer ikke rigtig ind i kasserne. Det spørgsmål stiller økonomer også sig selv: Hvordan i alverden er vi nået dertil? At vi taber så mange?
RR: I forhold til den psykiatriske sygelighed er der en mulig forklaring, som hedder mis-match-hypotesen. Menneskets problem i dag er, at vi evolutionært ikke er mere udviklede end jæger-samler-samfundet for 50.00o år siden. Vi er slet ikke hjernemæssigt udviklet til det helt enormt komplekse sociale system, vi har i dag, og derfor bukker mange mennesker under. I dag vælger man primært at behandle sig ud af det, og det er også godt, men man bliver nødt til at prøve at finde årsager til mis-match. Vi har for eksempel et skolesystem, hvor mange drenge ikke kan tilpasses. Kunne det ikke være skolesystemet, der er noget galt med? Vi bliver nødt til at diskutere uhensigtsmæssige sociale strukturer, selvom psykiske lidelser også kan skyldes en særlig medfødt sårbarhed. Man må blive meget bedre til at forstå de komplicerede sygdomsmekanismer.
CB: Nogle spørger, om der er et element af holdningsløshed eller moralsk slaphed i danskernes lykke. Jeg vil nok ikke kalde det moralsk slaphed, men der er noget om det. Tanken går tilbage til økonomen Adam Smith. Han peger på, at hvis et land skal udvikle sig, skal der være en lille utilfredshed i befolkningen. Det er den utilfredshed, der gør, at vi løser problemerne. Danskerne mangler måske nogle gange den lille utilfredshed, der stiller spørgsmålstegn ved, om vi gør det godt nok. Vi skal passe på ikke at lulle os selv i søvn.




NY SERIE: TO FAG FREM

 


I artikelserien To fag frem stiller UNIvers et spørgsmål til to forskere fra forskellige fag. Spørgsmålet kan være almengyldigt eller aktuelt. Denne gang stiller vi     spørgsmålet: Er danskerne verdens lykkeligste folk?

De to forskere er:

  • Christian Bjørnskov, lektor ved Nationaløkonomisk Institut.
  • Raben Rosenberg, professor ved Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov.