På min datters værelse hænger Che Guevara på væggen – med sin karakteristiske baret på hovedet og blikket vendt mod nye tider.
Hun er 19 år – og kan ikke huske hverken ham eller den tid, han repræsenterer.
    Men det gør ikke noget. For manden på plakaten symboliserer modstand, oprør – og troen på, at en anden verden er mulig.
Det er en tro og en bevidsthed, vi har med os helt tilbage fra Den Franske Revolution i 1789, som ifølge lektor Bertel Nygaard er alle revolutioners moder. Det var her, den ellers gudgivne kongemagt blev udfordret og detroniseret af folket, og her mennesker i store dele af verden for første gang erfarede revolutionen som mulighed. Og den erkendelse hører det moderne menneske til: Vi kan i kraft af vores handlinger rent faktisk ændre på samfundet, på vores verden – på historien.
    – I dag kan vi derfor takke de moderne revolutioner for meget af det, vi ellers i dag tager for givet i samfundet: Vores demokrati, menneskerettighederne og selve lighedstanken er bare nogle af eksemplerne, fortæller Bertel Nygaard, der netop har sendt bogen Revolution. Masser af modstand på gaden.

Ikke plads til at være revolutionær

Men selv om der altså fortsat er plakater og vigtigt tankegods at hente i revolutionernes historie, hvor er så den helt aktuelle anledning til en bog om voldelige oprør og kamp på barrikaderne? Er der overhovedet et behov for at kigge nærmere på revolutionen som fænomen?
    – Ja, der er to grunde til at skrive bogen netop nu. Den ene er, at vi for eksempel lige har set en revolution under Det Arabiske Forår, vi har oplevet folk gå på gaden i protest under parolen Occupy Wall Street, og i Europa er der folkelige protester i både Spanien og Grækenland – og alle steder bygger bevægelserne på meget af det grundstof, der også udgjorde de ”klassiske” moderne revolutioner, siger Bertel Nygaard.
    – Så selv om vi måske ikke tillægger ordet en aktuel værdi, så foregår det stadig lige rundt omkring os.
    Og så kommer vi til den anden grund.
    – Der er med andre ord masser af modstand i verden. Men herhjemme har vi nærmest ekskluderet begrebet. Se bare på, hvor megen ballade det gav, da et af Enhedslistens medlemmer kom til at tale om revolution som en del af partiets ideologi. Den efterfølgende debat, der endte med en nedtoning af de radikale forandringsmål, viser, at der åbenbart ikke er plads til at være revolutionær i dag, hvis man vil være en del af det respektable samfund. Og det er for mig at se et paradoks, når vi nu er så influerede af revolutionens sejre, som vi er. Den historie skal da frem i lyset.

Øh, kan jeg overhovedet ændre noget?

Bertel Nygaard peger på, at revolutioner altid er båret af kravet om, at vi vil bestemme mere eller helt selv bestemme. Hans definition af, hvad vi mener med ordet revolution, er ”et begreb om projekter, der søger gennemgribende, hastig forbedring af menneskenes livsvilkår”. Og så den helt vigtige pointe, at mennesket er et historieskabende væsen.
    Måske ligger der også her en forklaring på, hvorfor det måske ikke virker så indlysende at kalde sig selv for revolutionær i dag.
– Vi oplever det jo som meget svært at forandre noget i det hele taget i dag. Det er som om, vi er med på et eller andet ud- eller afviklingstog, der bare kører af sted med os. Udsigten til de helt store og gennemgribende forandringer er svær at få øje på, siger Bertel Nygaard.
    Men der er ifølge historielektoren mange spændende steder i verden i dag, hvor et ord som revolution måske pludselig kan blive meget nærværende.
    – Prøv at se på Kina. Flere og flere har oplevet en betydelig stigning i velstand, og der er rigtig høje forventninger til, at alle vil komme til at opleve økonomisk vækst i verdens folkerigeste land. Men hvad, hvis de bliver skuffede? Så kan de måske bryde med det herskende parti ved at genfinde de massive protestformer, der også gemmer sig i den maoistiske tradition – lige under den autoritære arv. Det er for at sige det mildt meget spændende, også for verden som helhed.

Opfordring til revolution?

Dagens nyheder byder på generalstrejker i Spanien og Portugal.
Arbejdere i hele EU har proklameret en række af protester og strejker mod den stigende arbejdsløshed og EU’s økonomiske restriktioner. I Madrid er der rapporter om sammenstød mellem politi og demonstranter.

Er der en opfordring til revolution i Bertel Nygaards bog?

– Nej, men jeg vil gerne opfordre folk til at tænke over, at vi faktisk har nogle muligheder for at ændre noget. Og at vi skal huske på, at mange af de ting, vi i dag sætter pris på i vores samfund, de kræver faktisk en indsats, en kamp, stadigvæk. For eksempel demokratiet. For mig at se kan man kun bevare det, man sætter pris på, ved at turde tænke i alternativer. Der skal med andre ord være et engagement, der sikrer, at noget kan blive opretholdt. Det har vi glemt i dag.