Vores eget skrøbelige demokrati
Det er ikke kun lande som Libyen og Egypten, der har noget at kæmpe for, når det gælder demokratiet. En af hovedtalerne ved årets MatchPoints Seminar peger på vores egne udfordringer.
Vi følger ivrigt med i kampen for demokratiet, når den foregår i andre lande, hvor der virkelig er noget på spil. CNN, Al Jazeera og TV2 News bringer kampen helt ind i vores stuer, så vi hen over aftenkaffen kan se, hvordan der kæmpes på liv og død om nogle af de demokratiske rettigheder, vi tager for givet i vores eget land. Men har vi lullet os selv i søvn, mens de andre kæmper? Har vi glemt, at demokratiet kun fungerer, hvis vi selv tager del i det – eller hvordan er det nu lige med det her ideal om folkestyre, som vi ellers meget gerne vil pådutte andre her hos os selv?
Det er nogle af de spørgsmål, der optager John Erik Fossum, professor ved ARENA, universitetet i Oslo, og en af hovedtalerne ved dette års MatchPoints Seminar, som han også er medarrangør af.
– Vi har i hvert fald selv nogle store udfordringer, når det gælder det helt grundlæggende for demokratiet: selve legitimeringen af de politiske beslutninger, der træffes. I de her år med stigende globalisering er der en kritik af det repræsentative demokrati, fordi vi faktisk ikke kan være sikre på, at de beslutninger, politikerne tager, i tilstrækkelig grad afspejler befolkningens ønsker og interesser, siger John Erik Fossum.
Det komplekse samfund
Et er, at politikerne så træffer beslutninger, der måske ikke altid er i tråd med befolkningen. Noget andet er, at folket måske heller ikke kan gennemskue, hvad det skal mene om mange af de politis-ke spørgsmål. Og derfor står af i forhold til meget af den politiske dagsorden.
– Det moderne samfund er simpelthen blevet så komplekst, at det kan være svært for almindelige mennesker at forstå. For eksempel kræver det jo nærmest en naturvidenskabelig universitetsgrad at sætte sig ind i spørgsmål om kloning eller gensplejsning, siger John Erik Fossum.
Han nævner også EU som et af de områder, der i særlig grad kan være svært for almindelige dødelige at forholde sig til, og her kommer det demokratiske ideal ifølge den norske professor virkelig på prøve.
– Det er for mig at se nærmest et mirakel, når der bliver sagt ja i en folkeafstemning om ændring af EU-traktaten, når befolkningen, som det var tilfældet med Lissabon-processen, er sat helt uden for døren og derfor dybest set ikke aner, hvad de skal stemme om og hvorfor. For det første forhandles der for lukkede døre, for det andet kan det være endda meget svært at se, hvem der lige repræsenterer hvem i Bruxelles, og for det tredje gav politikerne hele tiden forskellige svar på, hvilken type konstitutionel proces en traktatændring egentlig var. Derudover indgår de valgte politikere i alle mulige forskellige slags netværk inden for EU, og deres agendaer er ret uigennemskuelige for den almindelige borger, lyder det fra John Erik Fossum.
Inddragelse og diskussion
Fossum har i sit arbejde med at kigge på legitimeringen af de politiske beslutninger været meget optaget af den måde, hvorpå forskellige politiske systemer har forsøgt at inddrage borgerne mere i det demokratiske liv. Han har blandt andet undersøgt Canada, hvor man er gået nye veje, når det gælder idéen om det deliberative demokrati, hvor demokratisk dialog og ligestillede samtalepartnere er bærende elementer.
– Det er stadig på eksperimentstadiet, men jeg tror, canadierne har fat i noget, vi kan lære af. De har indført såkaldte ”citizens assemblies”, hvor borgerne diskuterer et politisk emne som for eksempel ændring af valgsystemer. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan man sammensætter de her assemblies, og hvilket mandat de har. Men idéen er, at hvis folk får reel indflydelse på det politis-ke, så vil de også gerne bidrage aktivt i den demokratiske proces, forklarer John Erik Fossum.
Nordmanden er med andre ord optimist i forhold til folks ønske om at være demokratiske medspillere, men han påpeger samtidig, at vi i dag generelt har mangelfulde fora eller institutioner, hvor den almindelige borger kan deltage politisk.
– Det er selvfølgelig utopi at forestille sig, at alle vil deltage. Men alle skal have mulighed for det, og meningerne skal frem, så man kan tage hensyn til dem i lovgivningen. Her er det vigtigt at forstå parlamenters rolle som stærke offentligheder, der både har en deliberativ og en besluttende rolle. Det interessante er at se, om sådanne etablerede organers arbejde kan forbedres via samspillet med nye eksperimentelle metoder til inddragelse, siger John Erik Fossum.
Matchpoints seminar
Professor John Erik Fossum er sammen med Christina Fiig fra Aarhus Universitet tilrettelægger af workshoppen ”Deliberativt demokrati i Europa og Nordamerika: teori, erfaringer og historiske perspektiver” ved dette års MatchPoints Seminar. Han er desuden en af hovedtalerne ved seminaret og medtilrettelægger af hele seminaret sammen med Udenrigsministeriet og professor Michael Böss fra Aarhus Universitet.
MatchPoints Seminar 2011, der er åbent for alle, er et mødested for borgere, eksperter og politikere. Seminaret består af en række workshops med og oplæg af fremtrædende demokratieksperter fra amerikanske universiteter som Stanford, Harvard og Columbia og
en række europæiske universiteter og samfundsdebattører.
Debatten om dansk demokrati foregår på dansk, resten på engelsk.
Yderligere information, herunder det samlede program, samt tilmelding og billetter:
www.matchpoints.au.dk
Der er mulighed for at tilmelde sig hele programmet (inkl. måltider) eller dele af det.
Tidspunkt og sted: 12.-14. maj i Aarhus.