Traditionen med, at nybagte studenter i Danmark bærer en særlig hovedbeklædning for at markere deres stand, stammer formentlig fra de nordiske studentermøder i midten af 1800-tallet.
I begyndelsen var studenterhuens puld sort og forholdsvis stor, og i modsætning til i dag bar studenterne huen hele rusåret igennem foruden senere ved særlige lejligheder.
Omkring 1880 begyndte mandlige studenter at anvende studenterhuer med en noget mindre puld end hidtil, mens kvindelige studenter fortsatte med at anvende den oprindelige storpuldede model indtil 1930'erne (jf. billedet herover).
Ligeledes fra omkring 1880 blev det skik at bære den sortpuldede studenterhue udelukkende om vinteren, mens man tog en hvidpuldet studenterhue på om sommeren. Enten udskiftede man blot pulden - i modeller, hvor dette var muligt - eller man anskaffede sig to studenterhuer at veksle imellem.
Ud over at have fungeret som vinterstudenterhue endnu så sent som i 1930'erne har den sorte studenterhue også været forbundet med klassisksproglige studenter.
Fra og med 1990'erne synes der at kunne vælges frit mellem sort og hvid, idet valget ikke længere er forbundet med nogen skelsættende betydning.
