Aarhus Universitets segl

Januar 2013

NYT FRA UNIVERSITETSHISTORIEN (90)

Januar 2013 (1): Månedens billede: Udklip fra Handelshøjskolen 1950

Månedens billede er del af et dagbladsudklip anno 1950 fra en scrapbog, som AU Universitetshistorie netop har erhvervet. Scrapbogen drejer sig om Den jydske Handelshøjskole og en af dennes aflæggere: Handelshøjskolen i Aarhus.

Januar 2013 (2): Indsamling af erindringer om AU-fusioner

AU Universitetshistorie indleder i begyndelsen af 2013 et projekt, som går ud på at bevare centrale aktørers erindringer om de skelsættende fusioner, der fandt sted 2006-2007, og vil samtidig søge at indsamle anden form for dokumentation vedrørende emnet.

Januar 2013 (3): Flytning af AU Universitetshistories hovedarkiv

AU Universitetshistories hovedarkiv er netop blevet overført fra en kælder i Nobelparken til nye og en anelse rummeligere omgivelser i to loftsrum i bygning 1447 - den tidligere Sahva-bygning (på billedet herover).

Januar 2013 (4): Gravsteder på Frederikskirkens kirkegård

AU Universitetshistorie kom forbi Frederikskirken i Højbjerg og tog billeder af gravsten over bl.a. lektor Torben Kisbye (forfatter til erindringsbog om 1950'ernes studietid), de medicinske professorer Aksel Stenderup, Aage Juhl Terkelsen og Poul Bastrup-Madsen samt overlæge Otto Lassen og etnografen Klaus Ferdinand.

Januar 2013 (5): Nu lægger vi saksen ... slut med udklip fra dagblade

Fra og med årsskiftet foretager AU Universitetshistorie ikke længere udklip fra dagblade. Ganske vist er en systematisk ordnet udklipssamling med materiale vedr. AU guld værd, men det tager for lang tid at vedligeholde den - ikke mindst i betragtning af, at Infomedia eksisterer. Der har været klippet 1928-1936 og kontinuerligt igen 1972-2012.

Januar 2013 (2): Ny artikel om Aarhus Universitets aulaer

Til seneste nummer af magasinet AUgustus har AU Universitetshistories medarbejder bidraget med en kort bygningshistorisk artikel om bl.a. tilblivelsen af AU's aulaer.