Selv et fotografi taget for mindre end et år siden - nemlig julemorgen 2018 - er naturligvis en del af historien, men i særlig grad gælder det i dette tilfælde, kan man sige. Der er nemlig ikke længere hospitalsfunktioner i det bygningskompleks, som gennem nu mere end 60 år har været kaldt "Neurohøjhuset" eller bare "Højhuset". Det store hus er i skrivende stund - som de øvrige bygninger på det tidligere Aarhus Kommunehospital - ved at blive bygget om og indrettet til brug for Aarhus Universitet.
Meget er skrevet om arkitekt C.F. Møllers gule universitetsbyggeri i Universitetsparken i Aarhus, og ikke mindst de tidlige årtiers bygninger er blevet beskrevet og analyseret. Noget mindre foreligger der af gode grunde om de seneste årtiers større byggerier samme sted. Det rådes der bod på, i og med at vores tidligere studiegæst Dorian Bianco fra Sorbonne har givet os tilladelse til at præsentere sit speciale om det omtalte emne.
Da den, der skriver disse linjer, for 27 år siden aflagde interviewbesøg hos tidligere historieprofessor, dr.phil. Troels Fink i Aabenraa, foreslog han, at der passende kunne foranstaltes erindringsinterviews med et par af dem, der studerede historie i Aarhus i 1930'erne. En af de to var fhv. landsarkivar P.K. Iversen, og den anden var fhv. rektor D. Keller Hansen. Resultatet blev et fællesinterview og en hyggelig eftermiddag hos sidstnævnte i Sønderborg. Men P.K. Iversen havde faktisk allerede inden da skrevet sine erindringer.
Det er kun et par måneder siden, vi leverede en længere omtale af professor Nils Gunder Hansens bog om teologen Jørgen K. Bukdahl - en publikation, som udkom i foråret 2019, og hvortil vi havde bidraget med billedmæssigt materiale. Nils Gunder Hansen, som er professor ved Syddansk Universitet, er imidlertid ikke med denne bog helt færdig med at beskæftige sig med Bukdahl, og da han for nylig skulle holde foredrag om selvsamme på Aarhus Universitet, benyttede han lejligheden til at kigge forbi.
Blandt de effekter, der i november 2019 er kommet os i hænde takket være efterkommere af professor Jørgen Pedersen, er originalmanuskriptet til Pedersens tiltrædelsesforelæsning som universitetets første professor i nationaløkonomi i efteråret 1936. Materialet, der også omfatter det håndskrevne manuskript til Pedersens konkurrenceforelæsning (1930) mhp. professoratet ved Københavns Universitet, føjer sig smukt til det materiale, som tidligere er blevet doneret af Jørgen Pedersens familie.
En kreds af historisk interesserede havde taget initiativ til at invitere til en markering af 75-års dagen for Royal Air Force-luftangrebet på Gestapos nørrejyske hovedkvarter i Kollegium 4 og 5 i Universitetsparken i Aarhus. Aarhus Universitet tilsluttede sig arrangementet, som blev faciliteret af universitetet på forskellig vis, hvortil kommer, at universitetets rektor deltog i den del af arrangementet, der med kransenedlæggelsen formede sig som en mindehøjtidelighed.
På et tidspunkt kort efter årtusindskiftet fik vi overdraget en genstand, som var dukket frem i forbindelse med oprydning i det, vi dengang kaldte universitetets centrale administration. Der er tale om en genstand af et stenagtigt materiale, hvori der er indridset billeder og tekst, og hvor især navnet "Buchenwald" springer i øjnene. Ingen vidste noget om dens herkomst, men når vi nu tør lufte en teori, hænger det sammen med dele af indholdet i en arkivæske, som Steno Museet sidste år deponerede i den universitetshistoriske samling.
Stud.mag. Kim Oliver Knappert har aflagt et indledende studiebesøg med henblik på udfærdigelsen af en opgave på historiestudiet. Emnet er delvis demografisk, noget i retning af, hvordan befolkningen har forandret sig i og med det store indtog af studerende i byen Aarhus siden universitetsstarten i 1928, og hvordan byens identitet ændres under indtryk også af de forandrede byrum, som universitetet har medført. Blandt spørgsmålene er, hvilke reaktioner, der kom fra selve byen på de mange studenter, og hvordan studenterne opfattede byens forandring.
Fra Kollegiekontorets leder har vi fået overdraget en mængde særdeles interessante protokoller mv. af forskellig art. Der er tale om Kollegieraad-Protokoller - eller Kollegieanerrådsprotokoller, som navnet senere blev - der strækker sig over perioden 1935, hvor det første parkkollegium blev taget i brug, og frem til 2003. Der er endvidere en del protokoller med relation til kollegiebestyrelsen og dermed Universitets-Samvirket i ikke mindst de tidlige år, og der er en enkelt gangprotokol.
Arkiv for Nyt fra Universitetshistorien > Udvalgte mærkedage 2019 > Ønsker du at abonnere på NYT FRA UNIVERSITETSHISTORIEN? Skriv til pl@au.dk
