Ved et møde i efteråret 1919 i Forretningsudvalget af 1919 - den organisation, hvoraf Universitets-Samvirket udsprang i januar 1921 - havde lektor ved Aarhus Katedralskole V.R. Møller i forbindelse med sin gennemgang af eksisterende private zoologiske og botaniske samlinger i Aarhus beklaget, at der ikke var råd til anskaffelse af zoologiske præparater og videnskabelig litteratur fra Tyskland, og at disse ellers med fordel kunne erhverves lige netop på dette tidspunkt som følge af den meget lave kurs.
Til stede ved mødet var Frederik Lausen, Aarhus Oliefabriks direktør, som få dage senere meddelte, at han stillede en sum på 100.000 mark til disposition til formålet på den betingelse, at indkøbene blev af en sådan art, at "de kunde være en Støtte i Kampen for det jydske Universitet", og V.R. Møller drog derpå i december 1919 til Tyskland for at besørge indkøbene.
Hermed var den egentlige stamme gjort til Naturhistorisk Museum i Århus (hvortil dog allerede en mindre del materiale fandtes hos private og i foreninger), og året efter valgtes ved et møde for Forretningsudvalgets indenbys medlemmer "en bestyrelse for de i Tyskl. indkøbte Zoologiske Samlinger med videnskabeligt håndbibliotek".
At Naturhistorisk Museums bygning i universitetsparken blev opført med C.F. Møller som arkitekt, og at bygningen fik gule tagsten som parkens øvrige, kan eftertiden vel prise sig lykkelig for, idet den æstetiske harmoni i Universitetsparken derved var sikret.
Der var siden færdiggørelsen af den første universitetsbygning ellers fremkommet "talrige læserbreve i aviserne", som havde givet udtryk for, at C.F. Møllers bygninger udgjorde et forfærdeligt syn, lignede fabrikker, var uværdige, uden monumentalitet og gav et uheldigt førsteindtryk ved indkørslen til Århus, og på den baggrund - fortæller C.F. Møller (1978) - havde viceborgmester, landsretssagfører J.C. Sørensen meddelt arkitekten, at han ikke kunne forvente at blive arkitekt også på Naturhistorisk Museums nye bygning.
Det blev han altså alligevel, men en del af byggeudvalget var af den opfattelse, at bygningen skulle adskille sig synligt fra de andre i universitetsparken, da der jo ikke var tale om nogen universitetsbygning, men om et hus til en selvejende institution.
Møller har fortalt, at man dog i udvalget efterhånden gik med til, at facaderne skulle være gule, hvorimod man fastholdt, at taget så i det mindste skulle være af røde sten. Og sådan var det da også nær ved at blive, for de røde teglsten til taget lå allerede ved bygningens fod, da der holdtes rejsegilde på byggeriet.
Men, fortæller Møller, "midt i glæden over, at bygningen nu var en realitet, lykkedes det mig heldigvis at skaffe flertal blandt udvalget for de gule tagsten."
Bygningen opførtes for ca. 400.000 kr., der var tilvejebragt ved kommunens hensættelser hertil på en byggefond gennem en årrække. Desuden havde kommunen skænket grunden. Gennem den snes år, der var gået, siden den naturhistoriske samling havde taget form, havde kommunen ydet 200.000 kr. til driften, mens statens bidrag hertil (siden anerkendelsen i 1928 som selvejende videnskabelig institution med samme rettigheder som lignende offentlige institutioner) havde udgjort i alt 70.000 kr.
Frem til 1928 havde kommunens tilskud til museet i øvrigt været opført på en konto til "Forarbejderne til et Universitet i Jylland", og bygningens placering på en af kommunen dertil skænket grund i umiddelbar nærhed af Universitetets bygninger i parken understregede hensigten med museet.
At en yderligere understregning af forholdet mellem museum og universitet fandt sted i 1959, da museets direktør siden 1941, Harald M. Thamdrup, tillige udnævntes til professor i det zoologiske institut, der da var blevet oprettet på baggrund af tilblivelsen af et naturvidenskabeligt fakultet tidligere i samme årti, skal her blot nævnes for at understrege, hvor fremsynet såvel byråd som private havde været - før som efter Universitets-Samvirkets oprettelse (1921) - når de allerede dengang betragtede de til en begyndelse noget sparsomme samlinger som et væsentligt universitetsaktiv.
Læs mere i H.M. Thamdrup: "Naturhistorisk Museum med Molslaboratoriet", i Gustav Albeck (red.): Aarhus Universitet 1928-1978, Århus 1978, og i sammes "Naturhistorisk Museum. 25 år i eget hus" i Natura Jutlandica 12. bind, 1966) samt i Palle Lykke: By og Universitet. Universitets-Samvirket, Aarhus, 1921-1996 (1996).
