Brevet herunder har tidligere været offentliggjort, nemlig i Gustav Albeck: "Bidrag til det jydske universitets forhistorie" i Gustav Albeck (red.) Aarhus Universitet 1928-1978 , Århus 1978, s. 138-39, og i Palle Lykke: By og universitet. Universitets-Samvirket, Aarhus 1921-1996 (1996), s. 147-148. Begge steder kan man læse meget mere om baggrund og kontekst. Nederst på denne side er kort antydet de problemstillinger, som affødte Erik Arups forslag.
Det originale brev befinder sig i Victor Albecks privatarkiv hos Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet.
6 - 7 - 1927.
Kære Hr. Overlæge Albeck -
Maa jeg i dyb Fortrolighed stille et spørgsmaal til Dem, som dog kræver nogen Forklaring. Dr.phil. Kort Kortsen har i nogle Aar virket som lektor i Reykjavik, ved Universitetet dær, men skulde nu gerne afløses. Undervisningsmin. har naturligvis en vis moralsk forpligtelse til at skaffe ham et arbejde. Som De ved, er han filosof og har konkurreret paa meget hæderlig maade om et professorat men som Kromans elev vanskeligt kunne komme i betragtning. Jeg har nu faaet den, maaske ikke alt for heldige ide, at man kunde faa undervisningsmin. til at oprette en examen philosophicum i Aarhus, hvis man derovre saa sig i stand til, i alt fald for nogle aar, at give Kortsen en løn som filosofisk lærer, saa at dette ikke kom til at foraarsage staten udgifter før senere. Det jeg vil spørge Dem om er altsaa, om De tror at man d.v.s. universitetskomiteen i Aarhus [dvs. Universitets-Samvirket, red.] har eller kan skaffe penge til lønning af Kortsen - det behøver maaske næppe at være fuld professorløn - for 4-5 aar som prof. i filosofi i Aarhus? Jeg har lige udkastet Tanken som en mulighed for Byskov [undervisningsministeren, red.], der - selv interesseret i Aarhusuniversitetet - syntes, at det maaske var en mulighed for at faa begyndt. Der vil naturligvis være store vanskeligheder, da bl.a. Kbhvns Univ. vel maa høres - men det forekommer mig, at der her er ligesom et lille frøkorn, hvoraf maaske ganske lempeligt det hele universitet kan udvikle sig.
Med venlig hilsen Deres hengivne Erik Arup |
I januar 1927 havde professor, dr.med. Knud Faber, Københavns Universitet, i en skrivelse (af 16/1) til overlæge, dr.med. Victor Albeck foreslået, at man opgav at få Rigsdagen til at oprette et universitet; i stedet kunne man fra Århus' side "jævnt arbejde paa at etablere det uden videre, saa at det af sig selv voxer op til en kendsgerning, der kun behøver Anerkendelsen for at faa de 3/4 Million [pris på bygning, red.] tilbage igen".
Faber foreslog, at man indtil videre skulle lade planen om en lægefaglig universitetsbegyndelse bortfalde og i stedet "skulde [De, dvs. Victor Albeck og Universitets-Samvirket, red.] begynde Arbejdet paa den mere human-historiske Linie". Dette kunne ske ved, at udefra kommende professorer og emeriti forestod forelæsninger i "en lille Auditoriebygning paa Universitetsgrunden". En sådan bygning kunne iflg. Faber opføres "for nogle af de Penge, Kommunen raader over". Faber tilføjede, at han havde talt med professor Erik Arup om "human.-historisk, filosofiske Forelæsninger i Aarhus", og at han var interesseret i et sådant projekt og gerne ville stå til disposition med råd og vejledning.
Men Victor Albeck var ikke begejstret for - heller ikke midlertidigt - at opgive tanken om at begynde med medicinen. Professor Gustav Albeck, der allerede i 1920'erne stod ved faderens side i universitetskampen, har ved flere lejligheder påpeget, at dette ikke var udtryk for nogen fagchauvinisme fra Victor Albecks side, men skyldtes det synspunkt, at de mægtige potentialer, som de århusianske hospitaler var i besiddelse af, stillede Århus højt over de konkurrerende byer (Viborg, Kolding og Sønderborg), og at man desuden ved at begynde med lægevidenskab ville sikre sig mange studenter allerede fra starten.
At Victor Albeck alligevel i løbet af året 1927 for alvor begyndte at anse en start med humanistiske fag som en udvej, skal utvivlsomt ses på baggrund af, at Faber havde understreget som sit skøn, at man burde undgå at forsøge nogen start som forudsatte, at det lægevidenskabelige fakultet i København skulle inddrages i sagen, for så ville forsøget strande endnu en gang. Meget tyder i hvert fald på, at Victor Albeck efterhånden var disponeret for at fravige sine hidtidige anskuelser, når blot noget kunne komme i gang, og i den situation modtog han i juli 1927 den for hele sagen afgørende impuls i form af det ovenfor gengivne brev fra professor Erik Arup.
Året efter kunne man indvi Universitetsundervisningen i Jylland.
