Af Helge Hollesen
Den 28. maj er en af de historiske datoer på Aarhus Universitet. Den mangeårige formand for både universitetsbestyrelsen og ”Universitets-Samvirket, Aarhus”, Carl Holst-Knudsen, blev født på denne dato i 1886, og universitetet mindes ham på dagen ved uddeling af Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris.
Nu går den også over i historien, fordi det i år (2015) blev dagen, hvor "Universitets-Samvirket, Aarhus" officielt lukkede og slukkede og fik opsat en mindetavle over indgangen til Aulaen i universitetets hovedbygning.
Samvirket blev stiftet 14. januar 1921 for at samle de kræfter i Aarhus, der arbejdede for, at byen skulle have et universitet. Det var i mange år forum for samarbejdet mellem universitet og by. I første omgang drejede det sig ikke mindst om kampen mod andre jyske byer, som også gjorde krav på at blive hjemsted for det jyske universitet.
En del af denne kamp bestod i med argumenter og indsamlede midler at demonstrere byens offervilje.
Da spørgsmålet om universitetets hjemsted var blevet afgjort ved lov i 1931, intensiverede samvirket sin indsamling af de midler, der betalte alle de universitetsbygninger og kollegiebygninger, som blev opført i universitetsparken frem til 1940’erne. Herefter overtog staten opgaven med universitetsbygninger, mens samvirket fortsatte med indsamlinger til opførelse og vedligeholdelse af parkkollegierne.
Ved siden af rollen som ”fundraiser” havde samvirket også stor indflydelse på universitetet. Det udpegede nemlig tre medlemmer af den bestyrelse, som stod i spidsen for universitetet, der var en selvejende institution indtil 1970.
Det år blev Aarhus Universitet en statsinstitution, og dermed forsvandt endnu en af samvirkets vigtige opgaver. Det fortsatte dog med at udpege medlemmer til bestyrelsen for kollegierne i Universitetsparken frem til 2014, hvor parkkollegierne blev et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond.
Fra 2004 fungerede samvirket som repræsentantskab for Aarhus Universitet med ret til at pege på eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse. Den rolle forsvandt, da universitetet i 2012 fik nye vedtægter som følge af ændringer i Universitetsloven.
I de seneste år havde samvirket 20-40 medlemmer ud over de fødte medlemmer fra universitetet (rektor, prorektor, universitetsdirektør samt dekaner)
