Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Afrikanske sovesygeparasitter slår igen

Belgiske forskere har med dansk hjælp opdaget, hvordan parasitter i afrikanske tsetsefluer, snyder en ellers smart immunmekanisme hos mennesker og forårsager den dødelige sygdom sovesyge. Opdagelsen giver større viden om, hvordan man kan få ram på sygdommen, som udgør et stort problem i Afrika.

Den afrikanske tsetseflue er ikke så uskyldig, som den ser ud. Et bid fra fluen kan give den dødelig sygdom sovesyge.
Den afrikanske tsetseflue er ikke så uskyldig, som den ser ud. Et bid fra fluen kan give den dødelig sygdom sovesyge.

Ca. 60 millioner mennesker er ifølge WHO truet af den afrikanske sygdom sovesyge, der giver infektion i hjernen og er dødelig. Sygdommen fås via et bid af tsetsefluen, der efterlader parasitter i kroppen. Op til en halv million mennesker menes at være ramt af sygdommen. Derfor gav det håb, da danske og belgiske forskere for nogle år siden opdagede en ny mekanisme i menneskets immunforsvar, der bekæmper nogle former af sygdommen.

Nu viser ny forskning fra næsten samme forskerhold dog, at den farligste form for sovesygeparasitter kan snyde denne immunmekanisme. Resultatet, der netop er blevet offentliggjort i det internationale tidsskift Nature, skal bidrage til at revurdere, hvilke muligheder der er for at udvikle en effektiv behandling.  

Parasit overlever gennem tilpasning

Parasitternes modsvar er et resultat af millioner års evolutionshistorie.

”Sovesygeparasitten har brug for dele af vores hæmoglobin, der hos mennesket transporterer ilt og andre gasser rundt i blodet. I første omgang opdagede vi, at kroppen har udviklet en mekanisme, hvor den frigiver et hæmoglobin-bindende protein – det såkaldte haptoglobin-relaterede protein – som bringer et andet stof ind i parasitten, hvor det bliver dødeligt giftigt for parasitten. På den måde snyder kroppen parasitten, hvilket forklarer hvorfor mennesker er resistente over for nogle typer sovesygeparasitter, for eksempel dem der forårsager den udbredte og alvorlige Nagana-sovesyge hos kvæg. Men med den nye forskning viser det sig nu, at den farligste sovesygeparasit, der altså rammer mennesker, har udviklet et modtræk. Den optager mindre giftstof og kan oven i købet inaktivere giftstoffet, så den kan omgå vores ellers sofistikerede immunmekanisme og fortsætte sit kedelige foretagende”, fortæller professor Søren Moestrup fra Aarhus Universitet.

Lang vej til vaccine 

Forskerne har ikke umiddelbart en ny terapi på trapperne, men de nye opdagelser er et vigtigt skridt mod at udvikle ny medicin, der kan omgå parasittens forsvarsværker, tilføjer Søren Moestrup. Til trods for de nye resultater kan der dog være lang vej til et egentlig præparat kan tilbydes til afrikanerne.

”Virkeligheden er også, at det er umådeligt svært at få farmaindustrien til at kaste penge efter 3. verden-sygdomme”, siger Søren Moestrup.

Der er kun set ganske få tilfælde af sovesyge i Danmark. Sygdommen kan dog ramme turister, som rejser i de berørte områder i Afrika. Indtil der findes en vaccine, er den bedste forebyggelse at undgå bid fra tsetsefluen.


Læs mere

Læs den videnskabelige artikel ”Mechanism of Trypanosoma brucei gambiense resistance to human serum”


Yderligere oplysninger

Professor, dr. med. Søren Moestrup
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 2899 2282
sm@biokemi.au.dk