Høje forventninger til Danmarks EU-formandskab er berettiget
Kommissionsformand Manuel Barroso har gjort det, og det samme har EU-præsident Herman Van Rompuy: Rost Danmark og sat forventningerne skyhøjt til vores evner som EU-formandsland. Og de har noget at have det i, siger to AU-forskere.
Kan Helle Thorning Schmidt bringe EU-toget tilbage på skinnerne? Ja skal man tro Van Rompuys udtalelser for nylig, nærer den flamske EU-præsident sågar håb om, at den danske statsministers nordiske charme igen kan bringe briterne tilbage på et mere positivt EU-spor.
Det kunne lyde som flatterende, men tom tale til et lille land i ydercirklen af EU, som for en stund skal forsøge at holde sammen på et europæisk hus, der mest af alt ligner et håndværkertilbud i den tunge ende.
–Nej, jeg tror faktisk, at Barroso og Van Rompuy vitterligt har store forventninger til Danmark, siger professor i international politik Knud Erik Jørgensen fra Aarhus Universitet.
DK har dygtige politikere og embedsfolk
Barrosos forventninger bygger på en generel tillid til evnerne hos danske politikere og embedsmænd, mener Knud Erik Jørgensen.
– Barroso har meget stor tillid til sin klimakommissær (Connie Hedegaard, red.), som formår at sætte en dagsorden og gennemføre den. Det gjorde tidligere danske kommissærer som Poul Nielson og Marinann Fischer Boel også, og det har været med til at give danske politikere et godt renommé, siger Knud Erik Jørgensen.
Han påpeger desuden, at danske EU-embedsmænd har ry for at være ekstremt dygtige velforberedte, og nævner bl.a. den nuværende danske EU-ambassadør Jeppe Tranholm Mikkelsen som et lysende eksempel.
Thornings netværk styker hende
Selv om Helle Thorning-Schmidt er ny og uerfaren som regeringsleder, kender hun EU-stoffet godt fra sin tid som parlamentsmedlem. Desuden har hun et godt netværk i Bruxelles, og så har hun, som Knud Erik Jørgensen påpeger, også familierelationerne ”i orden”.
– Man skal ikke overvurdere betydningen, men det skader i hvert fald ikke Helle Thorning, at hendes svigerfar hedder Neil Kinnock (tidligere leder af Labour og EU-kommissær fra 1995-2004).
DK som neutral brobygger
Formandslandet har mistet noget af sin betydning de senere år, mener professor i historie ved Aarhus Universitet Thorsten Borring Olesen. Med Lissabon-traktaten i 2007 fik EU både en præsident og en slags udenrigsminister. Det betyder ifølge Thorsten Borring Olesen, at regeringslederen i formandslandet ikke kan spille samme store rolle i dag, som Anders Fogh Rasmussen gjorde i forbindelse med forhandlingerne om EU’s udvidelse mod øst 2002, idet Van Rompuy (EU-præsidenten, red.) og Catherine Ashton (lederen af EU’s fælles udenrigstjeneste, red.) har overtaget betydelige opgaver, som tidligere lå hos formandslandet.
– I dag er der mere vægt på at sikre samarbejde og kontinuitet end i at fremture med egne dagordener. Et godt formandsland skal være en dygtig og neutral brobygger. Barroso, Van Rompuy og de andre EU-topfolk ved godt, at danske politikere og embedsfolk generelt er dygtige i den disciplin, og derfor tror jeg bestemt, de mener det, når de siger, at de har høje forventninger, siger Thorsten Borring Olesen.
Helles mulige fodfejl
Så måske kan det danske formandskab kun skuffe. Både Thorsten Borring Olesen og Knud Erik Jørgensen pointerer, at succes og fiasko i et formandskab i høj grad afhænger af EU’s dagorden, og den har som bekendt aldrig set mere truende ud end nu.
– Helle Thornings oplæg til formandskabet, der omhandler beskæftigelse, vækst og profilering af EU’s grønne profil, er jo blevet vingeskudt af udviklingen i Eurozonen. Så det bliver et meget svært formandskab, siger Thorsten Borring Olesen.
Og så kan Helle Thorning Schmidt på trods af sin næsten mekaniske perfektionisme også risikere at begå fodfejl, mener Knud Erik Jørgensen.
– Der kan jo ske alt muligt med økonomien og udenrigspolitikken, og hvis Helle Thorning som mødeleder beslutter sig for at fylde lidt mere end hendes juniorstatus berettiger hende til, så kan hun få problemer.
Læs mere