Nyt forslag skal styrke inddragelsen
Vi går så langt, som loven tillader, siger både rektor og medarbejdere om det forslag til akademiske råd, der er i høring lige nu.
Af Kristian Serge Skov-Larsen og Bjørg Tulinius
ksl@adm.au.dk / btu@adm.au.dk
Hvordan inddrager man medarbejderne på en arbejdsplads, der har regler om en stærk topledelse bøjet i universitetslovens neon?
Det spørgsmål stillede universitetsledelsen i foråret til en arbejdsgruppe med forskere, administrative medarbejdere og studerende fra hele universitetet.
Deres svar – et oplæg til ny struktur for Aarhus Universitets fremtidige organer for inddragelse og medbestemmelse – er lige nu i høring på hovedområderne. Som noget nyt foreslår arbejdsgruppen faste inddragende organer på alle universitetets niveauer. Alle institutter skal have et institutforum, alle hovedområder skal have et akademisk råd, hvis valgte formænd udgør en enhed, som mødes direkte med universitetsledelsen.
Årshjul skal inddrage
– Vi er selvfølgelig mange, der allerhelst så en helt ny universitetslov, hvor medarbejderne har reel beslutningskompetence. Men med det her forslag sikrer vi, at de ansatte i hvert fald bliver hørt og får mulighed for at få indflydelse på beslutninger på alle niveauer, før beslutningerne er taget, siger lektor Søren Pold, der har været medlem af arbejdsgruppen. Ifølge ham er det en vigtig anbefaling i forslaget, at der udarbejdes et årshjul og en mødeplan, så man er sikker på, at for eksempel budgetter, strategier og ansættelser bliver drøftet rettidigt i de kommende udvalg.
Lektor Tonny Brems Knudsen har også deltaget i udvalgets arbejde. Han ser det som væsentligt, at den nye indretning af akademisk råd ledsages af en stærkere kultur for medbestemmelse.
– Det skal være sådan, at medspil og modspil til ledelsen bliver set som noget helt naturligt, sundt og ukontroversielt. Derfor håber jeg også overordnet set, at de nye vedtægter kommer til at rumme en stærk formålsformulering om medbestemmelse, siger han.
Alle trak samme vej
Professor Klaus Mølmer var næstformand i arbejdsgruppen, og han betegner arbejdsprocessen som overvejende konstruktiv.
– Det har ikke været sådan, at universitetsledelsen har trukket i retning af så lidt medarbejderindflydelse som muligt, mens forskerne har trukket den anden vej. Det er mit indtryk, at vi alle sammen har været enige om at inddrage medarbejderne så meget som muligt, med det forbehold at ministeriet også skal kunne godkende universitetets vedtægt, når den engang bliver færdig, siger han. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen mener også, at det nye forslag sikrer større indflydelse for medarbejderne, end de har i dag.
– I virkeligheden så jeg gerne en så minimal universitetslov som muligt, så vi selv kunne bestemme, hvordan vi vil indrette os her på universitetet. Men inden for loven har vi til hensigt at gå så langt, som vi kan, så Aarhus Universitet kan have så stor styrke som muligt, og så der ledes på baggrund af de bedste og mest konstruktive faglige råd, vi kan få, siger han.