Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sære eksaminations-oplevelser

Eksaminer går langt fra altid som ventet. Ikke kun i forhold til den studerendes egne karakterforhåbninger – også eksaminatorerne kan blive hylet ud af den. Her er tre gode bud på den særeste, sjoveste eller mest specielle eksamensoplevelse.

Illustration: Louise Thrane Jensen

Poul Houman Andersen,
professor, Institut for marketing og organisation

– I starten af 90’erne var international udveksling ret nyt og uprøvet, og de kulturelle forskelle var ikke så afstemte som i dag. Jeg havde på den tid en polsk studerende til eksamen, som var stærkt overbevist om, at censor og jeg skulle have en lidt bedre forståelse for hende og hendes baggrund inden selve eksamenen. Hun havde derfor forberedt sig noget ud over det sædvanlige: Ikke alene havde hun medbragt et kort over Polen; vi skulle også se billeder af hjemstavnen og hele familien samt smage en hæderkronet egnsret, hun havde kokkereret i kollegiekøkkenet dagen forinden. Eksamen endte i øvrigt med et flot 10-tal.






Svend Erik Mathiassen,
lektor, institut for kultur og samfund

– Jeg har efterhånden oplevet et par gange, at mine eksaminander skulle hentes med ambulance. Første gang, det skete, husker jeg tydeligt. Pågældende var væltet på cykel på vej til eksamen og så herrens ud. Han blødte og havde tilsyneladende slået sig kraftigt i hovedet og på næsen, så vi foreslog, at han skulle tage forbi skadestuen og vente med eksamen til en anden dag. Det ville han dog ikke høre tale om. Intet skulle forhindre ham i at tage sin eksamen, hvilket han faktisk også gjorde rigtig fint. Men da eksaminationen var overstået, gik han ud som et lys! Han kollapsede fuldstændig og måtte forlade bygningen i ambulance. Heldigvis var han på benene igen et par dage senere.





 

 

 

 

 


Lasse Lund Madsen,
lektor, ph.d., Juridisk Institut

– Karaktergivning kan være en vanskelig sag. Det fik jeg for alvor at mærke for et par år siden, da jeg skulle bedømme dagens første eksaminand i et fag, jeg aldrig før havde eksamineret i. Censor og jeg var meget i tvivl, om hun skulle have 7 eller 10. Og da vi ikke længere må hive de tre første eksaminander ind før tildelingen af karakteren, havde vi intet sammenligningsgrundlag. Så vi var død og pine nødt til at tage en beslutning. Hun fik 7 – pakket ind i en længere begrundelse. Som dagen skred frem, kunne vi dog ikke glemme episoden, og vi blev enige om, at hun set i forhold til dagens øvrige eksaminander ret beset fortjente et 10-tal. Vi fik studielederens bekræftelse på, at det skam var tilladt at runde bedømmelser op efter selve karaktergivningen. Og så fik pågældende eksaminand sig ellers en overraskende opringning. "Kan jeg nu stole på det 10-tal?", spurgte hun betuttet – det kunne hun.