Uvisheden er det værste
En kandidateksamen, udmærkede karakterer og gåpåmod er ikke altid nok til at bane vejen til det forjættede arbejdsmarked. Det har 31-årige Marie Schlünsen måttet sande. Hun har sendt et sted imellem 100 og 200 ansøgninger ud, men har nu gået ledig i over halvandet år.
Tak for din ansøgning. Du er desværre ikke kommet i betragtning til jobbet. Den melding har 31-årige Marie Schlünsen mødt hundredvis af gange, siden hun i november 2010 blev cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet. De mange afslag har sat sig spor.
Marie Schlünsen var ellers fuld af gåpåmod hen mod afslutningen af sin uddannelse og drømte om at få job som udviklingskonsulent i en region eller kommune.
– Jeg var ret optimistisk omkring min jobsituation, mens jeg skrev speciale, og jeg begyndte så småt at sende ansøgninger ud.
Ansøgningerne gav dog ikke pote, og de var måske også lidt halvhjertede eller ufokuserede, erkender hun i dag.
I løbet af det første aktiveringsforløb, som var et 6-ugers jobansøgningskursus, gik det for alvor op for Marie Schlünsen, at det godt kunne gå hen og blive svært at få job, for her mødte hun rigtigt mange andre veluddannede mennesker uden job. Selv til korte projektstillinger og barselsvikariater var hun i konkurrence med flere hundrede andre ansøgere.
For ikke at ruste til rent fagligt besluttede Marie Schlünsen at søge en stilling med løntilskud. Det lykkedes hende at få foden indenfor hos Lemvig Kommune, så hun rykkede teltpælene op i Aarhus og flyttede til Vestjylland. Desværre blev det projekt, hun arbejdede på, ikke forlænget. I stedet fik hun et nyt job med løntilskud, denne gang hos Fiskeriskolen i Thyborøn. Men heller ikke her kastede indsatsen en forlængelse eller fastansættelse af sig.
Doven og forkælet?
Selvom arbejdsløshedsstatistikkerne taler deres tydelige sprog om, at det er svært at få job i dagens Danmark, så møder Marie Schlünsen stadig fordommen om, at hun er doven og forkælet og derfor ikke har et job.
– Jeg er blandt andet rigtig træt af at høre på Joachim B. Olsen, men også bunkerne af velmenende råd fra alle mulige, jeg møder. Retorikken omkring det at være arbejdsløs er ofte noget i retning af, at hvis man vil, så kan man også få et job. Man skal bare tage sig sammen.
Det klinger lidt hult i Marie Schlünsens ører, for hun føler, at hun gør, hvad hun kan.
– Mine møbler er opmagasineret hos min mor i Viborg, hvor jeg også bor lige nu, så jeg er parat til at flytte derhen, hvor jeg kan få et job. Jeg har søgt jobs i både Hjørring, Tønder, Korsør og endda på Bornholm, forklarer hun.
I majsolens bagende hede kan det måske virke meget rart at gå ledig, så man frit kan nyde sol og sommer. Og det har da også lettet en del på Marie Schlünsens humør, men det er ikke nogen badeferie at være arbejdsløs, pointerer hun.
– Hvis jeg vidste, at det ville slutte og hvornår, så ville det da være meget dejligt. Men jeg går konstant rundt og har dårlig samvittighed, for jeg føler hele tiden, at jeg burde gøre mere. Lige lave et opkald mere eller skrive en ansøgning mere, så det er svært at nyde og slappe af.
Rystet i sin grundvold
Jobsøgning og soldyrkning kan dog godt kombineres, og i øjeblikket søger Marie Schlünsen et job om dagen, men i perioder har hun kun haft overskud til at søge de obligatoriske to jobs om ugen.
Humøret var for alvor nede at vende for nogle måneder siden, hvor bare det, at hendes kæreste spurgte, om hun havde haft en god dag, kunne få hende til at græde.
– Det der med, at det er lige meget, om jeg står op om morgenen, det har jeg haft det svært med. Jeg skal ikke op og på arbejde, og jeg føler ikke, at jeg har oplevet noget som helst, når min kæreste kommer hjem og fortæller om sin dag.
Marie Schlünsen er ikke i tvivl om, at det at gå arbejdsløs så længe har haft konsekvenser for hende personligt.
– Jeg har ikke før haft problemer med min selvtillid, men jeg føler virkelig, at jeg er blevet rystet i min grundvold af den her oplevelse. Det har påvirket mig meget psykisk, og jeg har oplevet at være bange for at være alene. Jeg tror, det er fordi, der er så mange ting i mit liv, der er usikre lige nu. Jeg ved ikke, hvor jeg skal bo, eller hvor jeg skal arbejde.
Denne uvished er noget af det værste ved hendes situation, mener Marie Schlünsen.
Gid jeg havde haft et studiejob
Selvom Marie Schlünsen mener, at det er samfundskonjunkturerne, der er skyld i hendes arbejdsløshed, så er der ting, hun i dag ville ønske, hun havde gjort anderledes i løbet af sin studietid.
– Når jeg ser tilbage, ville jeg ønske, at jeg havde brugt mine praktikker i løbet af studiet mere aktivt til netværksskabelse, og at jeg havde haft et studiejob, som kunne have givet mig noget erfaring. Det betød meget for mig at fordybe mig i studiet, men jeg har nok nydt det lidt for meget.
Med sommersolen har Marie Schlünsen også fået mere overskud til at gå konstruktivt til sin situation. Hun forsøger at arbejde med at blive endnu bedre til at fokusere og målrette sine ansøgninger.
– Jeg vil øve mig i at målrette mine ansøgninger endnu bedre, selvom det er svært for mig at skrive, at ét bestemt job er mit drømmejob, for det er alle jobs jo lige nu. Men jeg vil øve mig på det, har jeg bestemt.
Efter perioden, hvor hun har været langt nede, forsøger hun nu at fokusere indædt på det positive, der sker i hendes liv. Og det er hendes bedste råd til andre i samme situation.
– Dyrk de gode ting. Både arbejdsmæssigt og privat. Selvom man ikke lige får et job, så er det jo en god ting, at man bliver kaldt til samtale. Det har a-kassen lært mig at huske på. Man skal også fejre de små sejre.