Godt nok fremgår det hverken af dagbladsannoncen eller plakaten, men koncerten var co-arrangeret af Aarhus Studenterjazz.
Det foregik på den måde, at Scandinavian Booking Agency (SBA), der stod for at få det overordnede på plads vedrørende de i alt tre danske koncerter, forhørte sig hos Aarhus Studenterjazz, om man var interesseret i at stå for det praktiske og samtidig få del i overskuddet. Det var man - på samme måde, som man havde været det i efteråret 1970, hvor det havde drejet sig om Jimi Hendrix (pdf), the Rolling Stones og the Who (alle i Vejlby-Risskov Hallen).
Koncerten i Stakladen blev udgivet på 3 cd'er i 2011 sammen med de øvrige 21 koncerter, som The Grateful Dead gav på Eurapa-turneen i foråret 1972.