Aarhus Universitets segl

Koncertpalæet i Kannikegade anno 1928

Koncertpalæet 1928. (Ukendt fotograf. Original i Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling).

Studenterforeningen i Aarhus, der kom til at stå bag et utal af arrangementer frem til 1970'erne, blev oprettet 1928 af ældre akademikere med det formål at fungere som samlingsstedet for det akademiske liv i tilslutning til det nyoprettede århusianske universitet.

Foreningen styredes af et seniorat og havde frem til 1938 lokaler i Koncertpalæet i Kannikegade - bl.a. studieværelset "Buret". I årene umiddelbart derefter anvendtes skiftende lokaler - dog hovedsagelig Østergades Hotel - og fra 1940 gjorde foreningen brug af Haandværkerforeningens lokaler i Paradisgade

Efter at Haandværkerforeningens bygning var blevet schalburgteret i 1944, anvendte Studenterforeningen igen Koncertpalæet, indtil den i sidste halvdel af 1940'erne kunne henlægge sine arrangementer til universitetets nye hovedbygning.

Det var i Studenterforeningens lokaler i Koncertpalæet, at vedtægterne for det kommende studenterråd blev udarbejdet i december 1931.

 

Samme bygning 2008 (foto Universitetshistorisk Udvalg).