Første disputatsforsvar ved Aarhus Universitet krævede polititilladelse. Læs herunder hvorfor. (Scanning hos Universitetshistorisk Udvalg af original hos Statens Arkiver).
Højeste videnskabelige niveau har traditionelt været forbundet med doktorgraden, og det var derfor magtpåliggende for det unge Aarhus Universitet at opnå promotionsret. Man havde i den anledning i 1938 nedsat et udvalg til at arbejde med sagen, og der havde været forhandlinger med et udvalg ved Københavns Universitet. I København, hvor man stadig opfattede sig selv som universitetet (i bestemt form), var man ”betænkelige”, hvad angik det videnskabelige niveau i Århus og følgelig bange for at ligestille københavnske og århusianske doktorer. Hvad der havde været af problemer, var dog bragt af vejen i 1940, og en fællesindstilling fra de to universiteter var blevet udarbejdet. Da arbejdet skulle til at bære frugt, kom besættelsen imidlertid og dermed de problemer, som fulgte heraf – fx vedrørende forsamlingsfriheden. I København havde man allerede i april 1940 givet afkald på det normale mundtlige forsvar af doktorafhandlinger af dén grund, men i Århus mente politimesteren ikke, at det var nødvendigt, og heller ikke, at der fx udstedtes adgangskort til de personer, der ønskede at være til stede, altså sådan at der ville være tale om et lukket selskab. Men kunne man starte i Århus med en praksis, der var modsat den i København gældende? Aarhus Universitets juridiske rådgiver mente, at man måtte følge den praksis, der på det tidspunkt var gældende i København. De fleste i den århusianske lærerforsamling mente imidlertid, at der skulle være mundtligt forsvar ved de kommende disputatshandlinger i Århus. Filosofiprofessoren var imidlertid betænkelig og mente, at så ville det være en god idé i det mindste at holde pressen ude, idet det kunne få frygtelige konsekvenser, hvis der i forbindelse med opposition inden for fag som filosofi og sociologi fremkom pressereferater, der kunne "mistydes som indeholdende aktuelle Hentydninger". Man enedes om, at rektor, der alligevel havde ærinde i København, skulle høre nærmere om baggrunden for, at man i København havde opgivet det mundtlige forsvar. Rektor bemyndigedes til at udtale som den århusianske lærerforsamlings synspunkt, at man ønskede den gamle ordning (med mundtligt forsvar) opretholdt.
Da Lærerforsamlingen ved Aarhus Universitet holdt møde 17. juni 1940, kunne rektor meddele, at han var blevet gjort bekendt med, at kongen nu havde underskrevet anordningen om promotionsretten. Samtidig meddelte rektor, at der fra justitsministeriet var fremkommet cirkulære vedrørende indendørs foredrag.
Ved sit besøg i København havde rektor i fortrolighed fået at vide af Københavns Universitets rektor, at spørgsmålet om det mundtlige forsvar ville blive taget op i København efter sommerferien, og at rektor for Københavns Universitet havde sagt, at man dér var klar over, at Aarhus Universitet ikke var bundet af den ordning, som praktiseredes i København. Rektor havde også haft en nylig samtale med politimesteren i Århus, og han havde udtalt, at Aarhus Universitet i hvert (enkelt) tilfælde, hvor der ville blive tale om mundtligt forsvar, burde sende ham en ansøgning. Man ville så kunne regne med, at tilladelse til at lade det mundtlige forsvar finde sted normalt ville blive givet.
Forøvrigt stod kommende doktorander allerede i kø. I hvert fald kunne rektor ved det nævnte møde oplyse, at der siden anordningens underskrivelse var blevet indleveret hele tre afhandlinger til Det humanistiske Fakultet med erhvervelsen af den filosofiske doktorgrad for øje. Man vedtog et forslag fra rektor gående ud på, at som norm skulle mundtligt forsvar af doktorafhandlinger finde sted, når tilladelse var indhentet hos politimesteren.
Ved næste møde igen - 2. sept. 1940 - drøftede Lærerforsamlingen forskellige praktiske ting i forbindelse med promotionsretten. Man anmodede professor Franz Blatt om at udarbejde det kommende doktordiploms latinske tekst. Desuden drøftede man udarbejdelse af doktorring, ordensregler ved handlingen og udveksling af eksemplarer med Københavns Universitet.
Det første disputatsforsvar ved Aarhus Universitet fandt så endelig sted 19. oktober samme år, 1940, da museumsinspektør, cand.mag. Helge Søgaard forsvarede sin afhandling om Haandværkerlavene i Aarhus under Enevælden. En socialhistorisk Studie, og fem dage senere var det Wolmer Clemmensens tur. Han forsvarede sin disputats om De religiøse Systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Princippers Udvikling i Danmark fra Reformationen indtil det nittende Aarhundredes Begyndelse.
Doktoranden flankeret af de officielle opponenter, Adam Afzelius og C.O. Bøggild-Andersen. Fra Demokraten. Gengivet efter Vagn Dybdahl: "De store værkers tid" i Det talte man om - rids fra Århus i 100 år - udgivet 1986 af Århus Byhistoriske Udvalg, s. 78.
Anordningen om erhvervelse af doktorgraden ved Aarhus Universitet omfattede i første omgang den filosofiske doktorgrad og den økonomiske doktorgrad, og 30. maj 1942 tildelte Det Økonomiske og Juridiske Fakultet cand.polit. Kjeld Philip den første økonomiske doktorgrad for afhandlingen "Bidrag til Læren om Forbindelse mellem Det Offentliges Finanspolitik og den økonomiske Aktivitet".
I takt med de enkelte fagområders udbygning fulgte promotionsret i teologi (1946), jura (1950), lægevidenskab (1951), naturvidenskab (1955), statskundskab (1965) og psykologi (1968), og så vidt vides har man kun en enkelt gang afstået fra det mundtlige forsvar, nemlig ved en historiedisputats i 1967. Årsagen var, at førsteopponenten var afgået ved døden umiddelbart før forsvaret skulle finde sted.
