Brug sommeren til at blive klogere på den danske natur
Lyder det kedeligt at bruge sin sommerferie på at blive klogere? Så se her hvad fire af Aarhus Universitets forskere giver dig af tips. I den danske natur venter masser af oplevelser og muligheder for at undre sig, lede efter svar og få en aha-oplevelse.
Hvorfor er der små sandpølser på havbunden? Hvad er det for en fugl der synger? Sikken fin sten, hvor kommer den fra?
Ved at stille spørgsmål og lede efter svar bliver vi klogere. Og rigtigt tit er det spændende ting og sager der dukker når man finder viden om vores omgivelser. Fx at der kan være 20.000 sandorme pr. kvadratmeter i Vadehavet, at rødstjertens flotte han – modsat fx fasanhanen - bidrager aktivt med at ruge og hente føde til ungerne, og at rombeporfyren er kommet hertil med isen fra Osloområdet.
De første vadefugle er allerede på vej mod Afrika
”Vadehavet er helt enestående”, fortæller seniorforsker Karsten Laursen, Aarhus Universitet. ”Det er enestående, at du har så store mængder af fugle i så lille en del af Danmark. Området der har landets største mudderflader, der tørlægges ved ebbe. Vadehavet huser for de fleste vadefuglearter typisk over 80-90 % af landets samlede bestand. Hvis du vil opleve dem, kan du fx tage en tur til Manø – øen der rejser sig af havet som en ringborg når man kommer kørende. Her vil du fra slutningen af juli kunne opleve store mængder af Lille Kobbersneppe, der bruger sit følsomme næb til at finde smådyr i sedimentet.
Men allerede nu kan du opleve de første fugle på vej sydpå. Det er fx sådan nogen som Hvidklire. Det er hunnerne, der kommer først. De flyver til Arktis og lægger deres æg – hvorefter de overlader rugning og yngelpleje til hannerne. På vej tilbage til tropisk Vestafrika har vi dem i Vadehavet i 4-8 uger hvor de tanker ny energi.”
Links
Sælerne kan spore fiskene med deres knurhår
”Det klart bedste sted at se på sæler er fra observationsskuret på Anholt, hvor vi har været med i projekt Vindue til sælerne”, fortæller seniorforsker Jonas Teilmann, Aarhus Universitet. Han forklarer at sæler er meget sky, så det er dumt at sejle eller gå for tæt på dem.
”Tag en god kikkert med, så kan du måske se sæler i Vadehavet, på Agger Tange eller ved Bosserne på Samsø.”
Vi har to arter af sæler i Danmark. Den spættede sæl er den mest almindelige, medens gråsælen med sine op til 300 kg er det tungeste dyr i den danske natur.
”Sælerne kan med deres lange og følsomme knurhår spore at en fisk er svømmet forbi for 5-10 minutter siden – og så kan de følge sporet. De lugter ikke som jagthunden, men de kan følge sporet som en turbulens i vandet,” forklarer Jonas Teilmann.
Jonas Teilmann tilføjer at hvis man vil se hvaler, kan man på steder som Middelfart, Helsingør, Aarhus og Rømø komme på hvalsafari og opleve marsvin på tæt hold – og ellers se dem fra høje punkter som Fyns Hoved, Gjerrild Klit eller Reersø.
Links
Askelag i verdensklasse
”Fur er spændende – der er flotte fossiler,” anbefaler lektor Claus Heilmann-Clausen, Aarhus Universitet.
”Der er hele tre gode grunde til at tage til Fur eller Nordmors. For det første kan man – med rimelig sandsynlighed - finde fossiler. Måske finder man en lille fisk. De finere fossiler kan man finde på Moler Museet eller Fur Museum. Fossilerne er fra en periode hvor vi havde subtropisk klima i Danmark.
For det andet kan man finde askelag som stammer fra meget voldsomme udbrud i vulkaner der lå i spredningszonen, da Nordøstatlanten begyndte at åbne sig mellem Skotland og Grønland for ca. 56 mio. år siden. Der er ca. 180 lag af aske.
For det tredje blev lagene skubbet voldsomt rundt i istiden, så nogle af dem ligefrem står lodret. Det er verdensklasse. Faktisk er molerforekomsterne under ansøgning for at blive klassificeret som World Heritage Site (Unesco Verdensområde, red.).”
Hvis man vil vide mere om moleret eller andre geologiske lokaliteter, anbefaler Claus Heilmann-Clausen varmt at man køber bogen ”Geologiske Naturperler”.
Links
Molerets historie - Geoviden
Geologiske Naturperler - Gyldendal
Ønsk til et stjerneskud
”Sommeren er en kedelig tid til at kigge på stjerner, fordi nattehimlen er så lys frem til starten af august. Det bliver aldrig rigtigt mørkt i Danmark fra begyndelsen af maj til begyndelsen af august. Derfor lukker vi først op for forevisningerne på Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg igen i starten af september. Vil man se bare nogle få stjerner om sommeren, må man gå sent i seng, eller også må man besøge planetariet på Steno Museet, hvor vi kan vise stjernehimlen helt uden forstyrrende elementer som lyse nætter eller lysforurening fra gadelamper og reklameskilte. På sommerhimlen er det først og fremmest de tre stjerner i Sommertrekanten som dominerer, ” forklarer planetarieleder Ole J. Knudsen, Steno Museet på Aarhus Universitet.
”De tre klare stjerner i Sommertrekanten hører til hver sit stjernebillede. Vega hører til det lille stjernebillede Lyren. Til venstre for Vega ses Deneb som er Svanens hale, og under dem sidder Altair i stjernebilledet Ørnen. Sommertrekanten er ikke et rigtigt stjernebillede, men blot en gruppe stjerner, som har sit eget navn. Sådan en stjernegruppe kaldes en asterisme – ligesom Syvstjernen og Karlsvognen. Uanset om man kalder det stjernebilleder eller asterismer, så findes de jo ikke i virkeligheden. Det er ren fantasi, udsprunget af vi menneskers trang til at se mønstre alle vegne. Stjernerne befinder sig i vidt forskellige afstande fra os. Deneb er en af de fjerneste stjerner, vi kan se med det blotte øje. Den er cirka 2.600 lysår borte, men det nøjagtige tal er meget usikkert. Vega og Altair er ganske nære stjerner i sammenligning. Vega er 25 lysår væk, og Altair befinder sig kun 16,7 lysår fra os.
Midt på sommeren finder man Sommertrekanten mod sydøst. Jo længere hen på sommeren vi kommer, des længere mod vest finder man de tre stjerner. Jorden kredser jo om Solen, så "udsigten" ændrer sig i årets løb. Derfor har hver årstid sin stjernehimmel.”
Stjernekiggere kan glæde sig til august, hvor de mange andre stjerner igen begynder at kunne ses. Og oven i det kommer i dagene omkring 11. august den flotte sværm af stjerneskud Skt. Laurentii Tårer, eller Perseiderne. Det er om støv fra kometen Swift-Tuttle. Når de små støvpartikler, typisk på størrelse med sandkorn, trænger ind i Jordens atmosfære, bliver de varmet op ved gnidning med luftmolekylerne, og varmen er så stærk, at luften begynder at gløde - vi ser et stjerneskud! Støvet kommer fra samme retning i rummet, og derfor gør perspektivet, at det ser ud, som om stjerneskuddene stråler ud fra stjernebilledet Perseus (deraf navnet) , som står på den nordøstlige himmel på den årstid. På en klar og måneløs himmel kan man se op til 100 stjerneskud i timen fra denne meteorsværm. På en almindelig aften er der 6-8 i timen spredt over hele himlen.
"Husk at ønske" slutter planetarielederen. "Hvis du ønsker det samme som jeg, går det altid i opfyldelse", siger han med et glimt i øjet: "Jeg ønsker mig altid at se ét til!"
Link
Her kan du finde flere tips
- Museer og oplevelsescentre med teknisk og naturvidenskabeligt indhold – Aktuel Naturvidenskab
- Oplev naturen – Danmarks Naturfredningsforening
- Naturoplevelser – Visit Denmark
- De vigtigste fuglelokaliteter - Dansk Ornitologisk Forening
- Ture i skoven - Dansk Skovforening
- Find en naturoplevelse (Naturnet.dk) - Naturstyrelsen.
Kontakt
Seniorforsker Karsten Laursen, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, tlf. 87158846,
Seniorforsker Jonas Teilmann, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, tlf. 87158494, mobil 21424291, jte@dmu.dk
Lektor Claus Heilmann-Clausen, Institut for Geoscience, tlf. 87156438, claus.heilmann@geo.au.dk
Planetarieleder Ole J. Knudsen, Aarhus Universitet, Steno Museet, tlf. 87155419, ojk@si.au.dk