Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Et nyt og bedre Aarhus Universitet?

Godt eller skidt. Visionært eller lidt bekymrende. Kommentarerne fra medarbejderne til universitetsledelsens præsentation af fremtidens Aarhus Universitet varierede i dagene efter det store udspil den 9. marts.

Fotos: Jesper Rais og Roar Lava Paaske

Er du stadig ikke helt inde i de nye faglige fokusområder og organisatoriske ophæng, kan du finde de samlede rapporter fra universitetsledelsen – og meget mere – på fremtidens.au.dk


SPLITTET TILHØRSFORHOLD

– Forskningsmæssigt er fusionen mellem Juridisk Institut og Erhvervsjuridisk Institut god. Jeg får bedre muligheder for at samarbejde med dem, jeg allerede arbejder sammen med i dag, og nye kolleger vil også komme ind over. Prisen er, at jeg nok ikke får samme tætte relationer til de økonomisk orienterede forskere på ASB. Så måske mister jeg noget af den tværfaglighed, der er begrundelsen for det nye AU.
Men jeg er bekymret for vores HA(jur.)- og cand.merc.jur.-studerende, som fremover måske skal have jura i Universitetsparken og økonomi på ASB. De bliver nok mere splittede over, hvor de hører til.

Hans Henrik Edlund,
professor ved Erhvervsjuridisk Institut


EN HELT ANDEN STEMNING

– Mit indtryk er, at der har været god kommunikation og respons i forløbet af den faglige udviklingsproces. I forhold til mit eget institut synes jeg, det er landet præcis, hvor det skulle. De relevante dele af Danmarks Miljøundersøgelser og mit gamle institut er knyttet sammen på en måde, som vil give en betydelig udvidelse af spektret for forskning, undervisning og videnudveksling. Vi har på instituttet haft møder, der kunne give grund til bekymring, men nu er der en helt anden stemning. Vi har fået nogle rammer, vi virkelig kan arbejde med.

Freddy Bugge Christiansen,
professor ved Biologisk Institut


FORBEREDT PÅ NEDDROSLING

– Vi var forberedt på, at aktiviteterne på Kalø gradvist skal drosles ned. Der har været udsagn, der pegede i den retning, så det er ikke en overraskelse, at vi skal flytte ind til Campus Aarhus.
Det er et kanondejligt sted at være her på Kalø, så jeg er ked af ikke at skulle arbejde på et fysisk så smukt sted, men der kan også være rart andre steder.
Det bliver lidt længere transport, men det bliver forhåbentligt både nogle fagligt spændende opgaver og en god udfordring at være med til at få dem til at lykkes.



Lizzie Jensen,
økonomimedarbejder ved Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø


EN SPÆNDENDE OG STOR UDFORDRING

– Det bliver en spændende og stor udfordring at få alt det her til at fungere. Jeg synes, det er meget positivt at køre en proces med den faglige udvikling som det bærende. Nu har universitetsledelsen lagt en struktur, som ikke er særlig detaljeret i forhold til de enkelte institutter, og så må vi fra medarbejdersiden bidrage til at få det til at fungere bedst muligt. Vi kan risikere, at de næste måneder bliver et vildt marked, hvor hver enkelt medarbejdergruppe går efter deres egne interesser. Derfor sagde rektor også, at vi må prøve at løse tingene i fællesskab, og det vil vi gerne bidrage til som tillidsrepræsentanter.

Finn Folkmann,
fællestillidsmand for det akademiske personale på Aarhus Universitet


GENERELT ER VI GLADE

– Jeg tror generelt, at vi i vores afdeling er glade for at blive samlet med mange af de andre, som vi samarbejder med i forvejen. Nogle har måske en frygt for, at deres egen faglighed kommer til at stå svagere i et større institut, men vi oplevede faktisk det modsatte, da man slog filosofi og idéhistorie sammen. Nogle var skeptiske på forhånd, men ser det som en gevinst i dag, og både vores egen faglighed og studierne er nærmest blevet skærpet af det. For mig at se er den største udfordring nu, hvordan man organiserer sig internt på så stort et institut.


Morten Raffnsøe-Møller,
lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie


SER INGEN FAGLIGE ARGUMENTER

– Jeg er forundret over, at man vil flytte Center for Børnelitteratur og lægge det sammen med de æstetiske fag. Centrets forskning er interdisciplinær og deler metoder med DPU’s forskning. Flytningen betyder en adskillelse af børnelitterær forskning og uddannelse, dvs. cand.pæd.-uddannelsen i dansk og DPU’s masteruddannelser. Centrets formidling henvender sig til professionsbachelorer, dvs. lærere, pædagoger og bibliotekarer, som er målgrupper for DPU. I en tid, hvor der tales så meget om at styrke børns læselyst og kompetence, ser jeg ingen faglige argumenter for beslutningen.


Anna Karlskov Skyggebjerg,
lektor ved Center for Børnelitteratur, DPU


STADIG IKKE HELT GENNEMSKUELIGT

– Det er stadig ikke helt gennemskueligt, hvad det praktiske resultat af den faglige udviklingsproces egentlig bliver for Handelshøjskolen. Som udgangspunkt var det vigtigt for os at bevare akkrediteringen og kontakten til erhvervslivet – essensen af ASB. Det synes vi, at vi har fået opfyldt, så vi stadigvæk kan fungere som en handelshøjskole. Når det er sagt, så ser vi mange muligheder for tværfagligt samarbejde på tværs af Business and Social Sciences, og vi ser frem til at skabe det nye fælles brand sammen med de andre studenterorganisationer på det nye hovedområde.

Anne Saugstrup Andersen,
formand for ASB Studenterforum

 


ER IKKE UDE PÅ AT BEVARE STATUS QUO

– Som studenterpolitiker er jeg bekymret for, at processen bliver ved med at køre, som den har gjort hidtil, hvor de studerende ikke bliver hørt om de endelige forslag, før de bliver besluttet. Jeg er sikker på, man kan forbedre mange af beslutningerne, hvis man ser de studerende som seriøse medspillere. De studerende er jo ikke ude på at bevare status quo – de fleste vil gerne være med til at forandre, bare det er forandring til det bedre. Rektor lægger meget vægt på, at alle dokumenter ligger fremme – men der bliver ikke spurgt efter mere information, der bliver spurgt efter inddragelse.



Thea P. Frederiksen,
formand for Studenterrådet


 

TÆTTERE LEGEKAMMERATER

– De seks biomedicinske institutter samles i et større institut. For forskningen er det en stor fordel, idet legekammeraterne nu kommer tættere på hinanden. Hvad angår undervisningen, kan jeg godt have visse bekymringer, for det fag, vi underviser i, er en del af vores identitet. Vores undervisningsfagkolleger kan blive spredt, og så kan det blive for bøvlet at opsøge dem for en faglig snak, hvilket kan risikere at føre til en dårligere undervisning på sigt. Der skal derfor sikres et system, som forhindrer, at alle bare opfatter sig som eksterne lektorer.

Ole Sonne,
institutleder ved Institut for Fysiologi og Biofysik


 

HAVDE ØNSKET MINDRE INSTITUTTER

– Jeg havde ønsket lidt mindre institutter på Arts. De meget store institutter risikerer at blive mindre operationsduelige, fordi der bliver langt mellem leder og menige medarbejdere. Men nu er beslutningen taget, og vi må arbejde positivt videre herfra. Nu drejer det sig om at gøre alt, hvad vi kan, for at indhøste de nye muligheder for synergi, der er opstået.






Niels Overgaard Lehmann,
institutleder ved Institut for Æstetiske Fag


HOLDT OS HEN I DET UVISSE

– Rektor gav en meget flot præsentation i Aulaen, men holdt den i meget generelle vendinger. Derfor spurgte jeg fra salen, hvad der konkret skal ske med de afdelinger, som er vigtige for forskernes identitet. Det viste sig så, at rektor har en meget fast holdning til det vigtige spørgsmål, nemlig at der ikke skal være afdelinger under institutterne fremover. Han kunne godt have meldt mere direkte ud fra starten af præsentationen på flere områder i stedet for at holde os i det uvisse.




Per Ingesman,
professor ved Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi