Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Frygter for forskermiljøet

Især på de dele af det tidligere DMU og DJF, hvor forskerne skal flytte geografisk længst, frygter tillidsfolkene for det faglige miljø.

Faciliteterne på Aarslev på Fyn bliver indenfor en årrække forvandlet til en forsøgsstation. Foto: Roar Lava Paaske | AU-foto

Nogle AU-forskere får helt op til 220 kilometer til deres nye kontor.
Det står klart, efter at universitetsledelsen har offentliggjort planerne for fremtidens Aarhus Universitet og dermed også fremtidens geografiske placering af de nye, store institutter.
I planerne bliver en række af de nuværende forskningscentre rundt omkring i landet inden for 4-5 år enten helt flyttet, som i Roskilde, hvor forskerne skal flytte til Campus Emdrup, eller reduceret til forsøgsstationer med en meget begrænset medarbejderstab. Det sidste sker for Flakkebjerg, Årslev, Silkeborg og Kalø, hvorfra alle andre medarbejdere skal rykke til Aarhus.

Roskilde: Nemmere at tiltrække studerende

I Roskilde er DJØF-tillidsrepræsentant Anders Branth Pedersen stadig ved at danne sig et overblik over medarbejdernes modtagelse af flytteplanerne. Men umiddelbart er det hans indtryk, at det giver god faglig mening at komme tættere på København, hvis de nye lokaler i Emdrup bliver mindst lige så gode som de nuværende.
– Det bliver nok nemmere at tiltrække studerende og for eksempel deltagere til faglige arrangementer, når man sidder tættere på Købehavn. Når det er sagt, så kan en flytning selvfølgelig få personlige konsekvenser for en række medarbejdere. Nogle får kortere på arbejde, mens andre skal pendle væsentligt længere, siger tillidsmanden, der forudser, at langt de fleste vil vælge at flytte med til Emdrup.

Flakkebjerg: Mange vil søge væk

For medarbejderne i Årslev og Flakkebjerg er flytningen ikke bare klaret med et nyt kontor. Her betyder en flytning til Aarhus enten fire timers ekstra transport hver dag eller en regulær flytning af familien. Derfor forudser tillidsmand Per L. Gregersen fra Flakkebjerg, at flytningen vil betyde stort mandefald blandt medarbejderne.
– Flakkebjerg ligger lidt langt væk fra alting, og det vil nok blive nemmere at tiltrække fremtidige medarbejdere til Aarhus. Men for de nuværende medarbejdere tror jeg, at de personlige omkostninger ved en flytning vil blive for store, og mange vil vælge at søge andre steder hen, blandt andet fordi planteforskningen i Danmark har sin tyngde i Københavns-området.
Per L. Gregersen forklarer, at mange forskerstillinger på Flakkebjerg er afhængige af usikre eksterne bevillinger. Ændrer det sig ikke, kan det også have betydning for, hvor mange der flytter med.
– De kortere bevillingshorisonter betyder, at det fremtidige job i Aarhus er mere usikkert og dermed mindre attraktivt at flytte efter. Hvis pengene slipper op, forsvinder stillingen også. Og samtidig kan den type forskere sandsynligvis nemmere få job andre steder. De tager nærmest deres egen løn med sig.

Vil gerne i dialog

Brian Bech Nielsen, som er dekan på Science and Technology, understreger, at han håber, at så mange medarbejdere som muligt flytter med til de nye kontorer.
– Man skal være noget fjernt fra virkeligheden, hvis man ikke er klar over, at en sådan flytning sætter en masse tanker i gang hos medarbejderne. Jeg trøster mig dog med, at vi i det mindste har givet et ordentligt varsel på 4-5 år, siger han.
– Vi vil rigtig gerne i tæt dialog med medarbejderne for at få flytningerne til at blive så attraktive og velfungerende som muligt. For vi er meget interesserede i, at de flytter med, så vi ikke mister forskningsstyrke og kan skabe nye synergier i Emdrup og Aarhus, siger Brian Bech Nielsen.


 

Geografiske og faglige flytninger

I afsnittet ”lokalisering af faglige enheder” i Universitets-ledelsens rapport om den faglige udviklingsproces kan du læse meget mere om den fremtidige placering af de enkelte faglige enheder. Afsnittet står på side 22-25 i hoved-rapporten, som du kan finde på fremtidens.au.dk

På samme hjemmeside kan du finde de enkelte hovedområders delrapporter, hvori de fremtidige geografiske og faglige inddelinger ligeledes er beskrevet.

Se mere på fremtidens.au.dk