Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studerende skal være mere fleksible

Din uddannelse bliver mere fleksibel. Så det skal du også være. Etableringen af ”det indre uddannelses­marked” vil klæde dig bedre på til dit fagvalg på tværs af hovedområder.

Illustration: Louise Thrane Jensen

Inden for en overskuelig fremtid vil en studiehverdag på flere forskellige hovedområder ikke være noget særsyn. I hvert fald ikke, hvis visionen om ”det indre uddannelsesmarked” bliver til virkelighed. Som en central del af Den Faglige Udviklingsproces vil markedet nemlig gøre det lettere for de studerende at sammensætte deres uddannelser på tværs af de nye hovedområder. Det vides dog endnu ikke, hvad det helt konkret kommer til at betyde for de studerende.
– Det indre uddannelsesmarked er stadig på tegnebrætstadiet, så det er faktisk kun den overordnede vision om øget fleksibilitet og studiemobilitet, som ligger helt fast, siger Grith Thagaard Loft, der sidste år var sekretær i arbejdsgruppen til udvikling af netop det indre uddannelsesmarked.
– Arbejdsgruppen anbefaler dog for eksempel større gennemsigtighed om de studerendes valgmuligheder og at give de studerende ti ECTS-points valgfrihed på tværs af alle universitetets uddannelser på kandidatniveau, uddyber hun.

Ikke total liberalisering

Valgfriheden er imidlertid ikke noget nyt. Den har nemlig været der hele tiden. Med det indre uddannelsesmarked skal bureaukratiet omkring fagvalg dog lettes, og det skal generelt sikres, at de studerende bliver gjort opmærksomme på deres muligheder.
– Det har tidligere involveret administrative og tekniske forhindringer at tage fag på et andet fakultet, hvilket sammen med for lidt information har fået mange til at fravælge denne mulighed, siger kontorchef Flemming Larsen fra Ledelsessekretariatet og understreger, at idealet ikke er en total liberalisering af uddannelsesmarkedet.
– Vi bør sikre kernefagligheden, så der er nogenlunde styr på, at vi leverer brugbare kandidater til arbejdsmarkedet, siger han.

Store krav til studievejledningen

Den større valgfrihed stiller ikke kun krav til universitetet. De studerende skal også i højere grad aktivt på banen.
– Et mere fleksibelt uddannelsesmarked vil også kræve, at de studerende er i stand til at navigere i det. De skal simpelthen kunne overskue deres valgmuligheder og derefter træffe aktive valg med betydning for deres studium og dermed også deres senere job, siger Grith Thagaard Loft.
Sara Badstue Larsen er studievejleder ved Institut for Æstetiske Fag, og hun mener ikke, at det entydigt er godt at lægge større ansvar på de studerendes skuldre.
– De studerende er i forvejen frustrerede over alle de valg, de skal træffe hele tiden. Valg tidligt på studiet har jo betydning for senere valgmuligheder. Det er derfor nødvendigt, at studievejledningen bliver intensiveret kraftigt – også fordi, studievejlederen så skal have viden om alle universitetets uddannelser, siger hun.