I forhold til landets størrelse har Danmark et af de mest aktive forskningssamfund, men når vi kigger på graden af interdisciplinaritet, scorer danske forskere noget dårligere. Samtidig er der stadig en række strukturelle barrierer, der forhindrer forskere i at samarbejde på tværs af de traditionelle fagdiscipliner.
Det er en af konklusionerne fra en ny rapport om interdisciplinaritet fra tænketanken DEA og konsulentvirksomheden Damvad, der blev præsenteret ved en konference i København den 20. juni.
– Vi er tæt på fremragende, når det gælder forskningsmæssig produktivitet, men vi er mere middelmådige, når det gælder interdisciplinaritet, konkluderede DEA-vicedirektør Bjarne Lundager.

Kun sparring, ikke samarbejde

Den nye rapport har analyseret tusindvis af forskningsartikler i Danmark og OECD inden for tre store forskningsområder og bruger blandt andet artiklernes citationer til at vurdere, om interdisciplinære artikler har større eller mindre gennemslagskraft end dem, der holder sig inden for en mere afgrænset fagdisciplin. Samtidig er en lang række forskere interviewet om, hvor de ser barriererne for interdisciplinaritet. 
Maria Theresa Norn, som er chefkonsulent i Damvad, fremhævede i præsentationen af rapportens hovedkonklusioner, at der særligt er potentiale for øget samarbejde mellem de våde og de tørre områder – altså samarbejde mellem naturvidenskab og medicin og humaniora og samfundsfag. 
– Der bliver udgivet artikler i naturvidenskabelige tidsskrifter, som er forfattet af forskere på samfundsfag eller humaniora. Men når vi taler med forskerne og dykker mere ned i artiklerne, kan vi se, at det nærmere er multidisciplinært end interdisciplinært samarbejde. Det vil sige, at forskerne bruger hinanden som sparringspartnere, men vi ser ikke en egentlig integrering af fagområderne, som kunne åbne for nye, fælles løsninger på samfundsmæssige udfordringer, sagde hun.

Dekan: vi skal et par spadestik dybere

En af deltagerne på DEA's konference var dekan på Health, Allan Flyvbjerg, som ser den nye rapport som et skridt på vejen i retningen mod at måle resultaterne af interdisciplinær forskning.
– DEA og Damvad skal have stor ros for at starte debatten, men at kigge på interdisciplinaritet og dens impact udelukkende via citationer er som at kigge ind i en lejlighed gennem nøglehullet. Det siger for eksempel ikke noget om den langsigtede samfundsmæssige nytte af samarbejdende forskning. Rapporten er første spadestik, men vi har brug for at komme to-tre længere ned, siger han.
Allan Flyvbjerg hæfter sig ved rapportens konklusioner om, at manglende incitamenter og for mange institutionelle barrierer kan spænde ben for forskningssamarbejdet.
– Jeg tror, at interdisciplinaritet skal faciliteres top-down. Ikke sådan at forstå, at universiteternes ledelser skal bestemme, hvad der skal forskes i. Men vi skal sige, at ”vi vil det her” og ændre universitetets strukturer, så de gør samarbejdet nemmere, sådan som vi har gjort det i Aarhus.

Forventer at få ret på plejehjemmet

Dekanen mener, det er nødvendigt at være helt klar på, hvorfor man ønsker interdisciplinær forskning, fordi det kræver en så stor indsats af alle deltagere.
Og det er ikke en god grund, at interdisciplinaritet er i vælten hos de danske og europæiske forskningsfonde, siger Allan Flyvbjerg.
– Argumentet bør være, at vi skal i gang med at besvare de helt store samfundsmæssige spørgsmål, som ikke kan løses af en enkelt faglighed alene. Og det er en meget omfattende opgave. Vi har brugt de sidste to-tre år på at italesætte nødvendigheden af interdisciplinaritet på Aarhus Universitet, og de reformer, vi har sat i gang, ser vi først de endelige forskningsmæssige resultater af om ti eller måske tyve år. Men jeg vil glæde mig til at sidde på plejehjemmet og se, at det var den helt rigtige beslutning, siger han.

---

Udvalgte konklusioner fra rapporten

• Dansk forskning har generelt en god overordnet produktivitet og impact.
• Dansk forskning ligger lavere end en række andre OECD-lande når det gælder graden af interdisciplinaritet i publikationerne.
• Der er et betydeligt samarbejde mellem våde og tørre videnskaber – men det er
  ifølge rapporten mere multidisciplinært end interdisciplinært. Det vil sige, at forskellige fagområder belyser de samme problemer, men de bliver ikke tænkt sammen i udviklingen af nye, fælles løsninger.
• Interdisciplinær forskning har stor impact på de undersøgte områder, men kun hvis der udelukkende samarbejdes inden for de våde områder.

DEA og Damvad har undersøgt interdisciplinariteten inden for områderne ”genmodificerede fødevarer”, ”metabolisme og fedme” og ”vedvarende energi”, og den samlede rapport kan læses på dea.nu