Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Børnehaveklassetendenser på uni

Både auditoriets indretning, variation i undervisningen og kroppens fysiske tilstand har betydning for de studerendes koncentrationsevne.Underviserens engagement er dog langt den vigtigste faktor, mener ekspert.

Eleverne på Hinnerup Friskole har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen ... ligesom universitetsstuderende. Foto: Roar Lava Paaske / AU-foto

Bordet midt i lokalet er fyldt med bøger og mapper. En finger med halvt afskallet, men moderigtig neglelak i en pudderfarve følger en linje i en opslået bog. En blyant med bidemærker kradser over ternet papir. Arbejdsroen sænker sig over lokalet.
– Hvis de kan koncentrere sig i 15 minutter, så synes vi, de er SÅ gode, og roser dem. Sådan beskriver lærer Rikke Glerup børnene i indskolingselevernes koncentrationsevne på Hinnerup Friskole.
– Når jeg kan mærke, at de er ukoncentrerede, sender jeg dem enten ud og løbe lidt energi af, tegne eller lignende, indtil de kan samle tankerne igen, uddyber hun.
Et besøg på henholdsvis en friskole og en forelæsning på universitetet afslører, at det er ofte ens, hvordan tabet af koncentration giver sig til kende hos de to grupper. For på trods af aldersforskel og pensums sværhedsgrad, bliver der begge steder både pillet ved håret, bidt negle, og blikkene vandrer mod vinduet.

På Facebook

– Goddag og velkommen til! Programmet for i dag er som følger…
Underviseren rømmer sig. Lyset i det store auditorium er dæmpet. En skærm med forelæsningens program lyser op på endevæggen.
– Demokratisk konsolidering og kvalitet. Det handler om demokratiske regimers overlevelsesevne.
Halvt inde i den første sætning bryder stormvejret løs. Det lyder som tordenregn på et bliktag. Det er 147 studerende, der på livet løs skriver noter på deres bærbare computere. Men efter blot seks minutter begynder de første to studerende at tale sammen og fnise bag skærmene. På universitetet er der ikke mulighed for at genskabe fokus ved at løbe energi ud af kroppen. Her må de studerende ty til andre midler.
For det er noget, der adskiller de to grupper, i auditoriet er der ikke mange, der bruger pen og papir.
– Når mit hoved er ved at være fyldt med informationer, tager jeg lige en pause fra noteskrivningen. Det er måske et minut, hvor jeg tjekker Facebook eller min mail, det handler om. Men det giver luft til hjernen, så jeg er klar til at høre efter igen, siger en studerende i pausen.
Og det går igen mange steder. I minutterne op til pausen midt i forelæsningen lyser væsentligt flere skærme op med Facebooks blå logo, end da hovederne var friske ved forelæsningens begyndelse.



UNIvers har lavet sin egen statistik. Ved en tilfældigt udvalgt forelæsning har vi hvert 10. minut registreret, hvor mange elever der i stedet for at skrive noter på computeren var på internettet.

Facebook var hovedattraktionen. Både efter den officielle pause midt i forelæsningen og to gange to minutters diskussionsøvelse, indlagt af underviseren, faldt antallet af ufokuserede studerende. Mens det ikke overraskende steg i perioder med regulær undervisning uden afbrydelser og ved overfyldte PowerPoint-slides.