Forskning der rammer hjertekulen
Operationer på grise, mus, rotter og kaniner i hjerteforskningens navn, det er noget af det, der foregår på Klinisk Institut, som ligger under Skejby Sygehus.
Fordi grise ligner mennesker så meget, kan lægerne bruge forsøgene på dem til at hjælpe patienter med hjerteproblemer i fremtiden. På billedet er forskningsholdet i gang med at operere på en gris, som skal være model for en patient med hjertesvigt. Med andre ord, skal de få væggene i grisens hjertekamre til ikke at trække sig sammen på samme tid.
– Når vi behandler patienter med svært hjertesvigt, hvor væggene i hjertets kamre ikke trækker sig sammen på samme tid, placerer vi pacemakerelektroder flere steder i hjertet, som udsender en række af små strømimpulser. For at optimere denne sekvens vil vi gerne have en grisemodel, som vi kan undersøge med henblik på at forbedre behandlingen af patienter med hjertesvigt, forklarer Steen Buus Kristiansen, som er speciallæge i hjertemedicin.
Den urolige læser kan betrygges med, at grisen ikke lider overlast. Klinisk Institut har en særlig ”open door-policy”, og dyrene behandles på lige fod med menneskelige patienter.
Søger i dybet ...
Universitetet har travlt med at finde "dybere sammenhænge" i overensstemmelse med mottoet "Søger i dybet den faste grund", men hvad er der egentlig dernede? UNIvers har været på eventyr i kældrenes dyb.