Semesteret er slut, de sidste eksaminer er næsten afviklet, og for de fleste nærmer sommerferien sig med hastige, solbeskinnede sandal-stormskridt. Nogle har måske allerede ferieplanerne helt parat, mens andre endnu ikke har planlagt alle friugernes detaljer. Men hvad enten du leder efter et sted at tage hen eller bare gerne vil have tips til, hvad du skal se på det allerede planlagte feriemål, er der nu hjælp at hente.
UNIvers har spurgt ni AU-ansatte om deres favorit-attraktion og fået svar, der rækker fra Anholts ørken til Beijings kejserpalads.