Læsere af dette alumnemagasin hører højst sandsynligt til en privilegeret gruppe på det danske ægteskabsmarked. Tørre tal viser nemlig, at forhold, hvor begge parter har en høj uddannelse, også varer længst.
Sandsynligvis fordi, akademikere og andre, der har investeret i en lang uddannelse, gifter sig senere end flertallet af danskere. Set over tid ender de faktisk med at være den ”mest gifte” gruppe danskere, siger økonomen professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Han har i en årrække brugt økonomiske modeller til at studere familieøkonomi og ægteskabsmarkedet.
Med økonomens briller handler partnervalget om at maksimere produktionen i en husholdning. Hvilken partnerkombination giver mest, når det handler om mad, sex, søvn, børn, fritid og andre af livets goder?

Søgefriktion

Tilsyneladende finder rigtig mange svaret på det spørgsmål ved at gifte sig med en med samme uddannelse. For eksempel er der fire gange større sandsynlighed for, at en læge er gift med en læge end med nogen som helst anden. Og folkeskolelærere er endnu gladere for hinanden. Sandsynligheden for, at en skolelærer har fundet sammen med en anden skolelærer, er syv gange større end muligheden for, at hun har giftet sig med en fra en anden erhvervsgruppe. Mønstret gentager sig for en lang række faggrupper.
– Mange møder hinanden, hvor de studerer. Universiteter og andre uddannelsesinstitutioner virker som et ægteskabsmarked, fordi søgefriktionen er lav, lyder Michael Svarers forklaring med et udtryk hentet fra arbejdsmarkedsøkonomien. Han har kortlagt danskernes partnervalg sammen med professor Helene Skyt Nielsen.
Næsten 40 procent af danske ægteskaber bliver opløst på et tidspunkt. Når højtuddannede så alligevel klarer sig bedre i forhold til at være gift, finder han forklaringen i de høje indtægter, der følger med høj uddannelse.
– De husstande er mere stabile og uden de pengeproblemer, der ofte fører til krise og skilsmisse. Flere undersøgelser viser også, at mandens indkomst har en positiv effekt på ægteskabet, efterhånden som den stiger. Omvendt trues et forhold, hvis kvindens løn stiger i forhold til ægtemandens, forklarer Michael Svarer.

Gode forhold investerer i børn

Ligesom høje indkomsters positive effekt på ægteskabsligningen (se illustration) tæller børn også på plussiden. Økonomerne kalder dem en investering i ægteskabsspecifik kapital. De øger simpelthen værdien af et forhold og bidrager til, at det holder længere.
Michael Svarer har sammen med økonomen Mette Verner tidligere søgt at bevise, at det ikke er tilfældigt, hvem der får børn ud fra den måske oplagte hypotese, at man ikke forplanter sig i et forhold, som man tror snart er forbi. Derfor må det være gode forhold, der vælger at få børn. Undersøgelsen viste da også, at ægteskaber uden børn ikke er så holdbare.
– Men det er ikke børn i sig selv, der stabiliserer et ægteskab. Stabiliteten kommer, fordi der er tale om gode forhold. Det er måske en selvfølge, men den er altså også bevist, siger Michael Svarer, der også har fundet ud af, at det faktisk øger værdien i et forhold at bo sammen før et giftermål. I hvert fald i Danmark, hvor næsten 80 procent har delt adresse, inden de får papir på deres forhold.
– De første syv år efter, at samboende er blevet gift, har de i forhold til andre mindre risiko for at blive skilt. Men så forsvinder effekten af den papirløse tid sammen.

Ægteskabets værdi

Folk gifter sig for at få et eller andet ud af det. Og så længe værdien overstiger alternativet, fortsætter forholdet.