Aarhus Universitets segl

Hin Enkelte er en del af noget større

Han ved vel, at ethvert menneske udvikler sig med frihed, men han ved også, at et menneske ikke skaber sig selv af intet, at han har sig selv i sin konkretion som sin opgave; han vil atter forsones med tilværelsen, idet han vil indse, at i en vis forstand ethvert menneske er en undtagelse, og at det er lige sandt, at ethvert menneske er det almen-menneskelige og tillige en undtagelse.« Søren Aabye Kierkegaard, Enten-Eller 1843

»Det er jo et fantastisk citat og virkelig godt set af Kierkegaard. Det er ham, der som den første lader sin tænkning kredse omkring Hin Enkelte, og med det udgangspunkt bliver Kierkegaard om nogen modernitetens ophavsmand. Hans tænkning gennemsyrer den dag i dag vores forståelse af os selv og verden.«
Sådan indleder Ole Morsing, lektor i idéhistorie, sin udlægning af det valgte Kierkegaard-citat fra den danske tænkers berømte værk Enten-Eller.

Når vi i år fejrer 200-året for Søren Aabye Kierkegaards fødsel, er det særligt dén indsigt, at Hin Enkelte ikke er til at komme udenom i vores omgang med verden, der gør den danske tænker udødelig og uundgåelig.
Med Kierkegaards ord har vi alle, også netop du, kære læser, en bunden opgave her i livet. Du skal blive dig selv. Du skal træde i karakter, og når du læser dette, når du taler med andre, ja, i alt, hvad du gør, så oplever du dig selv som noget ene-stående, som en undtagelse.

Sådan er det. For alle.
 
»Og netop heri ligger Kierkegaards lige så væsentlige pointe. For når noget gælder for alle, så peger dette jo hen på det, der også er beskrevet i citatet: At du, forstået som Hin Enkelte, samtidig er en del af noget større, af det almenmenneskelige,« siger Ole Morsing.

»Mange læser ham, som om vi skal være små private, isolerede individer. At der er en masse frie valg for den enkelte, og at det er igennem disse, at den enkelte bliver sig selv. Og at enhver på den måde er sin egen lykkes smed. Men det er forkert. For der er ikke tale om frie valg som i betydningen vilkårlige. Valget og friheden er vilkår, der er givet os, i kraft af at vi er skabt af Gud, som mennesker. Og derfor handler opgaven hele tiden om at have blik for både undtagelsen og for det almenmenneskelige,« forklarer Ole Morsing.

»Selv om citatet stammer fra Kierkegaards etiker, hvis formål det er at kæmpe for ægteskabets og samfundets overgribende værdier, er hans pointe, at det almenmenneskelige har afgørende betydning, men at det ikke som sådan må bestemme over individet, det må og kan kun Gud.«

Kierkegaard var i kraft af sin radikale eksistenstænkning derfor også meget skeptisk over for institutioner, der, som han så det, risikerede at overtrumfe eller umyndiggøre Hin Enkelte.

»Fællesskaber bliver jo en svær størrelse i Kierkegaards optik, fordi de kan knægte den enkelte. Han troede hverken på en statslig eller national identitet. Han er også imod ideologierne af samme grund, og statskirken er for ham at se det rene kætteri, fordi den netop er en institution og ikke giver plads til Hin Enkeltes personlige stillingtagen. Alle overbevisninger må ind og vende i menneskets indre, og derefter skal de ud og blive til handlinger, så der er overensstemmelse mellem inderligheden og det ydre. Alt skal med andre ord begynde og slutte som noget, du rent personligt kan stå inde for. Også fællesskabet,« siger Ole Morsing.