Aarhus Universitets segl

En moderne interesseorganisation

Ældre Sagen satser på medierne for at få indflydelse.

Der er knap en million danskere over 65 år, og Ældre Sagen kan med næsten 600.000 medlemmer blande sig blandt de 25 største interesseorganisationer og fagforbund, fortæller professor Anne Skorkjær Binderkrantz (36 år), der i et forskningsprojekt har kortlagt alle danske organisationer og deres optræden i medierne.
Bortset fra de to store idrætsorganisationer er Ældre Sagen den største organisation uden for arbejdsmarkedet, men den har dog mange medlemmer, der ikke er pensionister.
– Ældre Sagen er på mange måder en meget moderne interesseorganisation med mange aktiviteter og servicetilbud til sine medlemmer. Det har været med til at gøre den stor, og det bruger den som afsæt for at varetage de ældres interesser, forklarer Anne Skorkjær Binderkrantz.
Hun siger, at Ældre Sagen fra starten har satset meget på medierne for på den måde at få indflydelse, hvor mere traditionelle organisationer søger at få plads ved de borde, hvor beslutningerne træffes.
– Jeg tror, de har set rigtigt i forhold til deres ressourcer. Ældreområdet er jo leveringsdygtigt i gode historier, og Ældre Sagen forstår at levere grydeklare historier med personlige vinkler, som skaber opmærksomhed i medierne og dermed også hos politikerne, siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Og politisk er ældres forhold et ømtåleligt område.
– Gruppen fylder meget vælgermæssigt, og ældre har jo børn, der også er vælgere.


FAKTA OM ÆLDRE

De 60-69-årige har i dag en større formue end andre aldersgrupper, og rådighedsbeløbet i private husstande med en person mellem 65 og 74 år steg med 73 procent fra 2000 til 2008.

I 2008 boede 74 procent af de 65-74-årige i parcelhus.
Gruppen er i dag den, der har flest kvadratmeter til rådighed.

Formueindkomster og private pensionsopsparinger betyder, at pension og lignende fra det offentlige udgør en stadig mindre del af de 65-74-åriges indtægter.

De 65-74-årige betaler en stigende andel af de samlede skatteindtægter, og aldersgruppen er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. I det regnskab er ikke medtaget personer på plejehjem og lignende.

Der er stigende økonomisk ulighed blandt de ældre.  Ældre over 74 år har ikke haft samme vækst i deres rådighedsbeløb som de yngre pensionister – primært fordi de ikke i samme grad har private pensionsopsparinger. Også i gruppen af 65-74-årige er der større ulighed end tidligere, fordi der er forskel på, hvor meget den enkelte har kunnet spare op.

Kilde: Danmarks Statistik