Aarhus Universitets segl

Vejen til det moderne Europa

Den europæiske civilisation har været længe undervejs. Her er nogle af de vigtige stop på vejen.

Johann Gutenberg
Machiavelli
Martin Luther
John Locke
Isaac Newton
Voltaire
Jean-Jacques Rosseau
Immanuel Kant

Firenze

I 1400-tallet tager den italienske renæssance sin begyndelse og indleder et opgør med verden som en uforanderlig størrelse. Mennesket kommer i centrum og betragtes som et skabende væsen. Der opstår en drøm om de intellektuelle og kunstnerne som en magt, der kunne virke for et frit, fromt og retfærdigt samfund.

Paris

Oplysningstiden i 1700-tallet er præget af kampen for fornuft og fremskridt. Ideen om samfundet som et kontraktforhold mellem individer begynder at brede sig. Tolerance er tidens vigtigste ideal. Borgerskabet får stigende økonomisk betydning, og en borgerlig offentlighed opstår i litterære saloner, hvor oplysningsfilosofferne færdes. Salonværten er ofte en kvinde, og generelt får kvinderne en voksende rolle i det intellektuelle liv.

Weimar

Omkring år 1800 er Weimar Tysklands kulturelle centrum. Herfra udgår kulturelle strømninger til hele Europa. Den kendteste og mest indflydelsesrige indbygger er Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), der personificerer den litterære bevægelse Weimar-klassikken.

Goethe skriver bl.a.prototypen på den moderne dannelsesroman Wilhelm Meisters Lehrjahre, hvor individet dannes i samspil med samfundet. Og hans version af myten om Faust, der indgår en pagt med djævelen for at tilfredsstille sine inderste længsler, bliver et billede på det moderne menneske.

Wien

I starten af 1900-tallet løber en lang række strømninger fra den europæiske kultur sammen i Wien, og cafékulturen når sit højdepunkt som samlingssted for intellektuelle. I erindringsbogen Verden af i Går omtaler Stefan Zweig caféerne som en slags demokratiske klubber, der er tilgængelig for alle. ”Intet sted var det lettere virkelig at føle sig som Europæer”.

Berlin

1920’ernes Berlin er et ikon for en modernitet præget af fremmedgørelse, kaos og uover-skuelighed. I kunsten eksperimenteres med æstetiske udtryk, der ophæver central-perspektivet. I filmen Metropolis fra 1927 skildrer Fritz Lang den moderne storby som en forfaldskultur. Men i arkitektur og byplanlægning introduceres funktionalismen, hvor fart, lys, trafik og teknik hyldes som middel til at bygge et nyt samfund med større social retfærdighed.

 


 

Johann Gutenberg

Den første massemedierevolution Johann Gutenberg (ca. 1399-1468) opfinder bogtrykkunsten, der gjorde både renæssancen og reformationen til kulturrevolutioner. Med bogens udbredelse følger en omfattende debat om politiske, kulturelle og religiøse emner over hele Europa.

Machiavelli

Den første spindoktor Machiavelli (1469-1527) skriver i 1513 Il Principe (Fyrsten). Bogen er en realpolitisk analyse af de politiske magtspil og spørgsmålet om, hvordan en leder bedst fastholder sin magt og skaber ro og orden. Uden skelen til etik og moral. Bogen kommer til at symbolisere falskhed, amoral og kynismen i politik. ”Det er bedre at være frygtet end elsket, hvis man ikke kan være begge dele.”

Martin Luther

Martin Luther opslår i 1517 sine 95 teser mod afladshandel på en kirkedør i Wittenberg og indleder starten på reformationen.

John Locke

John Locke (1632-1704) udgiver i 1690 Anden traktat om regeringsmagt. Her argumenterer han for individets medfødte rettigheder som bl.a. den private ejendomsret. Han betragtes som liberalismens fader.

Isaac Newton

Isaac Newton (1642-1727) opdager lysets brydning og tyngdeloven sidst i 1600-tallet.

Voltaire

Voltaire (1694-1778) Fortaler for tolerance. Opgør med kirken og idealisering af det nye handelsborgerskab. Voltaire er i eftertiden blevet tilskrevet og kendt for citatet: ”Jeg er uenig i alt, hvad du siger, men jeg vil til min død forsvare din ret til at sige det.”

Jean-Jacques Rosseau

Jean-Jacques Rosseau (1712-78) Mennesket har ansvar for sig selv og sin egenart. Frigjort fra falske traditioner finder mennesket “naturligt” sig selv. Han var fortaler for ”naturlig” opdragelse, og hans tanker om opdragelse spredte sig over hele Europa.

Immanuel Kant

Immanuel Kant (1724-1804) Den tyske oplysningsfilosof par excellence og ophavsmand til oplysningens credo: Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!