Kampen for naturen
For at beskytte naturen må vi tæmme den. Lyder det selvmodsigende? Så læs med, når AUgustus følger Morten DD rundt i Nationalpark Mols Bjerge, hvor han kæmper for at beskytte truede arter.
– Hvis Danmarks natur fik lov til at passe sig selv, ville det meste af landet ende med at se sådan der ud.
Morten D. D. Hansen, bedre kendt som Morten DD, peger på et stykke skov, der nærmest ligner en mur af sammenflettede grene. Skoven omkranses af et ufremkommeligt vildnis af meterhøje brændenælder, skvalderkål og burresnerre med de karakteristiske grønne frø, der klæber til tøjet.
Vi er i Nationalpark Mols Bjerge sammen med Morten DD, naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhis-torisk Museum i Aarhus. Han har sin daglige gang på Molslaboratoriet, som er museets feltstation i nationalparken. En nationalpark er et område, der skal udvikle, sikre og bevare enestående dansk natur. I Mols Bjerge sker det imidlertid ikke kun ved at lade naturen passe sig selv. Sagen er ifølge Morten DD nemlig den, at mange arter ikke vil kunne overleve, hvis hele Mols Bjerge sprang i skov.
– Mange arter er knyttet til det åbne kulturlandskab, vi mennesker har skabt gennem 6.000 års primitivt landbrug uden kunstgødning og pesticider, siger Morten DD, der viser hjemmevant rundt i det bakkede landskab med udsigt over Kattegat. Pludselig sætter han sig ned på hug.
– Mærk lige sandet her. Det er lunt, fordi solen kan varme det. Det kan mange insekter godt lide. De trives ikke i en tæt skov. Derfor får skoven ikke lov til at brede sig over hele nationalparken. Græssende køer og heste sørger for at holde arealerne åbne, og vi slår også græsset nogle steder. Nogle vil måske sige, at det er kunstigt. Men dyrene, der er her, er jo ikke kunstige, siger han.
Livlige kokasser
For det utrænede øje er der ikke meget liv at spore i Mols Bjerge denne blæsende oktoberdag. Men det er der for Morten DD. Han sætter jævnligt kikkerten for øjet og udpeger en sjælden fugl i det fjerne. Han hører puslen i krattet fra en hugorm og finder små firben, der stirrer på os i få sekunder, før de med lynets hast piler ind i buskene. På en skråning ligger en kokasse. Andre ville skynde sig forbi, men Morten DD sætter sig ned og skiller kokassen fra hinanden med fingrene. Det lysebrune, bløde indre myldrer af liv: biller, larver, mider. Morten DD tager en stor, blåsort bille op på hånden.
– Her har vi en sjælden overdrevsskarnbasse. Den lever i kolort og er helt afhængig af køerne her. Ét år uden kolort, ingen overdrevsskarnbasser. Selvom den er intimt knyttet til kulturlandskabet – den er afhængig af de køer, vi placerer her – er der jo ingen, der vil påstå, at den ikke er natur, siger han.
– Grundlæggende prøver vi at finde ud af, hvilke arter der har brug for en prioriteret indsats. Dem prøver vi så at skabe plads til.
Mange interesser
Nationalpark Mols Bjerge har flere formål. Det handler ikke kun om at fremme den biologiske mangfoldighed – det handler også om friluftsliv, turisme, lokale interesser og samarbejde mellem politikere, forskere, landmænd og andre.
Morten DD oplever stor samarbejdsvilje omkring arbejdet med at fremme den biologiske mangfoldighed, også kaldet biodiversitet, i området. Men det kan også være vanskeligt at balancere mellem de mange forskellige interesser. Især, fordi biodiversitet ikke har en umiddelbar folkelig appel.
– Når folk lige pludselig hører, at der er penge at hente i forbindelse med nationalparkerne, tænker de ikke: ”Yes, så kom der endelig penge til humlerovbillen.” De tænker typisk: ”Så kan vi få en sti eller et fugletårn.” Der er en vis berøringsangst over for biodiversitet. Folk tror, det er vildt svært. Det skal formidles ordentligt, siger han.
– Tidligere har man forvaltet naturen ud fra landskabstankegange og landbrugstankegange. Det vil jeg gerne være med til at ændre. Vi skal kigge mere på indholdet i naturen, siger Morten DD.
Sjældne dyr
Ifølge naturvejlederen kan nationalparken hjælpe med at gøre en forskel for de arter, der har brug for det. For eksempel planten kantet kohvede, der har sit eneste levested i Jylland her i Mols Bjerge. Eller mariehøneedderkoppen, som er en meget truet dyreart. I Danmark findes den kun på heder i Midt- og Vestjylland – og så lige her i Mols Bjerge. Og her findes den stort set kun på én eneste skrænt, som Morten DD viser frem.
– Mariehøneedderkoppen lever under jorden på denne årstid, så vi får den ikke at se i dag, forklarer han og hiver græstotter op af skrænten.
– Edderkopperne har brug for varme, så det er fornuftigt at fjerne lidt af buskadset, så solen kan komme til.
Morten DD standser eftertænksomt op.
– Den har det svært. Måske mister vi den i længden, siger han. Han ligner dog ikke en, der har tænkt sig at opgive kampen for den lille edderkop.
En fantastisk planet
Spørgsmålet om, hvorfor vi overhovedet skal bruge krudt på at beskytte naturen, får Morten DD til at hæve stemmen.
– Vi befinder os i et stort, sort univers. Hver eneste lille organisme på vores planet er mere kompliceret end noget som helst andet, universet hidtil har disket op med. Vi bor på en fantas-tisk planet, derfor må vi fandeme også forvalte den med respekt og omtanke. Det er vores forpulede pligt at sørge for, at der er plads til de andre arter på denne planet, siger han.
– Folk i dag ser tit naturbeskyttelse som noget irrationelt, hippieagtigt ”tilbage til naturen”-pjat. Så siger jeg: Prøv lige og hør. Den art, vi snakker om, hvis den forsvinder herfra, så kommer den aldrig igen. Så er det slut. Det er ikke hippieagtigt – det er at tage et ansvar!
Læs mere om Nationalpark Mols Bjerge på danmarksnationalparker.dk/Mols