Aarhus Universitets segl

Til kamp mod Alzheimers

Lægevidenskaben kan endnu ikke helbrede Alzheimers sygdom, som er den mest almindelige demenssygdom. AU-forskere undersøger i øjeblikket, om en bestemt type sukkersygemedicin har en effekt på den frygtede lidelse.

Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for demens. Så i takt med at vi lever længere, bliver flere ramt af demens. Alzheimers, som er den mest almindelige demenssygdom, skyldes aflejringer af proteinet amyloid i hjernen. Amyloidproteinet klistrer sig fast til hjernecellerne og ødelægger dem. Lægevidenskaben ved endnu ikke, hvordan man fjerner de ødelæggende amyloidaflejringer i hjernen. Men AU-forskere har et bud. Foto: Colourbox

Vi glemmer alle sammen en gang imellem. Hvor vi har lagt vores nøgler, eller hvornår bussen går. Hverdagen går videre alligevel. Det gør den ikke for demente – her kan glemsom-heden blive så omfattende, at den forandrer deres liv for altid. De kan blive ude af stand til at passe deres job. Ude af stand til at svare på, hvilket årstal vi befinder os i.

Glemme, hvor de bor – og hvem de er.

Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for demens. Så i takt med at vi lever længere, bliver flere ramt af demens. Alzheimers, som er den mest almindelige demenssygdom, skyldes aflejringer af proteinet amyloid i hjernen. Amyloidproteinet klistrer sig fast til hjernecellerne og ødelægger dem.
Lægevidenskaben ved endnu ikke, hvordan man fjerner de ødelæggende amyloidaflejringer i hjernen. Men AU-forskere har et bud. Læge og ph.d.-studerende Lærke Egefjord (29 år) fortæller:
– Vi er i gang med at undersøge, om lægemidlet Victoza®, som man normalt bruger mod type 2-sukkersyge, kan mindske aflejringen af amyloid i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom og dermed forbedre deres kognitive funktioner, siger hun.
Sammenhæng mellem Alzheimers og sukkersyge
Ideen om at afprøve diabetesmedicinen på patienter med Alzheimers sygdom stammer blandt andet fra en opdagelse af, at der er flere fællesnævnere mellem Alzheimers sygdom og type 2-sukkersyge. Når man har type 2-sukkersyge, får man amyloidaflejringer nede i bugspytkirtlen, som minder om de amyloid-aflejringer, der opstår i hjernen ved Alzheimers sygdom.
– Undersøgelser viser, at Victoza® kan beskytte de insulin-producerende celler i bugspytkirtlen – og at medicinen faktisk også beskytter hjernecellerne hos de samme patienter. Der er en klar sammenhæng mellem de to sygdomme – flere patienter med Alzheimers sygdom får type 2-sukkersyge, og flere patienter med type 2-sukkersyge får Alzheimers sygdom, siger Lærke Egefjord.

Medicin eller saltvand

Indtil nu indgår 32 patienter med Alzheimers sygdom i forsøget på Demensklinikken ved Aarhus Universitet. Hver dag i et halvt år skal de – eventuelt med hjælp fra ægtefælle, andre pårørende eller hjemmeplejen – give sig selv en indsprøjtning. Den ene halvdel af patienterne har diabetesmedicinen Victoza® i kanylen. Den anden halvdel er i en såkaldt kontrolgruppe, der i stedet stikker sig med en kanyle fyldt med saltvand. Før, under og efter behandlingen undersøges patienterne grundigt.
– Vi laver blandt andet hjernescanninger før og efter behandlingen, hvor vi måler mængden af amyloid i hjernen. Vi laver også kognitive test, hvor patienterne for eksempel bliver spurgt, hvilket årstal vi er i, og hvad Danmarks statsminister hedder, siger Lærke Egefjord.
Hverken forskeren eller patienterne ved, hvem der får medicin, og hvem der får saltvand. I foråret 2013, hvor projektet afsluttes, får forskeren besked og kan hermed se, om diabetesmedicinen har mindsket amyloidaflejringerne og dermed alzheimerssymptomerne hos patienterne.  


Fem korte om demens

Hans Brændgaard, overlæge og klinikchef på Demensklinikken ved Aarhus Universitet, svarer på fem spørgsmål om demens.

Hvad er demens?
– Man har demens, hvis man i mere end seks måneder har problemer med korttidshukommelsen og samtidig har problemer med mindst én af de andre højere hjernefunktioner som for eksempel tale eller orienteringsevne.

Hvorfor får man demens?
– Mange forskellige sygdomme kan give anledning til demens – den hyppigste er Alzheimers sygdom, hvor proteinet amyloid ødelægger hjernecellerne. Man kan også blive dement, hvis man for eksempel får blodpropper i hjernen.

Kan man helbrede Alzheimers sygdom?
– Nej, ikke endnu. Der findes symptomatiske behandlinger, der bedrer lidt på hukommelse og koncentrationsevne.

Kan man forebygge Alzheimers sygdom?
– Ikke så vidt vi ved. Demensklinikken ved Aarhus Universitet er dog sammen med syv andre demensklinikker i Danmark med i et studie, der undersøger, om motion kan forebygge Alzheimers sygdom.

Kan Alzheimers sygdom ændre personligheden?
– Når man er langt henne i sygdommen, kan den sætte sig på pandelapperne, den forreste del af hjernen, hvor personligheden sidder. Så kan personligheden ændres, og mennesker, der tidligere har været stille og omgængelige, kan pludselig blive vrede og hidsige.