Aarhus Universitets segl

Hvor vildt kan det blive?

Mennesket skal lade naturen passe sig selv, hvis vi vil standse tabet af arter. Sådan lyder det fra to AU-forskere, der ønsker plads til mere vild natur i Danmark. Især store, vilde dyr. Måske elefanter.

Naturen skal have plads. Og ro. Hvis vi afsætter tilpas store arealer, hvor naturen har absolut førsteprioritet, og mennesket dermed trækker sig tilbage, vil der blive plads til de store, vilde dyr. Og de er helt afgørende for, at naturen kan klare sig selv – og for, at vi kan standse tabet af biodiversitet. Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biologi, forklarer:
– Hvis mennesket trækker sig tilbage med sine arealanvendende aktiviteter som for eksempel landbrug, skovbrug, jagt og fiskeri, vil der blive plads til de store, vilde, græsædende dyr som for eksempel krondyr, bison, vildokser og vildsvin. Disse dyr kan skabe de åbne områder i skoven, som mange arter har brug for. Uden menneskelig indblanding, siger Rasmus Ejrnæs. Sådan er det ikke i Danmarks nationalparker, og det ærgrer biologen.
– I Nationalpark Mols Bjerge er der masser af landbrug, skovbrug og trafik. I Nationalpark Thy er der masser af nåletræsplantager, plantet for at dæmpe den vilde natur og producere tømmer. Ingen af delene fremmer nationalparkernes effekt i forhold til at standse tabet af biodiversitet, siger Rasmus Ejrnæs.
– Menneskelig indblanding er relevant i naturbeskyttelsen, når der skal rettes op på fortidens ødelæggelser – når dræn skal stoppes, plantager skal afvikles, og når græssende husdyr er eneste mulighed i de mange små naturområder. Men der er også brug for store sammenhængende naturområder, som får lov at passe sig selv, siger han.
Han foreslår derfor, at vi laver nationalparker efter internationalt forbillede, hvor vi beskytter naturen i nationalparkerne mod skadelige menneskelige aktiviteter. De politiske ambitioner med nationalparkerne i Danmark er simpelthen ikke store nok, mener han. Politikerne har ikke for alvor besluttet sig for, at nationalparkernes primære formål er natur, og de uklare mål skaber tvivl og skænderier.
– Nationalparkerne er udlagt efter lokale ønsker fra befolkningen og borgmesteren. Det passer ikke sammen med nationalparkerne som redskab i naturbeskyttelse. Nationalparkerne har karakter af lokale samarbejdsprojekter, der skal skabe øget folkelig opmærksomhed om naturen. Men det standser ikke tabet af dyreliv, siger han.

De store dyr skal tilbage

I Danmark er der forskellige projekter, der forsøger at få de store dyr tilbage i naturen. Det gælder for eksempel bisonprojektet på Bornholm og vandbøffelprojektet i Vorup Enge ved Randers. Projekterne er inspireret af rewilding – en idé om at forsøge at indrette naturen, som den så ud oprindeligt. Før vi mennesker begyndte at blande os.
Oprindeligt var Europa fyldt med store dyr som elsdyr, bisonokser, urokser, vildheste – ja, sågar elefanter, næsehorn og løver bevægede sig rundt i den europæiske natur. Mennesket fortrængte de store dyr, og nu mangler de i vores økosystemer. Det betyder tab af biodiversitet, siger tilhængerne af rewild-ing. Professor i biologi Jens-Christian Svenning er optaget af fænomenet:
– Det vigtigste argument for rewilding er, at de store dyr hører til i vores natur og kan udfylde vigtige roller i vores økosystem. Det handler også om at bevare de store dyr – selvom vi ser masser af løver og elefanter i naturprogrammer, går det faktisk rigtig skidt ude i virkeligheden. Der er brug for at tænke over, hvordan vi kan få plads til disse dyr i verden, siger Jens-Christian Svenning.
Det betyder ikke, at der skal slippes løver fri i den danske natur. Der er mange ting at tage hensyn til – for eksempel befolkningstæthed. Men løven er relevant i en europæisk sammenhæng, mener biologiprofessoren. Så sent som i bronzealderen levede der løver i Rumænien.
– I større naturområder kunne de sagtens tænkes ind igen, siger han.
Det kræver måske indhegninger, men det er ikke anderledes end i Afrika og Asien, hvor løverne i dag stort set er begrænset til naturreservater.

Tilbage til naturen

Blandt biologer er der ikke enighed om, hvorvidt rewilding er en god idé. Kritikken af idéen går blandt andet på, at der er en risiko for, at de ”nye” arter kan ødelægge noget af det, vi har. Den risiko anser Jens-Christian Svenning imidlertid for at være meget, meget lille.
– De arter, vi har i den europæiske natur nu, har eksisteret side om side med for eksempel bisoner og skovelefanter det meste af deres historie, siger han.
Men er det ikke unaturligt at begynde at flytte rundt på dyrene? Til det siger Jens-Christian Svenning:
– Det, du ender med at få ud af det, er mere naturligt end det, vi har nu. Vi taler om arter, som rent faktisk hører hjemme i vores økosystemer, de har bare manglet nogle tusinde år. Det er den nuværende situation, der er mærkelig.