Duften af nyferniserede gulve, lyden af klaverspil eller fornemmelsen af et nystivet forklæde kan bringe minder frem hos demente ældre. Den Gamle By i Aarhus har indrettet en lejlighed i 1950’er-stil, hvor sanseindtryk hjælper demente til at komme i kontakt med glemte minder. To gange om dagen besøger en gruppe demente lejligheden, hvor en værtinde står klar med friskbrygget kaffe i Madam Blå, nybagt kringle og hyggesnak om fortiden.
– I må åbne alt og røre ved alt. Værtinden, iført hvid skjorte, skotskternet nederdel og høj hestehale, slår smilende ud med armene, mens fem ældre demente fra Lokalcenter Bjørnshøj i Trige tøffer forsigtigt rundt i lejligheden. Først kigger de. Så begynder de at røre. Ved de gulnede breve med atamon i spisekammeret, de stikkende papillotter på bordet i soveværelset, pibeholderen på stuebordet og det falmede glansbilledalbum ved børnesengen.
En gråskægget herre i kørestol får øje på en grammofonplade med musikken fra filmen ”Lille Per”. ”Hej for dig og hej for mig” synger han med grødet stemme, før en af gruppens to ledsagende social- og sundhedshjælpere kører ham hen til kaffebordet. En ældre kvinde i beige striktrøje griber en kaffekop og holder den op i luften.
– Da jeg var ung, fik jeg engang nogle lignende kopper af min faster. Hun rejste rundt i hele verden. Det var spændende at høre om alle hendes rejser. Men de kopper, jeg fik af hende, så lidt anderledes ud end disse, siger kvinden og viser med rystende finger, hvilken vej blomsterranken snoede sig på hendes ungdoms kaffekop.

Erindringsformidling virker

Erindringsformidling er et velkendt fænomen, og på mange plejehjem findes ”erindringskasser” med genstande fra de dementes fortid. Ingen har tidligere undersøgt, om erindringsformidling rent faktisk har en effekt. Det råder AU-forskere nu bod på. De har gennem længere tid optaget og analyseret erindringssessionerne i Den Gamle By og er nu klar med den første konklusion: Erindringsformidlingen giver de demente flere erindringer. Ph.d.-studerende i psykologi Amanda Miles (30 år) fortæller:
– Vores studier viser, at sessionerne i Den Gamle By har en målbar effekt. De demente får flere detaljerede erindringer fra deres fortid, når de sidder i 1950’er-lejligheden omgivet af de gamle ting – sammenlignet med en kontrolsession, hvor de demente får kaffe og hygger sig i et aktivitetscenter omgivet af moderne ting, siger hun.
Ud over at være med til sessionerne i aktivitetscenteret og Den Gamle By har forskerne interviewet de demente om deres liv både før og efter sessionerne. Før besøget i Den Gamle By spurgte forskerne en ældre, dement kvinde, hvad hun legede med som barn. ”Vi legede ikke. Vi skulle arbejde,” lød det korte svar. Men da kvinden i Den Gamle By fik en bunke marmorkugler i hånden, skete der noget.
– Ud af det blå sagde hun pludselig: ”effen eller ueffen.” Hvorefter hun detaljeret fortalte om en leg med marmorkugler, hvor de andre børn skulle gætte, om man havde et lige eller et ulige antal kugler i hånden, fortæller professor i psykologi Dorthe Berntsen (50 år).
Da forskerne interviewede kvinden en uge efter, var erindringen om barndommens leg væk igen. De erindringer, de demente får, er ofte kortvarige. Men selv de kortvarige minder har tilsyneladende en effekt på de dementes trivsel.
– Plejehjemspersonalet beretter, at erindringsformidlingen gør de demente gladere og mere omgængelige. Man kan sige, at de demente får noget af sig selv tilbage. De oplever, at de begrænsninger, deres nuværende liv sætter, bliver brudt, fordi de får kontakt til fortiden, siger Dorthe Berntsen.

Spændende perspektiver

”Ding-dooooong.” Bornholmerurets slag bliver hængende i luften. Længe. Værtinden sender kringlen rundt anden gang. En lille, hvidhåret mand med ternet skjorte vender sig pludselig mod sin sidekvinde:
  - Arbejdede din mand ved landbruget?
  - Ja, men kun indtil vi flyttede til Risskov, svarer hun. Social- og sundhedshjælperne udveksler blikke. At de demente taler sammen, er ikke hverdagskost. En høj mand for bordenden blander sig i samtalen:
  - Min far døde, og så var min mor alene med os tre børn, og det ... det ... nej, nu glemte jeg, hvad vi var i gang med at snakke om, siger han og kigger ud af vinduet.
Forskerne ser spændende perspektiver i erindringsformidlingen. De vil gerne undersøge, hvad der sker, hvis de demente bringes tilbage til fortiden med jævne mellemrum – om man for eksempel kan genoptræne mere af deres hukommelse, hvis man gjorde det hver dag. Resultaterne fra Den Gamle By bør ifølge Dorthe Berntsen også få os til at minimere det institutionelle præg på lokalcentrene og i stedet tænke i indretning fra de dementes fortid.
– Tilværelsens horisont udvides, når tabte erindringer bringes tilbage. Selvom erindringsformidling ikke kan give de demente den svundne tid tilbage eller helbrede deres sygdom, kan formidlingen stimulere oplevelsen af at have en unik eksistens, som er udstrakt over tid. 

Erindringsformidling i Den Gamle By

Den Gamle By i Aarhus har indrettet en lejlighed i 1950’er-stil, hvor sanseindtryk hjælper demente til at komme i kontakt med glemte minder. Den Gamle By tilbyder forskellige erindringsforløb til beboere fra plejehjem, lokalcentre og familier i flere generationer. Forløbene tilpasses den enkelte gruppe. Erindringslejligheden bruges også til undervisning af medarbejdere inden for ældreområdet.
Læs mere om erindringsformidlingen i Den Gamle By: www.dengamleby.dk/erindringsformidling