Aarhus Universitets segl

Get real: Bonderøven er nostalgi og virkelighedsflugt

Imens vi drømmer om økologiske køkkenhaver og romantisk bondeliv, bliver der flere og flere maver at mætte i verden – uden mere plads til at dyrke fødevarer. Fødevare- og klimaprofessor Jørgen E. Olesen gør op med forestillingen om små idylliske, familiedrevne gårde og ser i stedet fremtidens landbrug som store forretningsdrevne virksomheder, der gør en forskel i den globale virkelighed.

Fotos: Lise Balsby

Vi kan godt lide Bonderøven.
Frank på Kastanjegården får os til at tro på, at det enkle liv er en mulighed. At stråtag, selvforsyning og selvbindermaskiner kan være et alternativ til et hektisk karriereliv med daglige synder som fastfood og afdragsfrie lån.
Men mens vi sidder foran fladskærmen og drømmer om at stå af ræset, ja, så er der andre og større problemer i verden, vi helt lukker øjnene for. Og som gør Bonderøven og det, han står for, til et udtryk for manglende erkendelse af, at verden lige nu står over for kæmpestore udfordringer, der bestemt ikke løses af at søge tilbage til husmandsstedet og vores egen lille urtehave.
– Den der nostalgiske hygge med små landbrug og familiedrevne gårde – det er simpelthen helt out of the question, lyder den kontante dom fra professor Jørgen E. Olesen, der er tidligere medlem af FN’s klimapanel og nu medlem af Det Etiske Råd samt Natur- og Landbrugskommissionen. Og som har følgende forklaring på de store seertal til et program om en simpel bonderøv:
– Vores fascination af det mere oprindelige eller enkle landbrugsliv er i bund og grund et overskudsfænomen. Men vi kan ikke tillade os at være free riders på luksusklassen – for det sker på andres bekostning, siger han.

Virkeligheden kalder

Jørgen E. Olesen peger på de to store globale udfordringer, som tvinger os til at tænke nyt: fødevaremangel og klimaforandringer.
– Allerede i dag er der over en milliard mennesker, der sulter, og det tal eksploderer i løbet af de nærmeste år. Om 40 år regner man med, at der er ni milliarder mennesker på jorden – men der er ikke større arealer ledige til at dyrke fødevarer. Hvis landbruget skal være med til at løse problemerne, ja, så er det altså hverken Bonderøven eller gammeldags økologi, der er svaret, siger han.
Vi skal tværtimod gøre op med forestillingerne om det landbrug, der var engang. Landbruget er nemlig både en del af svaret på verdens problemer
– men også en del af problemet.
– Det er jo landbruget, der kan producere flere fødevarer, men samtidig er det også landbruget, der er skyld i en stor del af klimabelastningen, forklarer Jørgen E. Olesen. Det er derfor, han opfordrer til nytænkning med effektivitet, professionalisering og bæredygtighed som nøgleordene.

Bøvser og bøffer

Professoren mener for eksempel, det er helt afgørende, at vi finder ud af at udnytte de nuværende landbrugsarealer langt mere effektivt, end vi gør i dag. For selv om FN forudser, at vi i 2050 skal have øget produktionen af fødevarer med 70 procent, så er arealet til dyrkning af fødevarer konstant – og endda faldende i nogle lande, blandt andet i Danmark.
– Ikke nok med, at befolkningen vokser. Folk bliver også rigere mange steder i verden, og så begynder de at ville spise den samme kost, som vi gør, blandt andet i form af meget mere kød, som er noget af det mest klimabelastende at producere, siger Jørgen E. Olesen.
Allerede i dag er det sådan, at 25 procent af verdens udledning af drivhusgasser kommer fra landbruget, og det er metangas fra køernes bøvser, der er blandt de store syndere – sammen med lattergas fra brug af gødning.
Vi har derfor også som forbrugere et ansvar for at tænke nyt og ændre vores forbrugsvaner, hvis vi skal dæmme op for de globale problemer.
– Vi bør vælge produkter, der belaster klimaet mindre. Vi skal spise mindre kød, mælk og ost og mere af årstidens grønsager, brød og gryn, lyder opfordringen fra Jørgen E. Olesen.

Opgør med traditionerne

Glem derfor alt om familiehyggen på det lille privatdrevne hobbylandbrug. Det, verden har brug for, er ifølge Jørgen E. Olesen store, forretningsdrevne landbrug, der måske endda fungerer som aktieselskaber. Den del af afgrøderne, der ikke benyttes som fødevarer, skal ifølge professoren sendes til fabrikker, hvor der produceres foder og energi af biomassen. På den måde kan vi også gøre os uafhængige af de fossile brændstoffer på sigt.
Der er tale om en stor omstilling i forhold til vores traditionelle måde at tænke landbrug på, og det vil ifølge professoren også være afgørende, at vi begynder at dyrke nye afgrøder på markerne.
– Vi skal tænke i afgrøder, der producerer mere biomasse, uden at det medfører større udslip af drivhusgasser eller forurener vores vandmiljø. Jeg tror især, vi skal satse på flerårige afgrøder. Bare det at pløje, så og gøde kræver store mængder energi. Derfor ville det være bedst, hvis vi kunne skifte til afgrøder, som vi kan høste af i 10 til 15 år, før de skal genetableres, siger Jørgen E. Olesen.
Han peger blandt andet på græs, pil og elefantgræs som oplagte muligheder. De kan nemlig levere både brændsel til energi og foder til dyr, og måske indeholder de også materialer, som kan bruges til råmaterialer i industrien.
Jørgen E. Olesens bud på fremtidens landskabsbillede byder derfor heller ikke på små, indhegnede marker, men derimod på større og sammenhængende landbrugsarealer. De skal samtidig placeres væk fra ådale og fjorde, så vi undgår forureningen af vores vandmiljø. Der er nemlig også brug for større og mere sammenhængende naturarealer, hvis vi skal styrke naturens biologiske mangfoldighed.
– Men selv om vi på den måde måske går mod større og mere effektive landbrug, så er jeg sikker på, at det alligevel ikke er den virkelighed, vi vil se i fremtidens reklamer eller på mælkekartoner. Det vil nok stadig være de nostalgiske forestillinger om de gammeldags, små familielandbrug, der sælger bedst. Men Bonderøven vil helt klart være fortid. Han findes ganske enkelt ikke i den verden, vi er nødt til at forholde os til.